23. maj 2025 - referat fra Det Lokale Beskæftigelsesråd
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Du finder flere i arkivet over referater.
Det Lokale Beskæftigelsesråd 23. maj 2025
Åben
Indstilling
Job og Velfærd indstiller, at det Lokale Beskæftigelsesråd godkender dagsorden for fællesmødet mellem Job- og Velfærdsudvalget og det Lokale Beskæftigelsesråd den 23. maj 2025
Beslutning
Drøftedes.
Mødet blev indledt med et oplæg omkring perspektiver på fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. Derefter gav medlemmer af det Lokale Beskæftigelsesråd deres bud på opmærksomhedspunkter ved beskæftigelsesreformen.
Deltagerne drøftede, hvordan den aalborgensiske beskæftigelsesindsats i 2027 skal se ud for borgere og virksomheder og processen derhen. Blandt de fremhævede perspektiver var:
- Etablering af et brugerpanel for at inddrage borgere og virksomheders erfaringer.
- Behovet for ærlighed om vilkårene i en ny beskæftigelsesindsats og pointering af, at der skal være et fælles ejerskab mellem borger og rådgiver ift. at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet.
- Hvordan sikres en værdig indsats for alle borgere uanset hvor tæt de er på arbejdsmarkedet. Borgerne har forskellige udgangspunkter og behov.
- Behovet for at sikre, at borgere får flere samtaler end lovens krav om minimum en samtale om året.
- Hvordan partnerskaber kan understøtte beskæftigelsesindsatsen.
Der lægges op til en åben proces med involvering frem mod et samlet forslag til en ny og mere sammenhængende beskæftigelsesindsats.