13. december 2023 - referat fra Erhvervsrådet
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Erhvervsrådet. Du finder flere i arkivet over referater.
Erhvervsrådet 13. december 2023
Åben
Indstilling
Borgmester Lasse Frimand Jensen byder velkommen.
Beslutning
Borgmesteren bød velkommen med kort introduktion til dagens tema: internationalisering.
Åben
Beslutning
Godkendt.
Åben
Indstilling
På seneste Erhvervsrådsmøde drøftedes internationalisering i bred forstand. Fra hvordan Aalborg tiltrækker og øger employability af internationale studerende og arbejdskraft samt hvordan Aalborg modtager internationale virksomheder og deres medarbejdere og sikrer, at de har lyst til og mulighed for at blive i Aalborg.
Der vil være oplæg med forskellige vinkler og erfaringer på internationalisering og der lægges op til debat i mindre grupper samt plenumdrøftelse. Formålet er at opnå en bredere forståelse af internationalisering og komme med bud på hvordan vi kan arbejde videre med internationalisering – bl.a. i regi af Erhvervsstrategien.
Emne 1: Internationale virksomheder og deres erfaringer med etablering i Aalborg. Dialog med Raj Gawera, VP & managing director, Samsung Cambridge Solution Centre og Rikke Borup Holmgaard.
Raj Gawera har gennem 15 år samarbejdet med teams over hele verden, også i Aalborg. Han giver sit perspektiv på, hvordan vi kan udvide vores udsyn og bedre favne mangfoldighed i både kompetencer og baggrund - og også hvad vi allerede mestrer.
Emne 2: Employability af studerende. Oplæg v. Thomas Kastrup-Larsen, Direktør for Erhverv, UCN.
Aalborg Kommune har gennem flere år haft stort politisk fokus på at skabe jobs nok til, at få dimittendledigheden til at falde. Dette er sket i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne med henblik på indsatser for at få flere dimittender hurtigt i job. Direktør for Erhverv på UCN Thomas Kastrup-Larsen vil lægge op til drøftelsen med et oplæg om UCN´s indsatser for at få de studerende hurtigt i job. Herunder vil han gennemgå følgende: UCN´s arbejde med employability direkte på grunduddannelserne, målrettede indsatser under UCN Karriere, Matchmaking indsatser, UCN’s brug af partnerskaber til at få studerende i job samt UCN´s tanker om internationale studerende på uddannelser i fremtiden, for at kunne møde arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft indenfor udvalgte områder.
Sekretariatet indstiller,
- At Erhvervsrådet drøfter hvordan vi kan imødekomme udefrakommende virksomheders behov ved etablering i Aalborg Kommune
- At Erhvervsrådet drøfter indsatser og muligheder i forhold til at internationale og danske studerende hurtigere i Job.
- At Erhvervsrådet drøfter behovet for at Aalborg igen skal byde flere internationale studerende vel-komne i Aalborg Kommune.
Temadrøftelsen faciliteres af Rikke Borup Holmgaard.
Beslutning
Temadrøftelsen blev indledt med et interviewet med Raj Gawera, som for 15 år siden blev leder af et team i Aalborg. Han oplevede med det samme en tilgang til arbejde som var meget professionel, ærlig, engageret, logisk og med fokus på orden, processer og konsensus. I en international kontekst opfattes vi som tilbageholdende og for høflige – hvis vi vil være synlige ude i verden må vi gerne være lidt mere selvpromoverende.
Et andet aspekt, der blev drøftet, var selve byen, kulturen og befolkningen. Aalborg er ikke tilstrækkeligt kendt – ofte er vejen til at søge karriere i et andet land familie eller venner. Men vi har også ”lommer af ekspertise” – og hvis den tydeliggøres, vil ekspertisen overgå andre hensyn, så bliver geografien mindre vigtig.
Slutteligt er der kulturen og netværk. Det er vigtigt med kulturelle brobyggere, så tilflyttere får en følelse af at høre til og blive forstået. Den kulturelle forståelse – ud over sproget – er utrolig vigtig.
Centrale pointer der tages med fra interviewet og den efterfølgende drøftelse:
- Viden
- Vi behøver ikke være så jordnære, hvis vi skal promovere os
- Lommer af ekspertise (ex: space)
- Branchefokus
- Fundamentet for tiltrækning – bosætning, arbejdskraft, virksomheder, start-ups m skalerings-potentiale
- Integration af spouses
- Holdning til og synlighed af forskellige kulturer og mangfoldighed.
I sit oplæg kom Thomas Kastrup-Larsen, UCN, bl.a. ind på hvordan UCN de senere år har haft fokus på, hvordan de internationale studerende kan omsætte deres kompetencer til et dansk arbejdsmarked. Derfor tilbydes internationale studerende en introduktion til det danske arbejdsmarked, 20 timers danskundervisning og muligheden for studiejob og refleksiv praktik. Det giver dem en stærk introduktion til dansk arbejdsmarkedskultur. Og behovet for internationale studerende er der – om 10 år er der 4% færre unge i Aalborg og endnu færre i resten af Nordjylland. Aktuelt er der kompetenceunderskud indenfor velfærdsområdet, sygeplejersker, pædagoger og lærere – og i fht. den grønne omstilling med tekniske kompetencer, samt digitalisering og automatisering.
Åben
Beslutning
Det er en kompleks opgave der både indeholder strategiske og politiske drøftelser af, hvilken arbejdskraft vi mangler, og hvilke lommer af ekspertise vi evt. skal fokusere på eller nurse frem – men også hvad vil vi på det konkrete niveau? Vil vi f.eks. bruge ”ambassadørkorps”, engelsk på hjemmeside og til morgenbriefing?
En del af drøftelserne tages videre i Erhvervsrådet – f.eks. som en ekstra dimension på kommende temadrøftelser og nogle af de konkrete elementer tages videre i arbejdet med erhvervsstrategi-en. Der skal bl.a. arbejdes videre med ”lommerne af ekspertise” – synliggørelse og en mere strategisk tilgang. Det kunne kalde på endnu en temadrøftelse i Erhvervsrådet.
Vedr. drøftelsen af emnet storby vs stor by og hvad forstår vi ved en storby, anmoder Erhvervsrådet om, at dette tages op i Byrådet til en temadrøftelse.
Indstillingspunkterne blev kun drøftet overordnet og vil indgå i et dagsordenspunkt på et kommende Erhvervsrådsmøde sammen med en drøftelse af og opsamling på konkrete næste skridt.
Åben
Beslutning
Intet.
Åben
Indstilling
Møde 01-2024: 29. februar, kl. 10.30 – 13.00. OBS! Mødet begynder med fotografering.
Møde 02-2024: 30. maj, kl. 10.30 – 13.00
Møde 03-2024: 19. september, kl. 10.30 – 13.00
Møde 04-2024: 19. december, kl. 10.30 – 13.00
Beslutning
Til orientering.
Kontakt
BusinessAalborg
Boulevarden 13, 2. sal 9000 AalborgRing til os
99 31 15 70Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.