Skip til hoved indholdet

26. april 2023 - referat fra Uddannelsesrådet

Her finder du den seneste dagsorden eller det seneste referat fra Uddannelsesrådet.

Ældre referater fra møder i Skolebestyrelsernes Fællesråd
26. april 2023 - referat fra Uddannelsesrådet Referat fra Uddannelsesrådet 2023-04-26

Uddannelsesrådet 26. april 2023

Åben

Beslutning

Godkendt.

Åben

Beslutning

Intet.

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Uddannelsesrådets godkendelse, mødeplan for 2024

Beslutning

Godkendt.

Åben

Indstilling

Job og Velfærd indstiller, at Uddannelsesrådet godkender udkast til Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi 2023-2026

Beslutning

Godkendt med bemærkninger.

Uddannelsesrådet drøftede høringssvarene til Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi 2023-2026. Uddannelsesrådet takker for de mange gode indspil, der er modtaget fra høringsparterne.

Derudover gennemgik rådet Uddannelsesstrategien og foretog følgende ændringer:

Forord:

  • Afsnit 1: "kloge hoveder og kloge hænder" ændres til "dygtige unge og voksne mennesker"
  • Afsnit 1: "Uddannelse skal være med til at sikre den enkelte et godt, stabilt voksen- og arbejdsliv, og uddannelse skal bidrage til, at virksomheder og offentlige institutioner har adgang til kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden" ændres til: "Uddannelse skal være med til at sikre den enkelte et godt, stabilt voksen- og arbejdsliv, og uddannelse skal bidrage til, at virksomheder og offentlige institutioner har adgang til kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden til gavn for såvel Aalborg Kommune som resten af Region Nordjylland."
  • Afsnit 2: "Derfor er det vigtigt, at vi i Aalborg Kommune har et kontinuerligt strategisk fokus på fortsat at være en attraktiv uddannelsesby, som tiltrækker elever/studerende fra både Region Nordjylland, resten af landet og udlandet." ændres til: "Derfor er det vigtigt, at vi i Aalborg Kommune har et kontinuerligt strategisk fokus på fortsat at være en attraktiv uddannelsesby, som tiltrækker og fastholder elever/studerende fra både Region Nordjylland, resten af landet og udlandet." 
  • Afsnit 3: "Uddannelsesstrategien 2023-2026 danner således rammen og retningen for Aalborg Kommunes strategiske fokus og adresserer de kommende års arbejde med at skabe en god og mangfoldig uddannelsesby med muligheder for både uddannelse og beskæftigelse for elever/studerende i Aalborg." ændres til: "Uddannelsesstrategien 2023-2026 danner således rammen og retningen for Aalborg Kommunes strategiske fokus og adresserer de kommende års arbejde med at skabe en god og mangfoldig uddannelsesby med muligheder for både uddannelse og beskæftigelse for danske og internationale elever/studerende i Aalborg."

Sammen udvikler vi Aalborg som uddannelsesby:

  • Afsnit 1: "Uddannelsesområdet er højt prioriteret og en vigtig forudsætning for, at vi fortsat kan sikre vækst og udvikling i kommunen og Nordjylland" ændres til: "Uddannelsesområdet er højt prioriteret og en vigtig forudsætning for, at vi fortsat kan sikre vækst, udvikling og livskvalitet i kommunen og Nordjylland."
  • Pejlemærke 3: "Gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse." ændres til: "Gode overgange mellem uddannelser og beskæftigelse."
  • Afsnit 7: "Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi har fokus på følgende fire områder: Klima, ressourcer, ulighed og biodiversitet. Uddannelsesstrategien vil i den forbindelse særligt spille ind i forhold til området ulighed, herunder blandt andet mistrivsel blandt børn og unge." ændres til:  "I Aalborg Kommune er der vedtaget en Verdensmålsstrategi som skal sikre, at verdensmålstankegangen bliver en del af strategier og politikker i Aalborg Kommune. I Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi er der fokus på følgende fire områder: Klima, ressourcer, ulighed og biodiversitet. Uddannelsesstrategien vil i den forbindelse særligt spille ind i forhold til området ulighed, herunder blandt andet mistrivsel blandt børn og unge."

Pejlemærke 1: Uddannelse for alle

  • Afsnit 1: "I Aalborg Kommune har vi fokus på, at borgere skal have mulighed for at tage en uddannelse og derigennem udvikle sig fagligt og socialt." ændres til: "I Aalborg Kommune har vi fokus på, at borgere skal have mulighed for at tage en uddannelse og derigennem udvikle sig fagligt, socialt og personligt."
  • Afsnit 4: "Sikre kvalificeret og tilgængelig vejledning samt styrke valgkompetencen hos elever/studerende i Aalborg Kommune." ændres til: "Sikre kvalificeret og tilgængelig vejledning samt styrke valgkompetencen hos elever/studerende samt uddannelsessøgende i grundskolen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse i Aalborg Kommune."
  • Afsnit 5: "En større andel elever/studerende er i gang med en uddannelse." ændres til: "En større andel er i gang med en uddannelse."
  • Afsnit 5: Tilføjelse: "En større andel har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse."

