3. maj 2024 - referat fra Handicaprådet
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Handicaprådet. Du finder flere i arkivet over referater.
Handicaprådet 3. maj 2024
Åben
Indstilling
Job og Velfærd fremsender til Job- og Velfærdsudvalgets drøftelse, emner med fælles interesse mellem Handicaprådet og Job og Velfærdsudvalget på fællesmøde den 3.5.2024.
Beslutning
1. Præsentationsrunde
Kort præsentation af deltagere med angivelse af parti eller brugerorganisation, man repræsenterer.
2. Bekymring for økonomien til socialområdet
Nuuradiin S. Hussein gør rede for, at der er flere ting, der spiller ind på fremtidens økonomi lige nu:
- Ekspertudvalget har udgivet deres anbefalinger for fremtidens socialområde den 3. april 2024 – se anbefalingerne her: Ekspertudvalget på socialområdets endelige rapport - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)
- Socialministeren har netop indgået en politisk aftale – se den her: Aftaletekst
- Lige foran os ligger forhandlingerne om Økonomiaftale 2025, som afventes med let spænding i forlængelse af de to ovenstående udmeldinger.
- Lokalt er vi ligeledes på vej ind i budgetforhandlinger:
- Der blev i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2024 tilført midler til socialområdet
- Der blev ligeledes aftalt indførelse af en automatisk regulering af socialområdet, som man er i gang med at implementere – skal ses som et alternativ til demografimodellen, som man kender fra særligt ældreområdet
- Aalborg Kommune har gjort brug af den statslige lånepulje til etablering og renovering af nyt tilbud og har flere ansøgninger på vej.
- I forbindelse med budgetforhandlinger for 2025 er det meldt ud, at der skal ske besparelser svarende til 0,5% på alle områder.
Handicaprådet takker for, at Job og Velfærdsudvalget var med til at sikre, at større besparelsesforslag blev taget ud af sidste års budgetaftale. Samtidig beder Handicaprådet om, at man ikke taler om borgerne, der er en del af socialområdet, som en byrde. Der er enighed i dette.
I forhold til de kommende budgetforhandlinger gør Nuuradiin rede for processen:
- Lige nu arbejdes der på et samlet katalog over forslag, der kan indgå i forhandlingerne
- Når alle forslagene er offentliggjort, vil der blive mulighed for indflydelse
Vi taler om fordele og ulemper ved hhv. grønthøstermetoden og fokuserede besparelsesindsatser.
3. Hvor hårdt vil medlemmerne af Job og Velfærdsudvalget kæmpe for handicapområdet i forbindelse med kommende budgetforhandlinger
Ulla Ringgren Nielsen spørger udvalgsmedlemmerne, hvor hårdt de hver især vil kæmpe for handicapområdet.
Nuuradiin S. Hussein gør rede for, at alle medlemmer, i Job og Velfærdsudvalget, har en fælles interesse for socialområdet. Det vil også være i Job og Velfærdsudvalget, at de indledende drøf-telser om tilpasninger vil blive taget. Der er tradition for, at medlemmerne af udvalget sætter en fælles retning. Herefter overgår forhandlingerne til byrådet, hvor drøftelserne kan blive mere partipolitiske.
4. Planlægningsvinduer til kørsel til og fra aktivitets- og samværstilbud
Birthe Hvolbæk italesætter, at de planlægningsvinduer, der er for kørsel til og fra aktivitets- og samværstilbud, kan være en stor udfordring for den enkelte. Der nævnes særligt, at borgere, der har en hjælperordning, har svært ved at få logistikken til at gå op.
Der efterspørges serviceniveau på området og om der kan tages individuelle hensyn.
Nuuradiin S. Hussein gør rede for, at serviceniveauet aftales i Job og Velfærdsudvalget, mens selve planlægningen sker i et samarbejde mellem tilbuddet og Kørselskontoret.
