10. oktober 2025 - referat fra Lokal Trepart Limfjorden
Du har valgt en specifik dagsorden eller et specifikt referat fra Lokal Trepart Limfjorden. Du finder flere i arkivet over referater.
Lokal Trepart Limfjorden 10. oktober 2025
Åben
Indstilling
Indstilling - godkendelse
Formandskabet indstiller, at dagsorden godkendes
Beslutning
Referat
Godkendt
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden tager orientering til efterretning
- Formandskabets møde med Minister Jeppe Bruus 15.9
- Brev for ministeriet med præcisering af opgave 19.9, inkl. mail fra formandskabet fra 23.9 - bilag 1
- Svar fra landbruget 1.10 på formandskabets mail fra 23.9 – bilag 2
- Jeppe Bruus forventes at besøge Lokal Trepart Limfjorden 6. november
- Barriereliste – ny og samlet version fra SGAV - bilag 3
- Kort nyt fra Kystvandråd – anbefalinger. Kystvandrådet for Thisted Bredning har på møde den 16. september bakket op om Lokal Trepart Limfjordens principper af 4. april og indstiller følgende til Lokal Trepart Limfjorden om Kystvandrådets rolle i forbindelse med realisering af omlægningsplanen og arbejdet med målopfyldelse i Thisted Bredning i øvrigt:
”At rådgivningen fra kystvandrådet for Thisted Bredning inddrages i videst muligt omfang både i forbindelse med realiseringen af omlægningsplanen og i forbindelse med opnåelsen af reduktions-målet i øvrigt.
En rådgivning, som er baseret på analyser og målinger udført af autoriserede vidensinstitutioner, der giver det bedste grundlag for arealomlægningen, placering af marine og landbaserede virkemidler samt vejledning til evt. ændrede driftsformer.”
Bilag 1_Brev for ministeriet med præcisering af opgave 19.9, inkl. mail fra formandskabet fra 23.9
Bilag 2_Svar fra landbruget 1.10 på formandskabets mail fra 23.9
Bilag 3_ Barriereliste, ajourført 18.9
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning.
Foruden partsindlægget fra landbruget (bilag 2), blev de, i ugen op til mødet, rundsendte partsindlæg fra repræsentanter af treparten, Jes Lunde, Aalborg kommune og Gorm Wæhrens og Thorkild Kjeldsen, DN omtalt. Begge er vedhæftet referatet.
Formandskabet orienterede særligt uddybede omkring deres drøftelser med ministeren (bilag 1)
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - beslutning
Formandskabet indstiller
- At Lokal Trepart Limfjorden fortsat anbefaler kommunerne, at der udarbejdes en omlægningsplan, der svarer til det fordelte indsatsbehov for hvert delvandopland (100 %), jf. tidligere beslutninger og opfølgning fra ministermødet den 15.9.
- At Lokal Trepart Limfjorden beslutter, at sekretariatet indsender udkast til arealomlægningsplan til verificering hos SGAV senest 31/10, som planen foreligger den 10/10.
- At Lokal Trepart Limfjorden anbefaler kommunerne at principgodkende deres egen andel af arealomlægningsplanen efter verificering hos SGAV.
- At Lokal Trepart Limfjorden kvalificerer og godkender udkast til følgebrev til omlægningsplanen, der beskriver de bekymringer og forudsætninger Lokal Trepart Limfjorden har i forhold til omlægningsplanen, bilag 4.
Baggrund
På mødet i Lokal Trepart Limfjorden den 5. september blev det besluttet at fastholde eksisterende indtegninger i MARS indtil ministeren har præciseret om der er muligt for at ændre indtegninger ned til minimumskravet i hhv. Thisted Bredning og Hjarbæk Fjord.
På Formandskabets møde med ministeren den 15. september blev det gjort klart, at kravet fra ministeriet og aftaleparterne bag Grøn Trepart er, at der indtegnes arealomlægning svarende til det fulde indsatskrav (100 %), fordelt på delvandoplande.
