5. september 2025 - referat fra Lokal Trepart Limfjorden
Du har valgt en specifik dagsorden eller et specifikt referat fra Lokal Trepart Limfjorden. Du finder flere i arkivet over referater.
Lokal Trepart Limfjorden 5. september 2025
Åben
Indstilling
Indstilling - godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller, at dagsorden godkendes
Beslutning
Referat
Godkendt
Der bydes særligt velkommen til Eva Sørensen og Jacob Torfing, der er professorer på Roskilde universitet og forsker i demokratiske processer med fokus på Lokal Trepart Limfjorden.
Viste slides på mødet er vedhæftet under pkt. 1.
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at tage præsentation om første udkast til omlægningsplanen for Limfjorden til efterretning.
Baggrund
Kommunerne i oplandet til Limfjorden har med udgangspunkt i de principper, der blev vedtaget af Lokal Trepart Limfjorden på mødet den 4. april indtegnet arealer til omlægning i IT-værktøjet MARS.
- Arealer der har stor kvælstofeffekt (Lav retention)
- Arealer der har stor kulstofbindingseffekt
- Arealer der leverer flest mulige synergier i forhold til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og øvrige kommunale planhensyn, herunder fødevareproduktion og VE anlæg
- At de udtagne områder bliver store og sammenhængende for at sikre bedre biodiversitet
- At der ved udpegning af vådområder og lavbundsprojekter bør udpeges hele ådale i sammenhæng og inkludere så store randarealer, at man kan sikre stor kvælstofeffekt uden at komme i konflikt med beskyttet natur
Siden mødet den 20. juni er indtegningerne af de teknisk mulige vådområder og lavbundsarealer kvalificeret og ensrettet mellem kommunerne, og med udgangspunkt i de opdaterede indtegninger har sekretariatet opgjort restbehovet ift. kvælstof på delvandoplandsniveau. Restindsatsen for hvert delvandopland er fordelt på kommuneniveau ud fra retention (jf. princip om størst kvælstofeffekt).
Med udgangspunkt i principperne 1-5 har kommunerne indtegnet et første bud på arealer, der for de fleste kommuners vedkommende løfter indsatserne op til 100 % af det fordelte indsatsbehov.
I bilag 1 ses et overblik over, hvor store kvælstofreduktioner og arealer, hver enkelt kommune har indberettet til omlægningsplanen for Limfjorden pr. 28. august fordelt på de 9 delvandoplande i Limfjorden. Der er i opgørelsen differentieret mellem vådområder/lavbund og øvrige indsatser (ekstensivering, skov, vedvarende energianlæg VE, mini vådområder mm). I notatet er det også opgjort, hvor store tørvearealer, der samlet indgår i omlægningsplanen, så det er muligt at vurdere Limfjordens bidrag til det nationale mål om udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde inkl. randzone.
Omlægningsplanen er dynamisk og det er frivilligt for lodsejerne om de ønsker at indgå i projekter. Planen udpeger arealer, som kommunerne vurderer velegnede til arealomlægning. For lavbundsarealer og potentielle vådområder findes kendte støtteordninger, men ift. udtagning af højbundsjorde er ordningerne endnu ikke kendte, men det forudsættes, at der kommer egnede støtteordninger.
På mødet præsenteres status på første udkast til en samlet omlægningsplan, sammen med de faglige overvejelser, der ligger bag.
Bilag 1 - Første bud på omlægningsplan for Limfjorden – opgørelse med nøgletal på kommuneniveau for hver af de 9 delvandoplande, pr. 28.8.25 (eftersendes da udtrækket først kan laves i MARS den 29.8)
Beslutning
Referat
Status taget til efterretning (slides præsenteret på mødet, kan ses under pkt. 1)Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling – beslutning
Embedsmandsgruppen indstiller:
- At Lokal Trepart Limfjorden tilslutter sig, at vådområdeprojekter og lavbundsprojekter omfattes af arealomlægningsplanen, som det fremgår af udkastet.
- At Lokal Trepart Limfjorden på baggrund af udkastet til omlægningsplanen beslutter om Lokal Trepart Limfjorden fastholder beslutningerne af 4. april 2025 om principper og anbefaling af, at omlægningsplanen skal dække hele indsatsbehovet (100%) eller om udkastet giver anledning til at justere beslutningerne fra 4. april 2025.
- At Lokal Trepart Limfjorden, i tilfælde af, at arealomlægningsplanens principper og kriterier fra den 4. april 2025 justeres, anbefaler, at de enkelte delvandoplande i udgangspunkt er ansvarlige for at løfte de fordelte indsatskrav, så det ikke sendes videre til andre vandområder.
- At Lokal Trepart Limfjorden drøfter om udkastet til omlægningsplanen medfører andre bemærkninger, som embedsværket i kommunerne skal inddrage i det videre arbejde.
Baggrund
Den, under punkt 2, præsenterede status på omlægningsplanen (bilag 1) er lavet af forvaltningerne i de 18 kommuner i Limfjordens opland, ud fra de, af Lokal Trepart Limfjorden, anbefalede principper og en faglig og teknisk tilgang.
Forud for mødet i Lokal Trepart Limfjorden 5. september 2025 har enkelte kommuner tilkendegivet, at det i forbindelse med udarbejdelse af udkast til arealomlægningsplan har vist sig, at det kræver planlægning for udtag af særdeles store arealer at nå den fulde kvælstofreduktion ved arealomlægning. Den politiske virkelighed skønnes derfor ikke at muliggøre vedtagelse af en arealomlægningsplan, som anviser omlægning af arealer svarende til 100% af indsatsbehovet i alle delvandoplande.
