11. april 2023 - referat fra Integrationsrådet
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Integrationsrådet. Du finder flere i arkivet over referater.
Integrationsrådet 11. april 2023
Åben
Beslutning
Godkendt.
Åben
Beslutning
Godkendt.
Åben
Indstilling
Job og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering, introduktion til den kommunale budgetproces.
Økonomi- og IT-chef v. Job og Velfærd, Arne Bilgram, deltager under punktet.
Beslutning
Drøftedes.
Økonomi- og IT-chef, Arne Bilgram, gav en introduktion til den overordnede budgetproces. Arne Bilgrams præsentation er vedlagt som bilag til referatet.
Eventuelle ønsker til budgettet skal fremsendes primo maj 2023.
Integrationsrådet vedtog at indsende et budgetønske vedr. finansiering af opfølgning på MultiAalborg projektet. Integrationsrådet nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Roman Jurowetzki og Hirou Bayazidi, som er ansvarlig for at indsende budgetønsket. Denise Bakholm og Rikke Ishøy kan hjælpe ift. sekretariatsbistand.
Bilag
Åben
Indstilling
Job og Velfærd indstiller, at Integrationsrådet drøfter en eventuel opfølgning på MultiAalborg projektet.
Bente Jensen, Betül Özkaya, og Ann-Dorte Christensen deltager under punktet.
Beslutning
Drøftedes.
Forfatterne bag MultiAalborg, Bente Jensen, Ann-Dorthe Christensen og Betül Ozkaya gav en introduktion til MultiAalborg projektet, samt ønsker til en eventuel fortsættelse af projektet.
Integrationsrådet kvitterede for et godt og vigtigt projekt med gode resultater, hvor både bogen "MultiAalborg" og forfatternes foredrag/oplæg herom blev fremhævet som værende gode platforme til dialog mellem nytilkomne borgere og etniske danskere.
Åben
Indstilling
Job og Velfærd indstiller, at Integrationsrådet godkender udkast til Aalborg Kommunes Integrationsstrategi 2023-2026.
Beslutning
Godkendt med bemærkninger.
Integrationsrådet godkendte udkast til Integrationsstrategi 2023-2026 med enkelte ændringer.
Integrationsrådet vedtog, at sekretariatet skal kvittere for de mange relevante høringssvar, som rådet har modtaget ift. Integrationsstrategien.
Integrationsrådet påbegynder proces vedr. udarbejdelse af handleplaner til rådets næste møde, der afvikles den 20. juni 2023.
Bilag
Åben
Indstilling
Aalborg Kommunes Uddannelsesråd fremsender til Integrationsrådets drøftelse, høringsudkast til Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi 2023-2026.
Vedlagt materiale:
- Følgebrev
- Høringsudkast til Aalborg Kommunes Uddannelsesstrategi 2023-2026
Beslutning
Drøftedes.
Integrationsrådet ønsker at kvittere for et godt udspil til en ny uddannelsesstrategi for Aalborg Kommune, hvor rådet særligt ønsker at fremhæve, at det er positivt, at Uddannelsesstrategien sætter fokus på gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse, samt mental sundhed blandt de unge.
Integrationsrådet mener endvidere, at der er en god sammenhæng mellem høringsudkast til Uddannelsesstrategien 2023-2026 og Integrationsstrategien 2023-2026.
Integrationsrådet efterlyser, at der ift. pejlemærke 3: ”Gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse” også sættes fokus på fastholdelse og gode overgange mellem uddannelse og beskæftigelse for internationale studerende. Der findes mange eksempler på, at internationale studerende fraflytter Aalborg Kommune efter endt uddannelse, idet de internationale borgere har svært ved at komme ind på det lokale arbejdsmarked i Aalborg Kommune.
Bilag
Åben
Indstilling
Job og Velfærd indstiller, at Integrationsrådet drøfter afvikling af Mangfoldighedsaften 2023.
Beslutning
Til orientering.
Integrationsrådets formand, Anna Lynge, gav en orientering vedr. planlægning af Mangfoldighedsaften 2023, der afvikles d. 7. september 2023 i Aalborg Zoo.
Åben
Indstilling
Job og Velfærd fremsender til Integrationsrådets orientering,
At følgende udgør 4. årsstatus for ”Tryg Aalborg – en mere tryg kommune” version 2
At videreføre samarbejdet i strategien ”Tryg Aalborg – en mere tryg kommune” version 3 for perioden 2022 – 2025
Byrådet godkendte indstillingen den 20.06.2022.
Beslutning
Til orientering.
Centerchef for Center for Tværfaglig Forebyggelse, Denise Bakholm, gav en introduktion til 4. årsstatus vedr. Tryg Aalborg.
Integrationsrådet tog orienteringen til efterretning.
Bilag
Åben
Beslutning
Til orientering.
Anna Lynge orienterede om, at ansøgning om midlerne til Verdensfestivallen nu er imødekommet.
Invitation til Verdensfestivallen er vedlagt til referatet. Derudover er der oprettet en Facebookbegivenhed (https://fb.me/e/yOmTjYDX) som løbende opdateres med nye informationer. Integrationsrådets medlemmer bedes dele information om Verdensfestivallen i eget netværk.
Anna Lynge orienterede endvidere om, at Det Grønlandske Hus har fået lovning på midler til gennemførelse af "Integrationsuddannelser" for grønlandske borgere. Formålet med integrationsuddannelsen er at give nytilkomne grønlandske borgere en bedre forståelse af det danske samfund.
Åben
Beslutning
Til orientering.
Børn og Unge orienterede om, at Børn og Unge har indsendt ansøgning til Erasmus Plus, hvor der er ansøgt om tilskud til rejser i Europa for 500 elever og medarbejdere. Dette er en ny rekord i Aalborg Kommune. Det er selve skolerne, som søger midler til rejseaktiviteter.
Sundhed og Kultur orienterede om, at der forventes en snarlig godkendelse af den nye Sundhedspolitik,
Job- og Integrationshuset orienterede om, at arbejdet vedr. Helhedsplaner, hvor beskæftigelse er et vigtigt område, nu udvides til også at omfatte Aalborg SØ.
Rådmand Nuuradiin S. Hussein orienterede om, at Job og Velfærd har igangsat en proces for at sikre, at forvaltningens medarbejdersammensætning afspejler befolkningssammensætningen i Aalborg Kommune. Som led i denne proces er det besluttet at uddele en årlig Integrationspris, der anerkender de afdelinger i forvaltningen, som gør en ekstra indsats for at fremme mangfoldighed på arbejdspladsen.
Åben
Beslutning
Intet.