Skip til hoved indholdet

7. september 2023 - referat fra Seniorrådet

Dagsordner og referater fra Seniorrådet ligger på rådets egen hjemmeside på adressen seniorraadet.aalborg.dk

Arkiv over referater fra Seniorrådet
7. september 2023 - referat fra Seniorrådet Referat fra Seniorrådet 2023-09-07

Seniorrådet 7. september 2023

Åben

Beslutning

Seniorrådet ser med stor bekymring på fremtiden for Aalborg Kommunes seniorer. Fokus har i flere år været på at bekæmpe ensomhed blandt seniorer, men nu viser det fremlagte budgetforslag helt klart, at man arbejder direkte i modsat retning, idet flere af de foreslåede nedskæringer direkte vil medføre betydeligt mindre livsindhold for mange borgere.  

Budgetforslaget viser tydeligt, at der overhovedet ikke har været fokus på den nære velfærd på ældreområdet.

Demografi:
Seniorrådet så med glæde, at Aalborg Kommune fra Staten ville få tilført penge til dækning af den fulde demografi udvikling i 2024. Så det var et chok, at erfare, at Byrådets intention var, kun at overdrage 60% af det modtagne beløb til ældreområdet, hvilket Seniorrådet finder helt uhørt , da det vil medføre yderligere væsentlige nedskæringer og konsekvenser. 

Senere har vi med glæde erfaret, at det fulde demografi beløb kr. 37.842.000 tilføres ældreområdet, så tidligere varslede forringelse på rengøring heldigvis kan undgås og en del klippekort kan bevares. Seniorrådet forventer at denne beslutning fastholdes.

Tilbagerulning af midler til frikøb af nyansatte nyuddannede:
Et af de andre emner der har været i fokus de senere år er rekruttering og fastholdelse. Seniorrådet er meget opmærksom på den store problematik med manglende personale. Så vi er meget skeptiske overfor den foreslåede besparelse ved tilbagerulning af midler til frikøb af nyansatte nyuddannede, der først får effekt fra 2025 . Seniorrådets anbefaling er at forslaget tages op til fornyet overvejelse. Seniorrådet ser med frygt for at flere vælger at rejse fra deres fag.

Ophør af pulje til projekt bedre ældreliv 
Seniorrådet kan nu konstatere at vores seneste års bekymring over at pulje til bedre bemanding i ældreplejen nu tilgår kommunen som bloktilskud , medfører, at projektet ophører.
Seniorrådet vil igen gøre opmærksom på at vi altid mener, at penge tilført fra Staten til ældre naturligvis altid skal tilføres området, uanset om det er som pulje penge eller som bloktilskud.

Effektivisering af forebyggelsesindsats 
Seniorrådet har i flere år anbefalet, at forebyggende medarbejdere blev overført Senior- og Omsorgs forvaltningen, da vores opmærksomhed er på deres vigtige opgave: at skabe tryghed for mange ældre. At der er opnået en god synergi effekt med brobyggerne er godt, men vil borgerne være lige så trygge, hvis det er økonomien der bestemmer, som det står skrevet:  Borgerne vil opleve at indsatsen ydes på nye måder.

Ophør af opvarmet udbragt mad
Seniorrådet er bekymret for om alle magter selv at opvarme maden, men er blevet oplyst, at kan en borger ikke selv, bliver vedkommende visiteret til modtage hjemmehjælp hertil.

Lukning af plejehjemmet Elmely
Beboernes skuffelse over ikke at kunne flytte samlet til Stigsborg Brygge er stor, så skal beslutningen gennemføres, må forvaltningen sikre en tryg flytning for såvel beboere, pårørende og personale. Seniorrådet er betænkelig ved den proces der er sket i forbindelse med lukningen af plejehjemmet.

Klippekort på plejehjem- aktiviteter
Seniorrådet ser et stort problem i at afskaffe klippekort på plejehjem, da det går ud over den enkeltes livsglæde, idet aktivitetsniveauet på det enkelte plejehjem vil være faldende og det kan medføre mere sygdom, så den forventede besparelse reelt bliver til en større udgift.

Seniorrådet glædes over, at en del klippekort på plejehjem bevares på grund af demografipengene, og disse kan anvendes til transport til f.eks. sygehus. Men det afsatte beløb er ikke tilstrækkeligt, da man kan risikere lang ventetid, på grund af udgiftspres og servicereduktioner på NT kørsel, så medfølgende personale er længe om, at returnere til deres arbejdsplads. Så enten må der flere penge til klippekort, eller der må findes andre og hurtigere transport muligheder.

Klima og Mijlø :   Kollektiv trafik
Seniorrådet er uenige i at Servicelinje 1 og 2 skal nedlægges da mange ældre er afhængige af disse linjer i deres daglige virke. Seniorrådet så hellere at linjerne blev udvidet således at det er muligt for borgerne at deltage i aktiviteter på aktivitetscenter indenfor den fulde åbningstid.

By og Land: Fremkommelighed
Seniorrådet hilser meget velkommen, at vores ofte fremsatte ønske om at sikre bedre forhold for fodgængere i midtbyen nu endelig bliver en realitet ved indførelse af kontrol med fortove i midtbyen.
Men besparelser på vintervedligeholdelse er virkelig problematisk for mange f.eks. brugere af rollatorer mm.

Sundhed og Kultur
Stigende udgiftspres på genoptræning og fjernelse af tilskud til Seniorsport, samt erstatning af bogbus til bogvogn vil desværre påvirke mange seniorer i negativ retning, idet man måske vil afvige fra de gode vaner, man har i dag, og ikke komme så ofte af sted til aktiviteter.

Opsummering:
Seniorrådet ser i det fremlagte budgetforslag så mange triste og kedelig forslag, og er skuffet over, at der så at sige slet ikke er plads til forebyggelse, men vil komme til at ende op i dyre helbredelser, og selv om det ikke umiddelbart kan ses, må vi gå ud fra, at Aalborg Byråd har set det problem i øjnene med en plan for løsning i de kommende år.

Seniorrådet ønsker at god ledelse og arbejdsmiljø bliver højt prioriteret i fremtiden, da dette vil afhjælpe mange problemer.


Kontakt

Seniorrådet

Storemosevej 19 9310 Vodskov

Ring til os

20 91 12 39

Skriv til os

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje