Skip til hoved indholdet

13. juni 2024 - referat fra Handicaprådet

Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Handicaprådet. Du finder flere i arkivet over referater.

Arkiv over referater fra møder i Handicaprådet
13. juni 2024 - referat fra Handicaprådet Referat fra Handicaprådet 2024-06-13

Handicaprådet 13. juni 2024

Åben

Indstilling

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Da der var meldt afbud fra Kit Bos aftales at punkt 5 og 6 udsættes til næste møde.

Samtidig aftales at punkt 11 behandles efter punkt 14, for at sikre god mødeudnyttelse.

Herefter er dagsordenen godkendt.

Åben

Indstilling

Godkendelse af referat.

Beslutning

Godkendt uden bemærkninger.

Åben

Indstilling

Senior og Omsorg fremsender til Handicaprådets orientering, arbejdet med Den Sidste Tid i Plejebolig med henblik på erfaringsudveksling.

Gæster: Tobias Bøgeskov Eriksen og Agnethe Holm Rasmussen, konsulenter fra Senior og Omsorg

 

Beslutning

Orienteringen blev fulgt med interesse og Handicaprådet roser såvel projektet,  som det udviklede materiale. Handicaprådet udtrykker ønske om, at Senior og Omsorg gør sig overvejelser om, hvorvidt materialet kan deles med den brede offentlighed. Særligt filmene kunne være gode til at formidle et vanskeligt budskab på en lettilgængelig måde.

Bilag

Åben

Indstilling

Chefkonsulent Lisbet Trap-Jensen Torp præsenterer Ekspertudvalgets anbefalinger.

Beslutning

Orienteringen blev fulgt med interesse ikke mindst i forhold til hvordan man fra nationalt hold vil arbejde videre med lovgivningsarbejdet.

Handicaprådet udtrykker interesse for at høre mere om Recovery-orienteret rehabilitering. Det aftales at der inviteres en gæst til næste møde i Handicaprådet mhp. på dette.

Bilag

Åben

Indstilling

Gæst: Kit Bos

  1. Tendenser i fagområdet
  2. Opgaver i 1. halvår 2024
  3. Tilgængelighedspuljen 

Beslutning

Udsat til næste møde.

Åben

Indstilling

Gæst: Kit Bos

  1. Årsplan
  2. Videndeling
  3. Orienteringsprojekter 

Beslutning

Udsat til næste møde.

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Handicaprådets orientering, orientering om socialfaglige og sundhedsfaglige tilsyn samt magtanvendelser udført i Voksensocialafdelingen i 2023

Chefkonsulent Lisbeth Trap-Jensen Torp præsenterer afrapporteringen.




Beslutning

Handicaprådet havde følgende kommentarer til orienteringen:

  • Er der grund til opmærksomhed på brugen af vikarer?
  • Det fremgår ikke af tallene, om nogle sygemeldinger er stressrelateret. 
  • Det er en bekymring, at der er enkelte tilbud, hvor de fysiske faciliteter ikke er tilpasset målgruppen. For eksempel tilbud, hvor der ikke er et tilstrækkeligt antal handicapegnede toiletter. 

Bilag

Åben

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller til Handicaprådets drøftelse 

  • At henvendelse fra LEV gennemgås
  • At der gives status på implementering af sundhedstjek på botilbud i Voksensocialafdelingen i Aalborg Kommune

Gæst: Sundhedsfaglige konsulenter Ditte-Marie Østervig og Karina Lone Andersen 

 

Beslutning

Handicaprådet lyttede med stor interesse til orienteringen om implementering på Sundhedstjek på botilbud.

Handicaprådet ser med bekymring på, at borgere med udviklingshandicap og psykisk lidelse dør op mod 20 år tidligere end andre i Danmark. Handicaprådet er derfor optagede af, hvad der gøres i Aalborg Kommune for at sikre mere lighed i sundhed.

Handicaprådet udtrykker bekymring i forhold til, at der kan være borgere, som takker nej til tilbuddet om sundhedstjek, uden helt at forstå, hvad de siger nej til. Der gøres rede for, at medarbejdere på botilbud har stor opmærksomhed på at inddrage nærmeste pårørende i dialogen, hvis det vurderes at borgeren vanskeligt kan give samtykke selv. Der gøres ligeledes rede for at der gerne spørges flere gang og på forskellige måder for at sikre at borgeren forstå tilbuddet. Endelig gøres der rede for, at sundhedstjek ikke kan gennemføres uden nødvendigt samtykke af juridiske årsager.

En del af forklaringen på, at ikke alle borgere har gennemført sundhedstjek på botilbud er:

  • 115 borgere har selv givet udtryk for, at de ikke ønsker sundhedstjek på botilbud
  • der er lavet rullende implementering, så det er ikke alle botilbud, der har været i gang endnu.

Der gøres rede for, at implementeringen har været koordineret med de praktiserende læger gennem Kommunal Lægeligt Udvalg og at Aalborg Kommune oplever at der har været en stærk fælles interesse i at lykkes med implementeringen af Sundhedstjek på botilbud.

Fra Voksensocialafdelingens repræsentant gøres der rede for at sundhed, bevægelse og selvbestemmelse er vigtige kerne fokusområder i alle hverdagens aktiviteter. Dermed er der fokus på, hvordan forebyggelse af sygdom og et aktivt liv kan indtænkes, som en naturlig del af hverdagen.

I henvendelse fra LEV lægges der op til, at Handicaprådet kan tage kontakt til botilbuddene for at høre deres perspektiver på hvad der virker og udfordrer i forhold til Sundhedstjek på botilbud. Handicaprådet mener at have fået en fyldestgørende status på dagens møde, som også har indeholdt disse perspektiver. Handicaprådet ønsker en fornyet status på implementeringen af Sundhedstjek på botilbud efter 1. januar 2025.

Handicaprådet beder om en skriftlig redegørelse til LEV. Det skriftlige svar er efterfølgende udarbejdet og sendt til LEV efter mødet i Handicaprådet.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Handicaprådets orientering, afrapportering af socialfaglige tilsyn, medicintilsyn og pædagogiske tilsyn udført i Børne- og Familieafdelingen i 2023

Gæst: Sekretariatsleder Stina Krogh Petersen, Center for Dag- og Døgntilbud 

Beslutning

Handicaprådet takker for orienteringen, men giver samtidig udtryk for, at de ikke deler Børne- og Familieafdelingens perspekter i forhold til, at det er vigtigt, at fastholde Børne- og Ungerådgivningens placering i midtbyen. Handicaprådet finder, at fastholdelse af placeringen er på bekostning af tilgængelighed for handicappede, som dermed ikke har samme muligheder som andre. Handicaprådet udtaler kritik af forholdene og beder Børne- og Familieafdelingen om at genoverveje, om der kan findes en bedre egnet placering, hvor alle føler sig velkomne. Kritikken vil blive bragt med tilbage til Børne- og Familieafdelingen.

Bilag

Åben

Indstilling

Job og Velfærd fremsender til Handicaprådets orientering, opgørelse over antallet af magtanvendelser i 2023 på egne tilbud i Børne- og Familieafdelingen

Gæst: Sekretariatsleder Stina Krogh Petersen, Center for Dag- og Døgntilbud 

Beslutning

Orienteringen tages til efterretning og det bemærkes positivt, at der er set et fald i antallet af magtanvendelser fra 2022 til 2023. I forbindelse med orienteringen gøres der rede for, at der efter 2022 har været iværksat undervisning af alle medarbejdere og at der samtidig er sikret let adgang til faglig sparring for medarbejdere og ledere. Det er aftalt, at undervisning og adgang til faglig sparring fortsættes i 2024.

Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Bilag

Åben

Indstilling

Det netop afviklede arrangement med overrækkelse af Handicapprisen drøftes og evalueres med henblik på eventuelt justering af proces og arrangement i 2024.

Gæst: Stine Kudsk Bertelsen, kommunikationskonsulent i Voksensocialafdelingen



Handicaprådet 25-01-2024

Handicapprisen blev senest uddelt i december 2023. Der er i Handicaprådet enighed om, at der er behov for at gentænke arbejdet med Handicapprisen frem mod næste overrækkelse.

Der tales om, at formen ikke er ændret væsentligt siden, den blev stiftet i 2009, og der i de seneste år har været et faldende antal indstillinger.

Der er enighed om, at målgruppen og kriterierne for indstilling nok er blevet for bred, og det kan være en af årsagerne til det faldende antal.

Der er et ønske om, at der i relation til markedsføring gøres andet eller mere end tidligere. I den anledning er der en opmærksomhed på, at hvis målgruppe og kriterier blive strammet mere op, så vil der være andre muligheder i forhold til kommunikation om Handicapprisen.

Vi aftaler, at der sættes et punkt på dagsordenen til næste møde, hvor Handicaprådet kan drøfte sagen videre og gerne fremkomme med en form for årets tema.

