Skip til hoved indholdet

7. august 2023 - referat fra Økonomiudvalget

Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Økonomiudvalget. Du finder flere i arkivet over referater.

Arkiv over referater fra Økonomiudvalget
7. august 2023 - referat fra Økonomiudvalget Referat fra Økonomiudvalget 2023-08-07

Økonomiudvalget 7. august 2023

Åben

Beslutning

Godkendt.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

at  der på det skattefinansierede område afgangsføres 4.507.319 kr. over afdelingernes/institutionernes
egne driftskonti,

at  der afgangsføres 211.498 kr. på det brugerfinansierede område – Forsyningsvirksomhederne,

at  der afgangsføres 488.617 kr. over kommunens mellemværende med staten, og

at  der afgangsføres 767.153 kr. over kommunens balancekonto.

I alt indstilles 5.974.587 kr. til afgangsføring som uerholdelige beløb jf. sagsbeskrivelsen.

Beslutning

Godkendt.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv indstiller, at byrådet godkender,

at der til dokumenter vedrørende køb og salg og andre dispositioner over kommunens faste ejendomme, optagelse af lån og påtegnelse af garantiforpligtelser gives tegningsbemyndigelse til økonomidirektør
Roeland Løfberg som anført i sagsbeskrivelsen,

at der til dokumenter vedrørende kvitterings- og /eller rykningspåtegninger på pantebreve samt aflysning af pant gives tegningsbemyndigelse til økonomidirektør Roeland Løfberg som anført i sagsbeskrivelsen, og

at der til dokumenter vedrørende oprettelse og ophævelse af konti i pengeinstitutter mv. samt tilslutning til Pengeinstitutternes Betalingsformidlingscenter (Nets)/systemer gives tegningsbemyndigelse til økonomidi-rektør Roeland Løfberg som anført i sagsbeskrivelsen.

Beslutning

Anbefales.

Åben

Indstilling

Økonomi og Erhverv fremsender til Økonomiudvalgets drøftelse,

- om det godkendte tilskud på 200.000 kr. til Spejlteltet Paradiso i 2023 kan ændres, således at tilskuddet i stedet bevilges til to andre shows på Skråen i 2023.

Beslutning

Ikke godkendt.

Bilag

Åben

Indstilling

Rådmand Nuuradin Hussein har ønsket følgende punkt optaget på Økonomiudvalgets møde den 7. august 2023:

"Jeg har brug for at Økonomiudvalget drøfter 2 forhold.
  1. Er Økonomiudvalget enig med redegørelsens centrale substans - nemlig at rådmanden i den konkrete sag har ageret indenfor rammen jf. kommunestyrelsesloven. Og hvad betyder chefjuristens ordbrug “gråzone”. Hvilken betydning har det?
  2. I avisartiklen henvises ofte til Økonomiudvalgets politiske hensigtserklæring - her får man indtrykket af, at den er bindende. Hvis jeg har forstået reglerne korrekt, er det ikke tilfældet. Hensigtserklæringen kan ikke begrænse rådmandens kompetencerum jf. KSL. Er det korrekt forstået?"

Økonomi og Erhverv bemærker, at redegørelse er vedlagt som bilag.

Kontorchef Freddy Falk deltager under punktet.

Beslutning

Med baggrund i den udarbejdede redegørelse, der tidligere er taget til efterretning, finder Økonomiudvalget, at der er ageret indenfor kommunestyrelseslovens rammer. Økonomiudvalget fastholder desuden den tidligere udmeldte politiske hensigtserklæring: At det i Aalborg Kommune er et bærende princip, at det er den administrative ledelse, der har kompetencen til at lede den konkrete udmøntning af opgaveløsningen i enhver henseende, inden for rammerne af de politiske beslutninger.

Dette for at understøtte en professionel og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opgaveløsningen i en organisation af Aalborg kommunes størrelse, hvor Rådmænd og Borgmester løfter deres forpligtelser som administrative ledere af forvaltningerne via samarbejde med direktør og forvaltningsledelser. Dette forhindrer ikke tilsyn med og dialog om blandt andet arbejdets tilrettelæggelse, men forudsætter at dette sker via aktivering af ledelsessystemet. Dette for at sikre at udøvelsen sker under hensyntagen til de generelle forvaltningsretlige principper, herunder krav om saglighed, faglighed, legalitet, lighed og proportionalitet.”

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • forslag til Kommuneplantillæg 3.041
  • forslag til Lokalplan 3-6-118 erhverv, Krebsen, Skalborg
  • at der ikke skal laves en miljørapport for Lokalplan 3-6-118 og Kommuneplantillæg 3.041
  • at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger.

Anna Aaen kan ikke anbefale indstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Per Clausen kan ikke anbefale indstillingen.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • forslag til Kommuneplantillæg 4.058
  • forslag til Lokalplan 4-3-106 med udkast til udbygningsaftale
  • at der ikke skal laves en miljørapport
  • at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • forslag til Kommuneplantillæg 4.079
  • forslag til Lokalplan 4-2-123
  • at der ikke skal laves en miljørapport
  • at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • Kommuneplantillæg 3.040 endeligt uden ændringer
  • Lokalplan 3-1-106 endeligt uden ændringer
  • Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg endeligt.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

  • forslag til Lokalplan 1-1-147
  • at der ikke skal laves en miljørapport
  • at forslaget sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 2-2-117 endeligt uden ændringer.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 6-2-108 endeligt uden ændringer.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

By og Land indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender

  • at der meddeles dispensation fra lokalplan 09-045, afsnit 5.1, således at bygningshøjden tilpasses bygningshøjden på nabogrunden på Borgergade 32, og
  • at der meddeles dispensation fra lokalplan 09-045, afsnit 6.5, således bygningen kan opføres med mansardtag og tagterrasser i stedet for sadeltag.

Peter Lindholt og Jan Nymark Thaysen kan godkende indstillingen.

Lisbeth Lauritsen kan godkende indstillingens 1. "at".

Jane Østergaard, Vibeke Gamst og Anna Aaen kan ikke godkende.

Indstillingen er herefter ikke godkendt.

Jan Nymark Thaysen begærer sagen indbragt for byrådet.

Helle Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Åben

Indstilling

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender fredningsforslag for Sorthøj.

Helle Frederiksen var fraværende.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

Åben

Indstilling

Sundheds- og Kulturudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Økonomiudvalget godkender overflytningen af fem sundhedsplejerskestillinger fra PPR i Børn og Unge til Sundhedsplejen i Sundhed og Kultur med virkning 1. september 2023.

Børne- og Undervisningsudvalget: Peter Larsen og Lotte Finck var fraværende.

Sundheds- og Kulturudvalget: Rikke Pedersen var fraværende.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Åben

Indstilling

Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at medlemmerne fra Sundheds- og Kulturudvalget, rådmand Jes Lunde, Anna Kathrine Aaen Hansen, Evald Lange Rise, Jane Østergaard, Rikke Pedersen, Torben Froberg, Vibeke Merete Gamst samt direktør Bente Graversen, fritidschef Erik Kristensen kulturchef Morten Koppelhus og chef for Sundhedsstrategisk Sekretariat Torben Krogh Kjeldgaard deltager i studietur til Island den 12.-16. september 2023.

Beslutning

Godkendt.

Åben

Beslutning

Intet.

Åben

Beslutning

Godkendt.

Åben

Beslutning

-

Kontakt

Byrådssekretariatet

Boulevarden 13 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 15 06

Skriv til os

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje