6. maj 2024 - referat fra BU Skolebestyrelsernes Fællesråd
Her finder du den seneste dagsorden eller det seneste referat fra Skolebestyrelsernes Fællesråd.
BU Skolebestyrelsernes Fællesråd 6. maj 2024
Åben
Indstilling
Morten Thiessen byder velkommen og der laves en kort evaluering af arrangement for bestyrelser.
Beslutning
Morten Thiessen bød velkommen og der blev lavet en kort evaluering af bestyrelsesarrangementet.
SFR kom med enkelte forslag til forbedringer ift. indhold og form, som tages med til planlægning af de næste bestyrelsesarrangementer.
Der var generelt tilfredshed med arrangementet.
Åben
Indstilling
Budget 2025-2028
Byrådet drøftede på sit møde den 11. marts rammeudmeldingen for Budget 2025-2025, både i forhold til bl.a. reduktionskrav, forudsætninger om overførsler og håndtering af udgiftspres. Disse dele sætter rammen for budgetarbejdet i Børne- og Undervisningsudvalget i de kommende måneder frem mod budgetseminaret på Scandic i september måned.
- Reduktioner/omprioriteringer – 0,5%
- Håndtering af udgiftspres
- Prioritering af indsatser
Vedhæftet er tidsplan for budgetprocessen.
Godkendelse af tids- og procesplan for analyse af bæredygtige skoletilbud
Den 16. april godkendte Børne- og Undervisningsudvalget en tids- og procesplan for analyse af bæredygtige skoletilbud.
Inden sommerferien iværksættes der lokale drøftelser i skolebestyrelserne med inddragelse af repræsentant fra samråd/borgerforening i forhold til lokale fokusområder. Skolebestyrelserne vil igen blive involveret i workshops i november, som vil være den primære kilde til indsamling af kvalitative data. Slutteligt vil der være en en drøftelse i SFR i december med baggrund i den kvalitative analysedel.
Analysen er klar til præsentation og politisk behandling ultimo første kvartal 2025.
Vedhæftet er sagsbeskrivelse fra Børne- og Undervisningsudvalgets godkendelse den 16. april, hvor tids- og procesplan også er illustreret.
Beslutning
Til orientering.
Bilag
Åben
Indstilling
På sidste møde i SFR deltog SSP konsulent Rikke Møller Larsen med et idéoplæg til drøftelse vedr. principper for brug af mobiltelefoner, hvor SFR drøftede hvorvidt de ønskede at være afsender på idéoplægget til skolebestyrelserne.
SFR drøftede indholdet og kom med ønsker til justeringer, som sidenhen er blevet tilpasset.
Vedhæftet er revideret forslag, som SFR bedes godkende.
Beslutning
Drøftedes.
Det tilrettede inspirationsmateriale ift. principper for brug af mobiltelefoner blev drøftet og de foreslåede rettelser tilrettes.
Materialet sendes til skolebestyrelserne med SFR som afsender.
Bilag
Åben
Indstilling
På sidste møde præsenterede Louise og Christian forslag til rammerne for et arrangement for bestyrelser ift. at professionalisere bestyrelserne ved at klæde dem bedre på til at forstå rammer og roller i bestyrelsesarbejdet.
Dertil er håndbog for skolebestyrelser revideret. Håndbogen sendes til alle skolebestyrelser efter sommerferien.
Vedhæftet er forslag til program, samt den oprindelige rammebeskrivelse af initiativet. Derudover er revideret håndbog for bestyrelser vedhæftet.
Louise og Christian indleder.
Beslutning
Drøftedes.
Louise og Christian præsenterede det foreslåede program for arrangement for bestyrelser.
- Det blev besluttet, at målgruppen for arrangementet er hele bestyrelsen inkl. elev- og medarbejderrepræsentanter.
- Det skal holdes på én aften, så alle er samlet og hører det samme.
- Skolebestyrelserne skal have noget konkret med hjem i form at eksempler, som de kan arbejde videre med tilbage i bestyrelsen, eller lade sig inspirere af.
- Arrangementet deles op efter en indledende del med rammer og lovgivning for bestyrelsesarbejdet. Derefter laves der stationer med forskellige temaer, som deltagerne kan tilmelde sig på. SFR vil stå for stationstemaerne. Eksempler på temaer kunne være: Det gode bestyrelsesarbejde, Den gode forældrekommunikation, Det gode samarbejde i bestyrelsen og med skoleleder, Den gode elevinvolvering osv.
- Forud for arrangementet skal deltagerne modtage en video eller lignende med eks. den grundlæggende viden om skolebestyrelsesarbejdet, som de skal se på forhånd.
- Arrangementet planlægges til primo september
- I 2024 inviteres alle bestyrelser. Herefter er det kun hvert andet år for de bestyrelser, der har fået nye medlemmer.
Bilag
Åben
Beslutning
Drøftedes.
Der blev stillet forslag om et emne til et kommende møde vedr. skolebestyrelsens rolle i relation til fremme af god ro og orden - herunder med fokus på opbygning af stærke fællesskaber.