Handicaprådets ønske med prisen er at fejre eller hylde, dem der gør det ekstraordinært godt.



Handicaprådet 18-04-2024

Drøftelsen ligger i forlængelse af drøftelse på sidste møde i Handicaprådet. 

Vi taler om, at ordet "Handicappris" måske har behov for et genbesøg, da det kan opleves som begrænsende. Umiddelbart er der forslag om "Initiativprisen". Der er enighed om, at der ønskes mere fokus på mennesket og mindre på handicappet.

Vi aftaler, at vi genoptager drøftelserne på næste møde med fokus på følgende:

  • Navn på prisen med øje for, at den skal opleves som en anerkendelse
  • Formålsbeskrivelse med opmærksomhed på, hvad prisen skal være med til at hylde 
  • Form på udvælgelsesproces - lige nu er der to forslag:
    • Der opstilles et tema for årets pris og herefter kan alle indstille til prisen
    • Der opstilles tema og udpeges vindere til prisen i et udvalg - gerne med inddragelse af tidligere vindere af prisen
  • Udvælgelse af årets tema - lige nu er der to forslag
    • Frivillige der gør en ekstra indsats
    • Peer-to-peer
  • Inddragelse af tidligere vindere - ønske om at inddrage dem i dele af processen, som udtryk for at de er erfaringseksperter

Markedsføring vil kunne afstemmes, når ovenstående er afklaret.

Beslutning

Punktet indledes med en kort genfortælling af tidligere behandling af punktet.

  • Navn: Handicapprisen fastholdes
  • Formålsbeskrivelse: Formålet med prisen er at hylde enkeltpersoner eller grupper af personer, som har formået at give stjernestunder, ud over det sædvanlige, til, for eller sammen med mennesker med handicap.
  • Form på udvælgelsesproces: Der opstilles et tema for årets pris og herefter kan alle indstille til prisen
  • Udvælgelse af årets tema: Det aftales, at temaet for 2024 er "Personer der har lavet oplevelser, ud over det sædvanlige, for mennesker med handicap.
  • Inddragelse af tidligere vindere -der arbejdes ikke videre med dette for nuværende.

I forhold til markedsføring aftales, at Stine kommer med et udkast til en plan og at ønsket er, at nå så langt ud som muligt. Der er enighed i Handicaprådet om, at alle er ansvarlige for at hjælpe med at udbrede kendskabet til, at der kan indstilles til prisen. I den forbindelse efterspørges mulighed for et format som man selv kan printe. 

Åben

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller til Handicaprådets drøftelse

  • At Handicaprådet sikres inddragelse i relevante arbejdsgrupper 
  • At Handicaprådet modtager høringsmateriale i alle relevante sager direkte
 

Beslutning

Punktet udsættes til næste møde.

Åben

Indstilling

Formanden for Handicaprådet indstiller til Handicaprådets drøftelse, at muligheder for synliggørelse af, at Aalborg Kommune er et mangfoldigt sted, i gadebilledet

Beslutning

Det aftales at formanden indsamler input af andre kanaler til de videre drøftelser på fællesmødet med Mangfoldighedsudvalget og Integrationsrådet.

Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Åben

Indstilling

Senior og Omsorg fremsender til Handicaprådets drøftelse, høringsmateriale i forhold til, at plejeboligsøgende borgere på en midlertidig plads som udgangspunkt hjemskrives til eget hjem, hvis de takker nej til en ledig plejebolig.

Beslutning

Høringssvar:

Høringssvar fra Handicaprådet vedr. Plejeboligsøgende på midlertidige pladser
Handicaprådet takker for muligheden for at afgive høringssvar om plejeboligsøgende på midlertidige pladser. Handicaprådet ønsker i den anledning at udtrykke utilfredshed med, at det ikke var muligt at have en repræsentant til stedet fra Senior og Omsorg, ved behandlingen af punktet på Handicaprådets møde den 13. juni 2024, som kunne besvare Handicaprådets bekymringspunkter. Høringssvaret vil derfor indeholde flere spørgsmål, som Handicaprådet ikke har kunnet få afklaret.

Handicaprådet har forståelse for, at det er nødvendigt at se på, hvad der kan gøres for at frigive pladser til midlertidigt ophold, men har samtidig svært ved at vise forståelse for den serviceforringelse, det synes at medføre.

Det fremsendte materiale fremstår mangelfuldt beskrevet og efterlader mange uafklarede forhold. I den anledning savner Handicaprådet oplysninger om, hvor stort problemet er og hvor mange borgere, der kan forvente at blive omfattet af en flytning.