Pejlemærke 2: Trivsel og meningsfulde fællesskaber

  • Afsnit 3: "Elever/studerende har kendskab til relevante kultur-, fritids- og foreningstilbud samt sociale fællesskaber." ændres til: "Elever/studerende har kendskab til og inddrages i relevante kultur-, fritids- og foreningstilbud samt sociale fællesskaber."
  • Afsnit 4: "Sikre oplysning om og brobygning til relevante tilbud" ændres til: "Sikre oplysning om, inddragelse i og brobygning til relevante tilbud samt udvikle tilbud til elever/studerende i samarbejde med relevante samarbejdspartnere, herunder uddannelsesinstitutionerne, kultur-, fritids- og foreningslivet samt elever/studerende."

Pejlemærke 3: Gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse

  • Overskrift: "Gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse" ændres til: "Gode overgange mellem uddannelser og beskæftigelse"
  • Afsnit 1: "Samtidig har vi fokus på, hvordan vi kan skabe den gode overgang og forberede til studielivet for borgere, som eksempelvis ønsker at påbegynde efter- og videreuddannelse, samt hvordan der kan skabes gode overgange mellem uddannelser." ændres til: "Samtidig har vi fokus på, hvordan vi kan skabe den gode overgang og forberede til studielivet for borgere, som eksempelvis ønsker at påbegynde uddannelse senere i livet, samt hvordan der kan skabes gode overgange mellem uddannelser."
  • Afsnit 3: "Understøtte etablering af partnerskaber mellem offentlige arbejdsgivere, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at gøre undervisningen mere praksisnær." ændres til: "Understøtte etablering af partnerskaber mellem offentlige arbejdsgivere, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at gøre undervisningen mere praksisnær til gavn for både elever/studerende og erhvervslivet."

Sekretariatet indarbejder ændringerne.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Uddannelsesrådets drøftelse, indhold for Study Aalborg Messen

Beslutning

Drøftedes.

Uddannelsesrådet drøftede indhold på Study Aalborg Messen, herunder muligheden for inddragelse af et mere erhvervsrettet perspektiv på messen.

Uddannelsesrådet anbefaler følgende:

  • Study Aalborg Messen for 2023 tilrettelægges som i 2022, dog med de aftalte reduktioner ift. økonomi. AAU, UCN, FH Nordjylland og FGU tilbydes en standplacering som i 2022 uden økonomisk betaling og uden mulighed for at bidrage med oplæg for de unge. Uddannelsesrådet opfordrer fortsat AAU, UCN, FH og FGU til at deltage i messen. Der laves en justeret økonomiopgørelse for 2023, som sendes rundt til parterne.
  • Der nedsættes en mindre arbejdsgruppe, som skal se nærmere på uddannelsesmessen i et bredere perspektiv som et element i den samlede vejledningsindsats i Aalborg Kommune. Ønsket er at bringe erhvervs- og virksomhedsperspektivet mere i spil. Dermed åbnes der op for, at Study Aalborg Messen kan gentænkes ift. 2024. Retningen for opgaven i arbejdsgruppen afstemmes i Uddannelsesrådet.

Bilag

Åben

Indstilling

Uddannelsesrådsmedlem for Region Nordjylland Charlotte B. Nielsen fremsender til Uddannelsesrådets orientering, Nordjysk Uddannelsesindblik 2022

Beslutning

Til orientering.

Charlotte Bisbjerg Nielsen gav en kort orientering om Nordjysk Uddannelsesindblik 2022. Det blev aftalt, at Charlotte giver en mere dybdegående præsentation af de væsentligste resultater på næstkommende rådsmøde.

Bilag

Åben

Indstilling

Uddannelsesrådsmedlem fra fagbevægelserne Pia Pedersen fremsender til Uddannelsesrådets orientering, Socialfond Plus projektet "Fra FGU til EUD"

Beslutning

Lene Kvist orienterede om Socialfond Plus projektet "Fra FGU til EUD". Lenes dias er vedlagt referatet.

Bilag

Åben

Beslutning

Til orientering.

Uddannelsesrådet anbefales at fremsende punkter til dagsordenen til sekretariatet.

Åben

Beslutning

Intet.

Kontakt

Job- og Uddannelsesafdelingen

Sønderbro 12 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 37 00

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje