Skip til hoved indholdet

12. februar 2024 - referat fra Integrationsrådet

Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Integrationsrådet. Du finder flere i arkivet over referater.

Arkiv over referater fra møder i Integrationsrådet
12. februar 2024 - referat fra Integrationsrådet Referat fra Integrationsrådet 2024-02-12

Integrationsrådet 12. februar 2024

Åben

Beslutning

Godkendt.

Nuuradiin S. Hussein, Shaohua Chen og Essi Tomobile var fraværende under punktet.

Åben

Beslutning

Godkendt.

Nuuradiin S. Hussein, Shaohua Chen og Essi Tomobile var fraværende under punktet.

Åben

Indstilling

Børn og Unge fremsender til Integrationsrådets orientering, præsentation af Børn og Unges indsats, herunder data vedr. to-kulturelle børn i grundskolen.

Beslutning

Til orientering.

Rasmus Greve gav en præsentation af Børn og Unges indsats, herunder en præsentation af data vedr. to-kulturelle børn i grundskolen. Rasmus Greves præsentation er vedlagt som bilag til referatet.

Integrationsrådet efterspurgte oplysninger om modersmålsundervisning. Rasmus Greve fortalte, at modersmålsundervisning planlægges ift. efterspørgsel. Før der kan oprettes et hold kræver det, at der er 12 børn til holdet, samt at Børn og Unge kan finde en kvalificeret underviser. Aktuelt udbyder Aalborg Kommune modersmålsundervisning på hhv. polsk, rumænsk, islandsk og færøsk.

Nuuradiin S. Hussein, Shaohua Chen og Essi Tomobile var fraværende under punktet.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering, præsentation af Den Kriminalitetsforebyggende Indsats i Aalborg Kommune.

Beslutning

Til orientering.

Denise Bakholm gav en præsentation af den kriminalitetsforebyggende indsats i Aalborg Kommune. Denise Bakholms præsentation er vedlagt som bilag til referatet.

Integrationsrådet kvitterede for et spændende oplæg. Herefter drøftede Integrationsrådet, hvorledes Integrationsrådet proaktivt kan anvende den information, som rådet modtager fra forvaltningerne i rådsmøderne. Integrationsrådsmedlemmerne ser informationen som bidrag til medlemmernes brede forståelse, som medlemmerne kan anvende i kontakten med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Integrationsrådets medlemmer opfordres til også at komme med indspil til de kommunale repræsentanter i rådet.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering, præsentation af handleplan og aktiviteter vedr. Integrationsstrategiens målsætning 3: "Integration af borgere med flerkulturel baggrund skal styrkes via inkluderende nærmiljøer, de lokale foreninger og gode naboskaber"

Essi Tomobile uddyber under punktet.

Beslutning

Til orientering.

Essi Tomobile gav en præsentation af status vedr. handleplan og aktiviteter ift. Integrationsstrategiens målsætning 3: ”Integration af borgere med flerkulturel baggrund skal styrkes via inkluderende nærmiljøer, de lokale foreninger og gode naboskaber”.

Et af indsatspunkterne i handleplanen er at anvende den årlige verdensfestival som platform til at motivere flere borgere med flerkulturel baggrund til at deltage i nærmiljøet og de gode naboskaber i Aalborg Kommune. Repræsentanter fra Integrationsrådet har som led i dette arbejde netop deltaget i en konference vedr. Verdensfestivallen. Til konferencen deltog 70 repræsentanter fra etniske foreninger, boligforeninger og kommunale aktører. Et af temaerne til konferencen var netop det gode naboskab, herunder hvordan vi kan motivere flere to-kulturelle borgere til at engagere sig i foreningslivet.

Integrationsrådet ønsker fremadrettet at anvende Verdensfestivallen som en platform til at skabe større kendskab til Integrationsrådet blandt borgere med flerkulturel baggrund i Aalborg Kommune. Derfor foreslås det, at Integrationsrådet fremadrettet får sin egen stand på Verdensfestivallen, som Integrationsrådet kan bruge til at promovere Integrationsrådets arbejde.

Der afvikles nyt møde vedr. Verdensfestivallen i april 2024, hvor det opfordres til, at flere integrationsrådsmedlemmer deltager.