Ministeren roste kommunerne for det store og komplekse arbejde, de har leveret indtil nu. Han anerkender også, at opgaven er særlig udfordrende i nogle delvandoplande og lover at disse tilbydes særlig hjælp, når planen skal realiseres. Det blev understreget, at for at kunne yde en særlig hjælp fra statens side er det nødvendigt at have et fyldestgørende og ensartet billede af den samlede indsats på landsplan.
Ministeriet har den 19. september, som opfølgning på mødet, sendt en mail med præcisering af opgaven, og hvad de nærmere forestiller sig af håndholdte indsatser, der kan hjælpe de mest udfordrede vandområder (bilag 1, under pkt. 2).
Lokal Trepart Limfjorden og kommunerne har mulighed for at udarbejde et følgebrev, hvori regeringen og aftalekredsen opfordres til at bidrage med en løsning for de særligt udfordrede/akut oplande, som indgår i Limfjordens hovedvandopland, når implementeringen går i gang. I brevet kan Lokal Trepart Limfjorden og kommunerne også henvise til, at de nedsatte kystvandråd forventeligt vil bidrage til løsninger via deres arbejde med lokale analyser, viden og mulige andre virkemidler. Formandskabet har sammen med sekretariatet udarbejdet et udkast til følgebrev, vedlagt som bilag 4.
På baggrund af ovenstående anbefaler formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden kommunerne at tydeliggøre med en særlig navngivning ”Restudpegning” i MARS, der hvor arealerne alene er indtegnet ud fra lav retention og for at opfylde kravet til kvælstofreduktion i planen. Denne særlige indtegning, i kombination med et følgebrev, vil synliggøre og videreformidle de særlige udfordringer, der er i store dele af Limfjorden.
Sekretariatet præsenterer på mødet status på omlægningsplanen (bilag 5) og formandskabet gennemgår udkast til følgebrev med de væsentligste udfordringer Lokal Trepart Limfjorden ser ift. omlægningsplanen for Limfjorden, bilag 4.
Bilag 4 – Udkast til følgebrev fra Lokal Trepart Limfjorden
Bilag 5 - Omlægningsplanen for Limfjorden – Notat med status for omlægningsplanen for Limfjorden i MARS pr. 1.10.25
Beslutning
Referat
Beslutning om formandskabets indstilling bortfalder.
En mindre gruppe bestående af landbruget, DN, formandskabet og Jes Lunde delegeres til at forsøge at lave en fælles beslutningsformulering senest 17/10.
Uanset om dette lykkedes, vil Lokal Trepart Limfjorden mødes igen 6/11, hvor ministeren har lovet at deltage i møde med treparten.
Hvis det lykkedes at formulere en fælles beslutningsformulering, træder denne i stedet for indstillingen. Formuleringen rundsendes til orientering, før indsendelse til SGAV.
Morsø kommune læste på mødet en formulering op ift. indstillingen, og denne er sendt til sekretariatet som referattekst, se vedhæftede.
Det blev aftalt, at kommunerne ikke retter i det indtegnede. Dog var der accept af, at Rebild retter i indtegning på højjorden til diffus udpegning, og kommunerne kan rette små åbenlyse fejl og navngivning/label af indtegninger til ”restudpegning”.
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden drøfter ønsker til emner, der behandles på næste møde.
Baggrund
Sekretariatet vil i samarbejde med Formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden og miljøchefer fra formandskabets kommuner udarbejde dagsordener til møderne. Medlemmerne af treparten er altid velkomne til at sende forslag på mail med emner, de ønsker drøftet på møderne.
Beslutning
Referat
Der indkaldes til ekstraordinært møde den 6. november, hvor ministeren deltager. Sekretariatet aftaler tidspunkt og mødested med departementet. De første udmeldinger er, at det bliver om formiddagen.
Der blev fremsat ønske om en nærmere drøftelse af kystvandrådenes rolle og samspil med treparten; herunder italesættelse af forventninger fra treparten til kystvandrådene.
Åben
Beslutning
Referat
Ingen bemærkninger
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.