På den baggrund vurderer formandskabet, at der er behov for en fornyet drøftelse af ambitionsniveauet besluttet 4. april 2025 og eventuelt give mulighed for en lempelse af anbefalingen for de hårdest ramte delvandoplande, så arealomlægningsplanen fortsat kan anbefales i fuld enighed.
Formandskabet lægger op til, at Lokal Trepart Limfjorden drøfter udkastet til omlægningsplanen, samt drøfter konsekvenserne af planen i dens nuværende form. Hvis Lokal Trepart Limfjorden anbefaler at justere ift. de tidligere beslutninger, skal konsekvenserne ligeledes drøftes.
Beslutning
Referat
Punktet blev drøftet indgående. Der var konsensus om, at indsatskrav til hvert delvandopland skal løses og følgende blev besluttet:
- Der rettes henvendelse til ministeren vedr. omlægningsplanens konsekvenser i vandoplandene Thisted Bredning og Hjarbæk Fjord.
- Principperne fra april fastholdes indtil videre og der ændres ikke aktuelt på de eksisterende indtegninger. Muligheden for at ændre indtegninger ned til minimumskravet på baggrund af ministerens svar foreligger hos kommunerne for Thisted Bredning og Hjarbæk Fjord. I det omfang en kommune ændrer til minimumindsats kan differencen ikke sendes videre til andre kommuner i samme opland.
- Udfordringerne ift. de fordelte indsatskrav kan ikke overføres til andre delvandoplande.
Under selve mødet kom der svar fra departementet i SGAV på henvendelse fra sekretariatet, hvor det præciseres, at omlægningsplanen skal anvise arealomlægning svarende til 100 % af det fordelte indsatsbehov (i alt 2.803 tons kvælstof) for at opfylde statens krav.
Åben
Indstilling
Indstilling – orientering
Formandskabet indstiller til Lokal Trepart Limfjorden en orientering om kommunikationen fra drøftelser og beslutninger i treparten.
På mødet den 20. juni blev det besluttet, at kommunikation skulle drøftes igen på mødet den 5. september. Kommunikationen om arbejdet i den lokale trepart er afgørende for at skabe en åben og tillidsvækkende proces og for at skabe lokal forståelse og opbakning til omlægningsplanen for Limfjorden.
Kommunerne og Trepartens medlemmer har hver især en vigtig rolle i at formidle om opgaven, afvejninger og beslutninger til det bagland de repræsenterer.
Formandskabet orienterer om, hvad, hvor og hvordan de kommunikerer med pressen om beslutninger fra arbejdet.
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning
Åben
Indstilling
Indstilling – godkendelse
Formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden og Limfjordsrådet indstiller, at det nye Limfjordsråd, som konstitueres efter kommunalvalget november 2025, får ansvaret for opfølgningen på implementeringen af omlægningsplanen. Dette med deltagelse fra repræsentanter fra landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Limfjordsrådet har fungeret som Vandoplandsstyregruppe (VOS) med det overordnede ansvar for at følge Vandoplandsplanen (VOP) for Limfjorden og sikre, at de statslige mål for kvælstofreduktion til Limfjorden blev nået i Vandområdeplan 1 og 2 (kollektive virkemidler).
Med Aftalen om et Grønt Danmark fra 2024 blev det besluttet, at der skulle nedsætte 23 Lokale Treparter, ét for hvert hovedvandopland, og at disse får ansvaret for at udarbejde en fuldt dækkende omlægningsplan ift. kvælstofreduktion inden udgangen af 2025 og herefter følge implementeringen af planen og sikre, at målene nås. De lokale treparter har i tillæg også fået ansvaret for at følge klimaindsatsen med udtagning af lavbundsarealer. Disse ansvarsområder kan i store træk sidestilles med det ansvar Limfjordsrådet tidligere har haft som VOS.
Limfjordssekretariatet er i dag sekretariat for både Limfjordsrådet og for Lokal Trepart Limfjorden.
Mhp. at optimere opgaven med at følge implementeringen af omlægningsplanen, mindske administrationen og skabe en tydelig ansvarsfordeling, anbefaler formandskabet for Limfjordsrådet og Lokal Trepart Limfjorden, at det nye Limfjordsråd, som konstitueres efter kommunalvalget i november, får ansvaret for omlægningsplanen, sammen med repræsentanter fra Landbrug Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Formandskabet uddyber deres tanker herom på mødet.
Beslutning
Referat
Det blev besluttet, at formandskabet sender henvendelse til kommunerne med anbefaling af, at de efter kommunalvalget i november udpeger de samme to repræsentanter til Limfjordsrådet og Lokal Trepart Limfjorden.
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden tager orientering til efterretning
- Eksterne observatører fra RUC deltager på dagens møde, som led i forskningsprojekt
- Ministerbesøg - status
- Barriereliste – afventer stadig ny og samlet version fra SGAV
- Kort nyt fra Kystvandråd
- Evt. afholdelse af Lokal Treparts møde på Foulum skydes til senere møde
- Inspirationsindlæg fra fonde udskydes til et senere møde
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning
Åben
Indstilling
Indstilling - drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden drøfter ønsker til emner, der behandles på næste møde
Baggrund
Sekretariatet vil i samarbejde med Formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden og miljøchefer fra formandskabets kommuner udarbejde dagsordener til møderne. Medlemmerne af treparten er altid velkomne til at sende forslag på mail med emner, de ønsker drøftet på møderne.
Beslutning
Referat
Ingen indkomne emner fra salen.
Åben
Beslutning
Referat
Punktet udgik
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.