Der gøres rede for, at der er et serviceniveau på området og at der er mulighed for at tage individuelle hensyn.
Der er fra Handicapråddet et ønske om at få mere indsigt i planlægningen og de udfordringer den kan afføde.
Det aftales, at emnet sættes på et kommende møde i Handicaprådet med deltagelse fra Kørsels-kontoret og/eller Nordjyllands Trafikselskab.
5. Udfordringer med offentlige toiletter
Flere medlemmer fra Handicaprådet løfter problematikken med:
- Manglende handicaptoiletter i Aalborg Kommune
- Der er behov for plads til kørestol og to personer
- Behov for at døren kan lukkes, mens toilettet benyttes
- Ønske om plads til liggende skift på udvalgte handicaptoiletter
- Manglende overblik over, hvor der er handicaptoiletter i Aalborg Kommune
- Gerne i form af en app
- Gerne med oversigt over plads og tilgængelighed – oplever at de fleste toiletter har lidt bedre plads og armlæn ved toilettet
- Gerne information om åbningstid
Der er enighed om, at der, i en kommune som Aalborg, bør være adgang til toiletter for alle uanset behov.
Efterskrift: Der er i forbindelse med seneste møde i Handicaprådet behandlet en henvendelse om samme emne. Det er i den forbindelse aftalt, at henvendelsen oversendes til Tilgængelighedsud-valget for videre behandling. Det vurderes, at Tilgængelighedsudvalget er rette forum til at løfte problematikken.
6. Tilbud til unge der har været i aktivt rusmiddelmisbrug
Bente Fjordside fremsætter et ønske om, at man etablerer et tilbud til unge, der er kommet ud af en misbrugspolitik, som alternativ til Svenstrupgaard. Ønsket er, at man kan holde sig fri af mis-brugsmiljøet.
Nuuradiin S. Hussein kvitterer med, at det måske kunne være interessant at se på ledig kapacitet på ungdomsboligområdet.
7. Behov for samtale om BPA-ordningen
Ulla Ringgren Nielsen efterspørger indsigt i visitation til BPA-ordning. Gerne med indsigt i hvor meget, der er blevet tilpasset på eksisterende ordninger.
Vi aftaler, at Voksensocialafdelingens Visitation kan inviteres med til en kommende drøftelse i Handicaprådet. Der opfordres til, at Handicaprådet kommer med spørgsmål til BPA-ordningen, som de ønsker afklaring af.
8. Ændring af magtanvendelsesregler
Handicaprådet ser med bekymring på de kommende tilpasninger af magtanvendelsesreglerne. Vi drøfter kort, at der er sket nogle tilpasninger i det oprindelige lovforslag. Muligheden for indelåsning er således taget ud af lovforslaget, som forventes at blive fremsat til behandling i Folketinget snarest.
9. Tanker om STU-pladser til rådighed i Aalborg Kommune
Bente Fjordside sætter spørgsmålstegn ved, om der bør udvides i antallet af pladser til STU-elever på VUK, når der er ledige STU-pladser andre steder.
Der gøres rede for, at der kan være forskellige hensyn at tage i forhold til, at udbuddet af STU-pladser skal matche efterspørgslen.
Der er enighed om, at den drøftelse hører hjemme i Børne- og Ungeforvaltningen.
10. Handicaprådets deltagelse i arbejdsgrupper
Ulla Ringgren Nielsen efterspørger, hvorfor Handicaprådets medlemmer ikke i højere grad inddrages i arbejdsgrupper i Aalborg Kommune.
Vi enes om, at emnet med fordel kan drøftes på et kommende møde i Handicaprådet med fokus på:
- Hvad har medlemmerne tidligere været inddraget i?
- Findes tilsvarende arbejdsgrupper i dag?
- Er der behov for at rette henvendelse for at søge indflydelse?
Vi enes om at have en fælles opmærksomhed på inddragelse af Handicaprådet på tværs af forvaltninger.