Endvidere opfordres fortsat til, at flere integrationsmedlemmer melder sig ind i arbejdsgruppen vedr. Integrationsrådets målsætning 3.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering, nyt fra arbejdsgrupperne ift. omsætning af Integrationsstrategien.

Beslutning

Intet.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Åben

Indstilling

- Orientering om møde i Det Nationale Integrationsråd d. 20. januar 2024, herunder manglende afklaring ift. repræsentantskab fra Aalborg Kommune ved Hirou Bayazidi og Nikola Bosic.

Beslutning

Til orientering.

Essi Tomobile orienterede om henvendelse fra Integrationsrådet i Frederikshavns Kommune, der er interesseret i at høre mere om arbejdet i Aalborg Kommunes Integrationsråd. Essi Tomobile henviser Frederikshavns Kommunes Integrationsråd til sekretariatet med henblik på planlægning af møde mellem de to råd.

Anna Lynge orienterede om en ny rapport fra FN Konventionen vedr. social ulighed i Danmark, som påviser, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk ligger lavt ift. beskæftigelse og uddannelse, sammenlignet med borgere med dansk oprindelse. FN-rapport samt rapport vedr. menneskerettigheder i Danmark er vedlagt som bilag til referatet.

Nikola Bosic orienterede om, at han er udpeget som repræsentant fra Aalborg Kommune til Det Nationale Integrationsråd. Hirou Bayazidi er udpeget som suppleant for Nikola Bosic. Derudover orienterede Nikola Bosic og Hirou Bayazidi om netop afviklet konference i Det Nationale Integrationsråd.

Roman Jurowetzki og Hirou Bayazidi orienterede om møde vedr. fortsættelse af Multi-Aalborg projektet. Der er nu udarbejdet et forslag til en projektbeskrivelse for fortsættelsen, som tager udgangspunkt i madkultur (vedlagt til referatet). Der er opbakning fra Integrationsrådet til projektbeskrivelsen. Roman Jurowetzki og Hirou Bayazidi vil nu arbejde videre med forfatterne bag Multi-Aalborg ift. finansiering af projektet, herunder fonds-ansøgninger, samt afklaring af om Aalborg Kommune kan bidrage til finansiering. Center for Tværfaglig Forebyggelse og sekretariatet tilbyder at yde bistand ift. fondsansøgningerne.

Bianca Alves Siqueira opfordrede til, at Integrationsrådet gør mere ud af at promovere rådets arbejde, fx på Aalborg Kommunes sociale medier. Det aftales, at Bianca Alves Siqueira præsenterer et forslag til en plan herfor til Integrationsrådets næste møde.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Bilag

Åben

Beslutning

Til orientering.

Senior og Omsorg orienterede om, at der afventes ny ældrelov, der blandt andet i højere grad vil gøre det muligt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til ældre- og omsorgsområdet.

Job- og Velfærd orienterede om, at der pt. er meget opmærksomhed i medierne på mangel på arbejdskraft til pleje- og omsorgsområdet. Som følge heraf er der igangsat en afdækning i region og kommune af, hvilke konkrete behov der er, herunder behov for særlige indsatser for at udvikle arbejdskraft til pleje- og omsorgsområdet. Endvidere planlægger Job- og Integrationshuset afvikling af et borgermøde for borgere, som opholder sig i Danmark med henblik på at opnå autorisation på sundhedsområdet i Danmark. Formålet med borgermødet er at øge kendskabet til disse borgere, således Job- og Integrationshuset i højere grad kan lave en målrettet indsats for de pågældende borgere.

Derudover orienterede Job- og Velfærd om, at Job- og Integrationshuset har modtaget Job og Velfærds Mangfoldighedspris i 2024.

Job og Velfærd orienterede endvidere om, at planlægningen af Verdensfestival 2024 er i gang.

FH Nordjylland orienterede om, at Lars Gaardbo trækker sig fra Integrationsrådet. Der vil derfor blive udpeget en ny repræsentant fra FH Nordjylland til Integrationsrådet.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Åben

Beslutning

Intet.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Åben

Beslutning

Intet.

Nuuradiin S. Hussein og Shaohua Chen var fraværende under punktet.

Kontakt

Job- og Uddannelsesafdelingen

Sønderbro 12 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 37 00

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje