28. april 2023 - referat fra Ungestrategiens Ledergruppe
Du har valgt en specifik dagsorden eller referat fra Ungestrategiens Ledergruppe. Du finder flere i arkivet over referater.
Ungestrategiens Ledergruppe 28. april 2023
Åben
Beslutning
Godkendt.
Ungestrategiens Ledergruppe bød Ditte Klitgaard velkommen til ledergruppen.
Åben
Indstilling
SSP + er et kriminalitetsforebyggende tilbud til unge i aldersgruppen 18-25 i Aalborg Kommune.
På mødet introduceres Ungestrategiens Ledergruppe til samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, herunder iværksatte tiltag, samarbejdets indhold, støttemuligheder ift. helhedsorienteret indsats med fokus på job og uddannelse samt hvordan samarbejdspartnere kan inddrages.
Under punktet deltager Mette Brander fra Uddannelseshuset, Aalborg Kommune samt en repræsentant fra Nordjyllands Politi.
Beslutning
Til orientering.
Mette Brander orienterede om SSP+ indsatsen i Aalborg Kommune. Mettes dias samt en folder om indsatsen udsendes med referatet.
Ungestrategiens Ledergruppe takker for et spændende oplæg om SSP+.
Bilag
Åben
Indstilling
Job- og Uddannelsesafdelingen fremsender til Ungestrategiens Ledergruppes drøftelse, mulige initiativer til det videre arbejde med frafald
Beslutning
Drøftedes.
Ungestrategiens Ledergruppe drøftede indledningsvist mulige initiativer til det videre arbejde med frafald, herunder hvorvidt Ungestrategiens Ledergruppe skal iværksætte konkrete handlinger. Herefter overgik dialogen til en generel drøftelse af arbejdet i Ungestrategiens Ledergruppe jf. dagsordenspunkt 5.
Åben
Indstilling
Temadrøftelse om fastholdelse af elever/studerende i uddannelse
Beslutning
Udgik.
Åben
Indstilling
På baggrund af mødet og de forudgående møder om årsemnet frafald bedes Ungestrategiens Ledergruppe drøfte:
- Hvordan har mødet været?
- Bevæger vi os i den rigtige retning med årsemnet? Er det muligt at opnå ønsket om at være et mere handlingsorienteret fora? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Er der noget i konstellationen for Ungestrategiens Ledergruppe, som skal revitaliseres eller revideres?
Beslutning
Drøftedes.
Ungestrategiens Ledergruppe drøftede gruppens formål, herunder hvorvidt ledergruppen fortsat skal efterstræbe at være både et handlingsorienteret fora og et erfanetværk.
Der er bred enighed i Ungestrategiens Ledergruppe om, at ledergruppen fortsat er et værdifuldt netværk. Gruppen har medvirket til at sikre et stort kendskab på tværs af de deltagende repræsentanter fra hhv. uddannelsesområdet, erhvervslivet og kommunen, hvilket også fremadrettet er vigtigt at udbygge og vedligeholde.
Ungestrategiens Ledergruppe erfarer, at der fortsat er grundlag for at fastholde ledergruppen som et erfanetværk og strategisk retningsgivende fora, mens det mere handlingsorienterede element bør varetages tættere på praksis (eksempelvis i vejledningsforum, ad hoc nedsatte arbejdsgrupper mv.). På baggrund af drøftelsen har Ungestrategiens Ledergruppe besluttet, at:
- Ungestrategiens Ledergruppes primære formål skal være, at:
- Sikre netværk mellem uddannelsesområdet, erhvervslivet og kommunen
- Give indspil til strategier, politikker og omsætning heraf
- Agere erfanetværk
- Ungestrategiens Ledergruppes sekundære formål skal være, at:
- Agere retningsgivende ad hoc ift. samarbejde på relevante områder
Med den nye retning er det aftalt, at:
- Ungestrategiens Ledergruppes møder justeres fra fire mødegange årligt til to. Ledergruppen kan dog indkaldes ad hoc ved konkrete opgaver og behov.
- Job- og Uddannelsesafdelingen i Aalborg Kommune agerer fortsat formandskab og sekretariat, men alle medlemmer af Ungestrategiens Ledergruppe er ansvarlige for at indmelde punkter til dagsordenen.
- Ungestrategiens Ledergruppe afholder fremadrettet ikke møde med Job- og Velfærdsudvalget i Aalborg Kommune.
Den nye retning for Ungestrategiens Ledergruppe (herunder formål og mødeform/indhold) evalueres efter 1-1½ år.
Det er derudover aftalt, at formandsskabet og sekretariatet ser nærmere på vejlederforum (form, indhold, temaer, medlemmer mv.). Derudover følges der op på repræsentation fra Børn og Unge.
Lukket
Beslutning
Til orientering
Åben
Indstilling
Næste møde afholdes d. 20.09.2023 på AMU.
Ungestrategiens Ledergruppe bedes drøfte mulige emner til mødet.
Beslutning
Drøftedes.
Ungestrategiens Ledergruppe ønsker at høre nærmere om Uddannelseshusets indsatser samt nye organisering.
Åben
Beslutning
Intet.