Geografisk afstand til nærmiljø
Handicaprådet ønsker at udtrykke bekymring i forhold til, om der fremover vil blive taget nødvendige hensyn til, at en borger kan tilbydes plads i ønsket nærmiljø. Dette under hensyntagen til borgerens tilknytning til nærmiljø og kort afstand til pårørende og bekendte. Der udtrykkes bekymring for, om den foreslåede ændring kan indebære, at man flyttes så langt væk fra sit nærmiljø, at kontakt til pårørende og venner vanskeliggøres i en grad, som kan føre til utryghed og ensomhed. Handicaprådet anser det i samme omgang nødvendigt, at der skeles til om der borgerens pårørendegruppe er personer, der har et handicap, hvor øget transport vil give urimelige udfordringer.

Tilbud om pladser
Handicaprådet er interesserede i at få oplyst, om der på nuværende tidspunkt er mange, der siger nej til en plads, når de tilbydes plads på et af deres top-3 ønskede plejehjem.

Handicaprådet er opmærksomme på, at der er tre distrikter hhv. øst, vest og nord. Handicaprådet er i den anledning optagede af om inddelingen i distrikter betyder, at borgere i yderområderne kan forvente at skulle flytte til en plads indenfor hele distriktet med deraf følgende lang afstand til nærmiljø og pårørende.

 
Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Åben

Indstilling

Orientering ved formand og næstformand.

Beslutning

Formanden fortæller, at henvendelsen om bedre adgang til handicapvenlige toiletter har været drøftet i tilgængelighedsudvalget. Det er i den anledning kommet frem, at man mangler indsigt i priser og indretningsmuligheder. Det er aftalt, at der søges viden om pris og indretning på mobile handicapvenlige toiletter, som bruges i forbindelse med festivaller.

Der er tidligere efterspurgt en app eller lignende oversigt over, hvor der er handicap parkeringspladser i Aalborg Kommune. Der er en oversigt på Aalborg Kommunes hjemmeside: Parkeringspladser (aalborg.dk) Det aftales, at Handicaprådets medlemmer, over sommeren, vil være nysgerrige på, om oversigten stemmer overens med de faktiske forhold.

Handicaprådet savner fortsat oversigt over placering af handicapvenlige toiletter i Aalborg Kommune. Meget gerne også over toiletter med gode adgangsforhold i offentlige bygninger, som kan benyttes.

Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Åben

Indstilling

Orientering om relevante emner ved forvaltningsrepræsentanterne.

Beslutning

Repræsentant fra Børne- og Familieafdelingen fortæller, at man i samarbejde med Børn og Unge har udarbejdet 12 anbefalinger, som skal understøtte, at børn, der har haft længere tids fravær kommer tilbage i skolen. Et arbejde som man forventer sig gode resultater af.

Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Åben

Beslutning

Rådets sekretær gør rede for at der er ved at blive godkendt en proces for den længe ventede revision af Aalborg Kommunes Handicappolitik. Sagen behandles i Job og Velfærdsudvalget den 21. juni 2024.

Der lægges op til en samskabende proces med Handicaprådet som vært. Der forventes at blive inviteret til en samskabelsesworkshop i oktober med deltagelse af handicaprådet, andre relevante råd, faglige organisationer, forvaltningsrepræsentanter, udvalgsrepræsentanter, brugerorganisationer og relevante foreninger fra civilsamfundet. Input fra workshoppen vil danne afsæt for et første udkast til en ny handicappolitik, som forventes sendt til kommentering hos deltagerne i workshoppen. Herefter vil der blive lavet en endeligt udkast som sendes i høring. Efter endt høring tilpasses materialet forud for endelig godkendelse i Byrådet, forventeligt i marts 2025.

Handicaprådet udtrykker tilfredshed med at arbejdet sættes i gang og opfordrer til at der indtænkes inspirationsoplæg i workshoppen, evt. fra det Centrale Handicapråd eller Institut for menneskerettigheder. Gerne med inspiration om hvad man gør andre steder i Danmark og/eller andre steder i verden.

Brian Klitgaard og Christian Sørensen deltog ikke i behandling af punktet.

Åben

Indstilling

Eventuelle emner.

Beslutning

Handicaprådet gav udtryk for, at man ønsker en status på implementeringen af Stærke Fællesskaber, da man er bekymrede for udviklingen. Brian Klitgaard kvitterer med at han gerne giver en status på næste møde i Handicaprådet.

Kontakt

Job og Velfærd

Sønderbro 12 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 26 64

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje