Skip til hoved indholdet

5. februar 2024 - referat fra Økonomiudvalget

Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Økonomiudvalget. Du finder flere i arkivet over referater.

Arkiv over referater fra Økonomiudvalget
5. februar 2024 - referat fra Økonomiudvalget Referat fra Økonomiudvalget 2024-02-05

Økonomiudvalget 5. februar 2024

Åben

Beslutning

Godkendt.

Kristoffer Storm var fraværende.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv fremsender til Økonomiudvalget orientering om ejermøde med Port of Aalborg A/S.

Sagsbeskrivelse

I Aalborg Kommunes ejerskabspolitik er besluttet, at der skal afholdes ejermøder mellem Økonomiudvalget og kommunale selskaber med stor økonomisk og/eller strategisk betydning for kommunen. Ejermøderne holdes mindst én gang årligt.

På den baggrund er der indkaldt til ejermøde mellem Økonomiudvalget og Port of Aalborg A/S mandag den 5. februar 2024.

Fra Port of Aalborg deltager administrerende direktør Kristian Thulesen Dahl.

Beslutning

Til orientering.

Kristoffer Storm var fraværende.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv fremsender til Økonomiudvalget – orientering om temadrøftelse vedr. Aalborg Events

Eventchef Søren Thorst deltager under punktet.

Beslutning

Til orientering.

Kristoffer Storm var fraværende.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

at der på det skattefinansierede område afgangsføres 3.862.472 kr. over afdelingernes/institutionernes egne driftskonti,

at der afgangsføres 252.015 kr. på det brugerfinansierede område – Forsyningsvirksomhederne,

at der afgangsføres 1.843.425 kr. over kommunens mellemværende med staten, og

at der afgangsføres 1.689.012 kr. over kommunens balancekonto.

i alt indstilles 7.646.925 kr. til afgangsføring som uerholdelige beløb jf. sagsbeskrivelsen.

Beslutning

Godkendt.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv og By og Land indstiller, at byrådet godkender

  • Planstrategi 2023 samt
  • at den godkendte planstrategi offentliggøres i 8 uger, hvor det er muligt at fremsætte ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv indstiller, at byrådet godkender vedlagte udkast til restaurationsplan for Aalborg Kommune.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der oprettes stilling som Klimachef på niveau 2 i Klima og Miljø.

Beslutning

Godkendt.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • Kommuneplantillæg 3.038 med nedenstående ændringer.
  • Lokalplan 3-4-107 med nedenstående ændringer.

Forslag til ændringer i kommuneplantillæg

I redegørelsen til kommuneplantillægget tilføjes et afsnit om produktionsvirksomheder. Det sker på baggrund af høringssvar fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. I afsnittet redegøres for, at planområdet ikke ændrer karakter, og at planområdet ligger i tilstrækkelig afstand fra Renseanlæg Vest. Dermed vurderes planlægning ikke at påvirke Renseanlæg Vests drift og udviklingsmuligheder.

I redegørelsen til kommuneplantillægget tilføjes et afsnit om Grønt Danmarkskort. Det sker på baggrund af høringssvar fra Miljøstyrelsen. Afsnittet redegør for at kommuneplantillæggets reduktion i udpegningen Grønt Danmarkskort – Økologiske forbindelse er så lille, at den ikke har målbar betydning for den samlede udpegning af Grønt Danmarkskort.

I redegørelsen til kommuneplantillægget uddybes et afsnit om bilag IV-arter. Det sker på baggrund af høringssvar fra Miljøstyrelsen. Afsnittet redegør nu også for, at beplantningen i området er undersøgt for mulige yngle- eller rasteområder for flagermus. De enkelte træer, som udgør et muligt yngle- eller rasteområde, er sikret bevaret gennem bestemmelser i lokalplanen.

Forslag til ændringer i lokalplan

Med baggrund i indsigelse fra Miljøstyrelsen har Aalborg Kommune foretaget en besigtigelse af arealet med henblik på registrering af bevaringsværdige træer. Resultatet af besigtigelsen medfører konsekvensrettelser omhandlende udpegning af enkeltstående bevaringsværdige træer.

Det er samtidig vurderet, at placering af en transformerstation i lokalplanområdet ikke kan forenes med den nuværende beplantning i området. Derfor foretages der konsekvensrettelser omhandlende transformerstation, således tekst herom udtages af lokalplanen.

Lokalplanens redegørelse

  • Redegørelsestekst, i afsnit ”Planens hovedtræk” omhandlende transformerstation, slettes.

Lokalplanens bestemmelser

  • I pkt. 3.2 slettes alt tekst omhandlende transformerstation under afsnittet "Ad 3.2".
  • I pkt. 5.1 slettes: ”Der tillades tekniske anlæg i delområde B i form af transformerstation eller lignende, som skal placeres inden for anviste område, jf. Kortbilag 2”.
  • I pkt. 5.2 slettes: ”Inden for delområde B må der etableres teknisk anlæg i form af transformerstation og lignende inden for afmærket område på Kortbilag 2”.
  • I pkt. 6.4 slettes: ”Tekniske anlæg i form af transformerstation skal holdes i grønne nuancer”.
  • I pkt. 7.2 tilføjes: ”Der udpeges 8 enkeltstående bevaringsværdige træer, som vist på Kortbilag 2 og 3”.
  • I pkt. 7.2 ændres teksten: ”Der må ikke graves, foretages terrænændringer eller anlægges nye faste belægningsarbejder inden for de bevaringsværdige træers drypzoner.” til ”Der må ikke graves, foretages terrænændringer eller anlægges nye faste belægningsarbejder inden for beplantningsbæltet samt de bevaringsværdige træers drypzoner”.
  • I pkt. 7.2 ændres teksten: ”Bevaringsværdig beplantning kan dog tyndes ud og tilpasses for at skabe plads til parkering og vejforbindelse” til ”Denne bevaringsværdige beplantning kan dog tyndes ud for at skabe plads til parkering og vejforbindelse”.

Forhold til anden planlægning og lovgivning

  • Under afsnit Grønne interesser slettes: ”Samt etablering af teknisk anlæg”.
  • For at præcisere konklusionen omkring bilag iv-arter i forhold til indsigelse fra Miljøministeriet tilrettes tekst i afsnittet Bilag iv-arter. Afsnittet redegør nu også for, at beplantningen i området er undersøgt for mulige yngle- eller rasteområder for flagermus. De enkelte træer, som udgør et muligt yngle- eller rasteområde, er sikret bevaret gennem bestemmelser i lokalplanen.

Lokalplanens bilag

  • På Kortbilag 2 slettes afmærket område til placering af tekniske anlæg.
  • På Kortbilag 2 tilføjes 8 bevaringsværdige træer.
  • Der udarbejdes et Kortbilag 3 for præcisering af bevaringsværdige træers placering.

Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • Kommuneplantillæg 5.038 endeligt uden ændringer.
  • Lokalplan 5-6-108 endeligt med nedenstående ændringer.

Forslag til ændringer i lokalplan

For bedre at sikre en variation i facaden og ikke blot en variation i bygningens volumen, samt sikre vendearealet i lokalplanområdets nordvestlige hjørne, anbefaler By og Land, at indsigelser vedrørende facader og veje imødekommes ved at tilpasse bestemmelsesteksten:

Lokalplanens bestemmelser

  • Pkt. 6.2, 3. afsnit, ændres til: ”Bebyggelsen må ikke fremstå monoton og skal opbrydes ved frem- eller tilbageryk. Herudover skal der arbejdes med variation i facaden, fx ved skift i facadematerialer eller detaljering med variationer.”
  • I pkt. 8.2 slettes: ”mens personbiler skal have vendemulighed i den sydlige del af lokalplanområdet.”

Det vurderes, at ændringerne ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har givet anledning til ændringerne. Der er derfor ikke behov for fornyet høring i henhold til Lov om planlægning.

Vibeke Gamst, Jan Nymark Rose Thaysen og Peter Lindholt kan ikke anbefale indstillingen, idet placeringen på det grønne naturareal for enden af Vindfløjen ikke er hensigtsmæssig i forhold til de sårbare elever i de eksisterende K-klasser, det boringsnære beskyttelsesområde ved Vestbjerg Vandværk, tilgængelighed til kollektiv trafik og indkøbsmuligheder samt grundens begrænsede størrelse, som nødvendiggør en bebyggelsesprocent på 70% og bygningshøjde på 10,5 meter lige op ad et eksisterende parcelhuskvarter. Planprocessen er desværre forhastet, og placeringen af en yderst markant bygning, som plejehjemmet er, burde være drøftet som en del af opdateringen af byudviklingsplanen, så borgerne i Vestbjerg fik mulighed for at præge udviklingen af deres by og sætte flere og bedre egnede placeringer i spil.

Beslutning

Anbefales.

Jan Nymark Rose Thaysen kan ikke anbefale indstillingen.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • forslag til Lokalplan 4-8-104.
  • miljørapporten for Lokalplan 4-8-104.
  • at forslaget sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende finansieringsplan inden byggestart, herunder

at den samlede renoverings- og ombygningsudgift forhøjes med 45.255.571 kr. til 292.371.571 kr.,

at der bevilges et rente- og afdragsfrit lån på 200.000 kr. som led i en kapitaltilførsel til afdelingen (1/5 ordning),

at boligorganisationen optager de nødvenlige lån til finansiering af de støttede og ekstraordinære renoveringsarbejder,

at der bevilges den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af de støttede og ekstraordinære renoveringsarbejder.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at vedlagte udkast til svar på brev fra Ankestyrelsen (tilsynsudtalelse) fremsendes til Ankestyrelsen.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender betinget aftale vedrørende Aalborg Kommunes køb af et samlet areal på ca. 246 m² samt midlertidig anvendelse af i alt ca. 1.156 m² til arbejdsareal, alt med henblik på etablering af forlængelse af Saxogade tunnellen, og at byrådet samtidigt tilkendegiver at ville ekspropriere det pågældende areal efter reglerne i lov om offentlige veje, såfremt det ikke kan erhverves ved frivillig aftale herom.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at byrådet godkender 2. behandling af oprettelse af fælles ledelse mellem Ellidshøj skole og Ferslev skole.


Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at byrådet godkender 2. behandling af oprettelse af fælles ledelse mellem Hou skole og Hals skole.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at den reviderede Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunes skoler træder i kraft pr. 12. februar 2024.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender,

at Aalborg Zoologiske Have optager et lån på 6 mio. kr. til finansiering af udgifter til etablering af Lemura anlæg, og

at Aalborg Kommune, i henhold til lånebekendtgørelsen, foretager deponering svarende til lånoptagelsen på 6 mio. kr.

Sagsbeskrivelse

Aalborg Zoologiske Have har i 2023 færdiggjort et nyt anlæg for lemurer, som er finansieret af Aalborg Zoologisk Have og af eksterne fonde, mens Aalborg Kommune ikke har ydet tilskud hertil.

Aalborg Zoologiske Have ønsker i den anledning at optage et lån på 6 mio. kr. til finansiering af anlægget og har fået et lånetilbud fra Spar Nord Bank A/S. Lånetilbuddet indeholder et serielån på 6 mio. kr. med variabel rente på 5,545% p.a. tilsvarende bestående anlægsfinansiering. Lånet afvikles med 84.000 kr. kvartårligt og første gang 31. december 2025. Der stilles ikke krav om ny/yderligere pant i anlægget.

Ifølge vedtægter for Aalborg Zoologiske Have skal dispositioner af betydning for den fremtidige drift, herunder optagelse af lån og lånekonverteringer, godkendes af Aalborg Kommune.

Finansieringsmodellen er gennemgået og godkendt på bestyrelsesmøde i Aalborg Zoologiske Have.

Beslutning

Anbefales.

Morten Thiessen var fraværende.

Åben

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender,

at fødevarestrategien godkendes med et mål for reduktion af klimabelastningen (kg CO2-e) ved udgangen af 2028 på 25 % i forhold til 2018.

at fødevarestrategien godkendes med mål for økologiindsatsen ved udgangen af 2028 på 64 % som gennemsnit samlet for Aalborg Kommune og således, at alle forvaltninger skal leve op til minimum 60%.

Klima- og Miljøudvalget bemærker at økologiprocenten bør øges fra det nuværende niveau på 64% blandt andet på baggrund af, at alle forvaltninger skal leve op til et minimum på 60%.

Bjarne Jensen var fraværende

Beslutning

Anbefales.

Kristoffer Storm kan ikke anbefale indstillingen, fordi det vil kunne give udfordringer i forhold til andre politiker - eksempelvis kvalitetspolitik i Senior og Omsorg.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget fremsender til byrådets orientering Klimaplanafrapportering 2023.

Bjarne Jensen var fraværende.


Beslutning

Til orientering.

Morten Thiessen var fraværende.

Bilag

Åben

Indstilling

Klima og Miljø indstiller, at økonomiudvalget godkender, at Lasse Frimand Jensen deltager i et arrangement, som det belgiske EU-rådsformandsskab er vært for i Bruxelles.

Sagsbeskrivelse

Lasse Frimand Jensen skal som medlem af ICLEI’s bestyrelse tale om "Lokale grønne aftaler: Ressourceeffektiv, modstandsdygtig, kulstoffattig og social ansvarlighed". Der deltager 550 lokale regeringsledere og repræsentanter, som samarbejder om at skabe en fælles vej mod et klimaneutralt og inkluderende samfund.

ICLEI er et globalt netværk af mere end 2.500 lokale og regionale myndigheder, der har forpligtet sig til bæredygtig byudvikling. ICLEI er medarrangør af den europæiske bæredygtighedskonference Aalborg 2024, som bliver holdt i AKKC i oktober, og deltagelse ved arrangementet er en del af opvarmningen til Klima og Bæredygtighedskonferencen som afholdes i Aalborg i forlængelse af den internationale konference.

Klima og Miljø deltager også ved arrangementet i Bruxelles repræsenteret ved Direktør Charlotte Heldorf Rønn og Anders Du Mont-Thygesen.

Anslået udgift til turen er ca. 5.000 kr. pr. person.

Beslutning

Godkendt.

Morten Thiessen var fraværende.

Lukket

Beslutning

Godkendt

Lukket

Beslutning

Anbefales.

Åben

Beslutning

Intet.

Morten Thiessen var fraværende

Åben

Beslutning

Godkendt.

Morten Thiessen var fraværende

Åben

Beslutning

-

Kontakt

Byrådssekretariatet

Boulevarden 13 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 15 06

Skriv til os

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje