20. november 2024 - referat fra Integrationsrådet
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Integrationsrådet. Du finder flere i arkivet over referater.
Integrationsrådet 20. november 2024
Åben
Beslutning
Godkendt.
Essi Tomobile, Roman Jurowetzki, Shaohua Chen, Henrik Lydholm, Mads Borgstrøm-Hansen, Rasmus Greve, og Tania Larsen Kvist deltog ikke under punktet.
Åben
Indstilling
Arbejdsgruppen omkring anonym rekruttering indstiller, at Integrationsrådet, Handicaprådet og Mangfoldighedsudvalget:
- Drøfter prøvehandling for anonymisering
- Drøfter andre tiltag, som kan minimere bias og styrke diversiteten i forbindelse med rekrutteringsprocessen
Beslutning
Drøftedes.
Sekretariatschef Malene Tikjøb og personalekonsulent Helle Krabbe præsenterede prøvehandlingen. Dias fra præsentationen er vedlagt som bilag til referatet.
Integrationsrådet bakker op om prøvehandlingen og ser frem til at følge prøvehandlingen. Integrationsrådet er særligt spændt på, om den anonyme rekruttering vil medføre større etnisk mangfoldighed på flere overenskomstområder, end der ses i dag.
Integrationsrådet har følgende forslag til at øge mangfoldigheden og diversiteten i rekrutteringen:
- At Aalborg Kommune øger antallet af kommunale IGU-forløb. Her kan bl.a. fremhæves, at erfaringer viser, at 75 pct. af de borgere, som har gennemført et kommunalt IGU-forløb i Aalborg Kommune efterfølgende er kommet i ordinær beskæftigelse.
- At der er fokus på, at mangfoldighed og diversitet også bringes ind i ansættelsessamtaler, således samtalerne ikke påvirkes af eventuel bias blandt medlemmer af ansættelsesudvalget.
- At der gives mere fyldestgørende feedback til de ansøgere, som ikke får stillingen.
Det forventes, at resultaterne af prøvehandlingen vil være klar til foråret 2025, hvorefter Integrationsrådet vil blive orienteret herom.
Essi Tomobile, Roman Jurowetzki, Shaohua Chen, Henrik Lydholm, Mads Borgstrøm-Hansen, Rasmus Greve, og Tania Larsen Kvist deltog ikke under punktet.
Bilag
Åben
Indstilling
Job- og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering, lovændringer vedr. nyt kontanthjælpssystem, skærpede optjeningsregler og arbejdspligt.
Centerchef for Job- og Integrationshuset, Betina Trytek, uddyber under punktet.
Beslutning
Til orientering.
Centerchef Betina Trytek gav en orientering om de nye lovgivninger. Dias fra præsentationen er vedlagt som bilag til referatet.
Integrationsrådet ser med bekymring på, at en andel af rådets målgruppe forventeligt vil få det vanskeligt økonomisk som følge af de skærpede optjeningsregler og arbejdspligten. Integrationsrådet ønsker at støtte op om, at flere af de berørte borgere kommer i beskæftigelse og uddannelse til gavn for den enkelte og familierne. Integrationsrådet tilbyder derfor at hjælpe med at formidle viden om de nye lovgivninger til rådets målgruppe. I den forbindelse foreslår Integrationsrådet, at der udarbejdes en video med information om de nye lovgivninger, som Integrationsrådet kan videreformidle til etniske foreninger og i Integrationsrådets netværk generelt. Det anbefales, at forvaltningen udarbejder videoen eller at forvaltningen retter henvendelse til KL eller STAR med henblik herpå, idet der er tale om en landsdækkende udfordring.
Essi Tomobile, Roman Jurowetzki, Shaohua Chen, Henrik Lydholm, Mads Borgstrøm-Hansen, Rasmus Greve, og Tania Larsen Kvist deltog ikke under punktet.
Bilag
Åben
Beslutning
Intet.
Essi Tomobile, Roman Jurowetzki, Shaohua Chen, Henrik Lydholm, Mads Borgstrøm-Hansen, Rasmus Greve, og Tania Larsen Kvist deltog ikke under punktet.