26. maj 2025 - referat fra byrådet
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra byrådet. Du finder flere i arkivet over referater.
Byrådet 26. maj 2025
Åben
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen og Michael Mansdotter var fraværende.
Åben
Indstilling
By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender
- forslag til Lokalplan 6-3-109.
- at der ikke skal laves en miljørapport.
- at forslaget sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen og Michael Mansdotter var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
By og Land indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender
- At der på baggrund af de vedtagne principper igangsættes kommuneplanlægning i tråd med By- og Landskabsudvalgets beslutning af 10. oktober 2024 (punkt 7): med ”afsæt i de stedbundne kvaliteter – herunder at de bevaringsværdige gårde Struervej 90 og Aftenvej 23 kan omdannes med respekt for landsbypræget og de kulturhistoriske værdier” og at ”en eventuel udvikling i tilknytning til Øster Sundby, der rækker ud over omdannelse af Aftenvej 23 og Struervej 90 samt udvikling af et mindre boligprojekt på Forårsvej 82D afventer en realisering af de øvrige dele af helhedsplanen”.
Det bemærkes, at der med Struervej 90 rettelig menes Struervej 90 og 92.
Peter Lindholt, Jane Østergaard og Lasse P.N. Olsen kan ikke godkende indstillingen, idet de ønsker at fastholde udvalgets tidligere beslutning, som der er arbejdet meget med i udvalget, og som borgerne i Øster Sundby og Nørre Tranders kunne se sig selv i. Der vil være stor modstand mod planerne i lokalområdet, og det bør der lyttes til. Jan Nymark Rose Thaysen, Lotte Finck og Tobias Bøgeskov kan godkende indstillingen.
Indstillingen er herefter ikke godkendt.
Jan Nymark Rose Thaysen, Tobias Bøgeskov og Lotte Finck begærer sagen indbragt for byrådet.
Helle Frederiksen forlod mødet under behandling af punktet på grund af inhabilitet.
Økonomiudvalget har haft sagen til orientering.Beslutning
For stemte:19
Imod stemte: 10 (Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)
Godkendt.
Helle Frederiksen og Michael Mansdotter var fraværende.
Åben
Indstilling
By og Land indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender,
at udvalgets tidligere beslutning af 20. juni 2024 (punkt 6) om, at der ikke kan placeres dagligvarebutik på Bygaden 98, fastholdes, og
at udvalgets tidligere beslutning af 10. oktober 2024 (punkt 9) om, at der alene udarbejdes forslag til planlægning for en dagligvarebutik øst for eksisterende centerområde ved Skelagervej, fastholdes.
Jane Østergaard og Lasse P. N. Olsen kan godkende indstillingen.
Lotte Finck, Jan Nymark Rose Thaysen, Tobias Bøgeskov, Helle Frederiksen og Peter Lindholt kan ikke godkende indstillingen, men ønsker placering af dagligvarebutik på Bygaden 98. De bemærker, at placering af en dagligvarebutik på Bygaden 98 vil dække et konstateret behov for dagligvarebetjening i seneste detailhandelsanalyse. Samtidig kan en dagligvarebutik på lokaliteten understøtte bylivet i lokalområdet og bæredygtig mobilitet i form af gang og cykling, da der eksisterer et vidt forgrenet stisystem i området, der nemt kan tilkobles den pågældende placering.
Indstillingen er herefter ikke godkendt.
Jane Østergaard og Lasse P. N. Olsen begærer sagen indbragt for byrådet.
Økonomiudvalget har haft sagen til orientering.Beslutning
For By og Landskabsudvalgets beslutning stemte:22
Imod By og Landskabsudvalgets beslutning stemte: 7 (Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)
By og Landskabsudvalgets beslutning er herefter godkendt.
Rosa Sulaiman og Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til et projekt med en støtteberettiget anskaffelsessum på 91.537.200 kr.,
at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på 7.322.976 kr. svarende til 8% af anskaffelsessummen, og
at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansering af projektet bevilges.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der stilles 100% kommunal garanti for realkreditlån på 4.900.000 kr. til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Åben
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at køreplanen for den kollektive trafik i Aalborg Kommune ændres og justeres fra søndag den 10. august 2025 som anført i sagsbeskrivelsen, og
at Klima- og Miljøudvalget bemyndiges til, inden for budgetrammerne, at foretage mindre justeringer i den godkendte køreplan.
Daniel Borup og Mikael Simonsen var fraværende.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
Sagen sendes tilbage til Klima og Miljøudvalget til yderligere belysning, da det ønskes at ændre på rutens forløb igennem Gug.
Ændringsforslaget godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
Klima- og Miljøudvalget indstiller at byrådet godkender at pålægge Aalborg Vand A/S krav om
at målet for den fremtidige nitratrensning er 15 mg nitrat pr. liter,
at Aalborg Forsyning skal optimere kildepladserne, og
at Aalborg Forsyning skal finde nye kildepladser.
Daniel Nyboe Andersen var fraværende.
Sagen blev udsat i Økonomiudvalgets møde den 31. marts 2025 (punkt 15). Sagen genoptages.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at vedlagte forslag til styrelsesvedtægt med virkning fra 1. januar 2026 erstatter den nugældende styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunes jf. sagsbeskrivelsen,
at de medlemmer af Økonomiudvalget, der ikke er borgmester eller rådmand vederlægges med et udvalgsvederlag for udvalgshvervet.
Økonomiudvalget noterer sig bilag 6, men anbefaler at fastholde navneskiftene fra den politiske aftale.
Økonomiudvalget noterer sig høringssvarenes input til den kommende implementering og vil inddrage disse i den kommende proces.
Beslutning
For stemte: 27
Imod stemte: 3 (Enhedslisten)
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at byrådet godkender,
at 1. viceborgmester vederlægges med 7% af borgmesterens vederlag,
at 2. viceborgmester vederlægges med 3% af borgmesterens vederlag, og
at ændringerne i vederlæggelsen træder i kraft med virkning for regnskabsåret 2026.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Åben
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at byrådets medlemmer, mod reduktion af det faste vederlag, kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for ét regnskabsår ad gangen i funktionsperioden 2026-2029.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller, at byrådet godkender
- selskabsomdannelse af Aalborg Lufthavn fra A.M.B.A. til A/S
- nye vedtægter for Aalborg Lufthavn
- ny ejeraftale for Aalborg Lufthavn.
Beslutning
Godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Bilag
Åben
Indstilling
Jes Lunde (B), Evald Lange Rise (A), Torben Froberg (V), Rikke Pedersen (C), Jane Østergaard (F), Peter Lindholt (Æ) og Rosalina Svane Schmidt (Ø) har anmodet om, at følgende optages på byrådets dagsorden til mødet den 26. maj 2025:
"Forslag til byrådsbeslutning om opsætning af solceller på kommunale tage.
Byrådet beslutter at forstærke Aalborg Kommunes bidrag til den grønne omstilling gennem opsætning af solceller på kommunale tage:
- Byrådet beslutter at oprette det selskab, der i lovgivningen er en forudsætning for at kunne opsætte solcellerne. Selskabet oprettes på den enkleste og billigste måde, så omkostningerne bliver minimale. Opgaven forankres i AK Byg.
- Når selskabet er oprettet er det de enkelte forvaltningsområders opgave at frembringe relevante projekter til faglig vurdering.
- På baggrund af de indkomne og vurderede projekter tages der ved budgetforhandlingerne i efteråret stilling til det kommunale indskud i selskabet.
Begrundelse:
Aalborg Kommune ønsker at yde et markant bidrag til Danmarks indsats på klimaområdet. Det er lykkes på en række områder og mere er i vente. Men det er i den seneste afrapportering for klimaindsatsen samtidigt dokumenteret, at Aalborg Kommune skal tage nye initiativer for at nå de opstillede mål.
Parallelt med det dette kan det i flere forvaltningsområder konstateres, at stigende elpriser udgør en betydelig økonomisk udfordring.
De lovgivningsmæssige muligheder for at opsætte solceller på kommunale tage er desværre præget af en række bureaukratiske benspænd, som det endnu ikke er lykkes at fjerne. Men det er forslagsstillernes vurdering, at det ikke går at vente længere. Det foreslås derfor, at Aalborg Kommune med inspiration fra Århus Kommune jfr. vedlagte bilag vælger den simplest mulige organisering af det lovpligtige selskab, 80% kommunal lånegaranti, prisaftale på leverancen af el og et kommunalt indskud i selskabet, der matcher omfanget af projekter, der er vurderet fagligt bæredygtige.
Bilag: https://www.ktc.dk/artikel/naar-man-taler-om-solen-saa-skinner-den"
Økonomi og Erhverv bemærker:
Det er anbefalingen, at forslaget oversendes til Økonomiudvalget med henblik yderligere oplysning, uddybning og konkretisering inden en eventuel vedtagelse. Det bemærkes hertil, at stiftelse af et selskab til opsætning af solceller vil medføre en udgift for Aalborg Kommune, der ikke taget stilling til i forbindelse med budgettet for 2025, og at der derfor er tale om en tillægsbevilling, hvor størrelsen af udgiften ikke er skønnet eller fastlagt.
For så vidt angår forankringen af opgaven, skal det bemærkes, at de bygningsmæssige aspekter af opsætning af solceller på Aalborg Kommunes bygninger henhører under AaK-bygninger under Klima og Miljøudvalget, mens ejervaretagelse i forhold til kommunens selskaber henhører under Økonomiudvalget.
Økonomi og Erhvervs skal i øvrigt henvise til, at Klima og Miljøudvalget er orienteret om rammerne for solceller på kommunale bygninger på mødet den 28. marts 2023 (punkt 9), og at den Klima og Miljøudvalget den 13. maj 2025 (punkt 4) besluttede, at Klima og Miljø skulle udarbejde et oplæg om emnet.
Beslutning
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag:
At der udarbejdes forslag til oprettelse et selskab med det formål at kunne drive solcelleanlæg på Aalborg Kommunes bygninger med politisk forankring i Klima- og Miljøudvalget og overdragelse til Økonomiudvalget fra 1. januar 2026, herunder stillingtagen til det kommunale minimumsindskud for at etablere selskabet, og
At anmode Klima og Miljøudvalget om at udarbejde et oplæg til afdækning af relevante projekter, selskabets virke mv. til fremlæggelse for Byrådet inden 1. september 2025.
For ændringsforslaget stemte: 30
Imod ændringsforslaget stemte: 0
Ændringsforslaget blev godkendt.
Helle Frederiksen var fraværende.
Lukket
Beslutning
Godkendt med bemærkninger
Lukket
Beslutning
Godkendt med bemærkninger
Åben
Indstilling
Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og Radikale Venstres byrådsgrupper har anmodet om, at følgende optages på byrådets dagsorden den 26. maj 2025:
"På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe, den konservative byrådsgruppe og de radikales byrådsgruppe fremsender vi denne initiativretssag til byrådets behandling mandag d. 26. maj 2025 under den lukket dagsorden vedrørende revideret brugsretsaftale med Aalborg Håndbold 2025-2031. Sagen var på sundheds- og kulturudvalgets dagsorden under et lukket punkt 14 d. 23. april 2025, og på grund af bilagene ønskes sagen igen skal behandles som et lukket punkt. Den økonomiske udgift findes i forbindelse med budgetdrøftelserne i 2025."
Vedlagt beslutningsdokument fra Sundheds- og Kulturudvalgets behandling af sagen den 23. april 2025 (punkt 14).
Det bemærkes, at punktet blev behandlet på lukket dagsorden, da sagen vedrører parternes økonomiske og konkurrencemæssige forhold.
Beslutning
For godkendelse af brugsretsaftalen stemte: 24
Imod godkendelse af brugsretsaftalen stemte: 5 (Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti)
Brugsretsaftalen som forelagt Sundheds- og Kulturudvalget den 23. april 2025 er herefter godkendt.
Sofie Svendsen og Helle Frederiksen var fraværende.
Åben
Beslutning
-
Webtilgængelighed
Hvis der er indhold på siden, som ikke er tilgængeligt for dig, skal du ikke tøve med at kontakte os.
Kontakt
Byrådssekretariatet
Boulevarden 13 9000 AalborgRing til os
99 31 15 06Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.