5. januar 2024 - referat fra By- og Landskabsudvalget
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra By- og Landskabsudvalget. Du finder flere i arkivet over referater.
By- og Landskabsudvalget 5. januar 2024
Åben
Beslutning
Godkendt.
Åben
Indstilling
By og Land samt Klima og Miljø indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes høringssvar til Vejdirektoratet over supplerende miljøkonsekvensvurdering for 3. Limfjordsforbindelse.
Beslutning
Lasse P.N. Olsen stillede følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1:
Tilføjelse til sidst i kommentarerne til kapitel 4:
“, samt med henblik på en samlet vurdering af miljøpåvirkningen for strandtudsen og evt. andre Bilag IV arter i området ved placering af et anlæg til fremstilling af sænketunnelelementer i Østhavnen.”
Ændringsforslag 2:
Kommentarerne til kapitel 12:
Tilføjelse mellem “...økologiske funktionalitet påvirkes.” og “Aalborg Kommune...” tilføjes en ny sætning:
“Aalborg Kommune opfordrer til, at dette forhold afklares og beskrives yderligere, inden der evt. træffes beslutning om anlæg af en motorvej i Egholmlinjen.”
Ændringsforslag 3:
Tilføjelse til sidst i kapitel 12:
“Aalborg Kommune udtrykker betænkelighed overfor de tiltag, som har til formål at gøre oddernes yngleområder på det sydlige Egholm uegnede som yngleområde, og som fra flere sider er betegnet som “dyrplageri” (bl.a. af en seniorforsker på Aarhus Universitet).”
Ændringsforslag 4:
Kommentarerne til kapitel 13:
Tilføjelse til sidst:
“, inden der evt. træffes beslutning om anlæg af en motorvej i Egholmlinjen.”
De 4 ændringsforslag blev bragt til afstemning.
Ændringsforslag 1:
For forslaget stemte: Lasse P.N. Olsen, Jane Østergaard, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen.
Imod forslaget stemte: Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt og Vibeke Gamst
Ændringsforslag 2:
For forslaget stemte: Lasse P.N. Olsen og Jane Østergaard.
Imod forslaget stemte: Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt, Vibeke Gamst, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen.
Ændringsforslag 3:
For forslaget stemte: Lasse P.N. Olsen, Jane Østergaard, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen.
Imod forslaget stemte: Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt og Vibeke Gamst
Ændringsforslag 4:
For forslaget stemte: Lasse P.N. Olsen og Jane Østergaard.
Imod forslaget stemte: Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt, Vibeke Gamst, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen.
Ændringsforslag 1 og 3 er herefter godkendt.
Ændringsforslag 2 og 4 er herefter ikke godkendt.
Indstillingen med ændringsforslag 1 og 3 indarbejdet blev herefter bragt til afstemning:
Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen kan anbefale indstillingen med ændringsforslag 1 og 3 indarbejdet.
Lasse P.N. Olsen og Jane Østergaard kan ikke anbefale, idet der er for mange uafklarede miljømæssige forhold, der skal undersøges nærmere inden der kan træffes en afgørelse om en mulig Egholmforbindelse. Bl.a. er der flere uafklarede forhold vedrørende tilstedeværelse og håndtering af flere bilag IV arter, herunder strandtudser, odderne og damflagermus. Der er uafklarede forhold omkring håndtering af kendte depoter af flyveaske og asbest i byggelinjen og der er ikke taget stilling til en tilstrækkelig håndtering af grundvandsbeskyttelse i motorvejens tracé eller til en tilstrækkelig håndtering af overfladevand i en meget sårbar natur.
Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt og Vibeke Gamst kan ikke anbefale indstillingen med ændringsforslag 1 og 3 indarbejdet, da der er fuld tillid til den oprindelige indstilling, der er udarbejdet i fællesskab af kompetente medarbejdere i By og Land samt Klima og Miljø, og da argumentationen om dyrplageri er begrundet i et yderst spinkelt fagligt grundlag. Vejdirektoratet har forholdt sig til spørgsmålet om odderne, og der er tillid til deres vurdering med den fremtidige håndtering af disse.
Indstillingen med ændringsforslag 1 og 3 indarbejdet kan herefter ikke anbefales.
Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen begærer sagen indbragt for byrådet.
Bilag
Åben
Indstilling
By og Land samt Klima og Miljø indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes høringssvar til Transportministeriet over forslag til lov om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse
Beslutning
Vibeke Gamst stillede følgende ændringsforslag:
Tilføjelse til det udarbejdede høringssvar:
"Aalborg Kommune noterer sig, at E45 ved Svenstrup, syd for sammenfletningen mellem E45 og E39, ikke tænkes udbygget. Aalborg Kommune har et ønske om, at der er fokus på kapaciteten på denne strækning."
Ændringsforslaget blev bragt til afstemning.
Ændringsforslaget blev godkendt (alle stemte for).
Indstillingen med ændringsforslaget indarbejdet blev herefter bragt til afstemning:
Jan Nymark Rose Thaysen, Peter Lindholt, Vibeke Gamst, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen kan anbefale.
Lasse P.N. Olsen og Jane Østergaard kan ikke anbefale, da der er tale om en uhensigtsmæssig linjeføring, og at der ikke på ordentlig vis er taget stilling til alternative muligheder. Den fremlagte anlægslov vil desuden kunne påføre Aalborg Kommune væsentlige udgifter til eksempelvis støjafskærmning ved Hasseris og Sofiendal Enge, hvor der, efter linjeføringen er tinglyst, er opført boliger.
Indstillingen med ændringsforslaget indarbejdet kan herefter anbefales.
Bilag
Åben
Beslutning
Intet.
Åben
Beslutning
Godkendt.
Åben
Kontakt
By og Land
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 00Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.