20. juni 2025 - referat fra Lokal Trepart Limfjorden
Du har valgt en specifik dagsorden eller et specifikt referat fra Lokal Trepart Limfjorden. Du finder flere i arkivet over referater.
Lokal Trepart Limfjorden 20. juni 2025
Åben
Indstilling
Indstilling - godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller, at dagsorden godkendes
Beslutning
Referat
Godkendt.
Slides præsenteret på mødet er vedhæftet.Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden tager orientering til efterretning
- Enkelte medlemmer af Lokal Trepart Limfjorden er udskiftet. Opdateret liste over medlemmer ses via link på Limfjordsrådets hjemmeside: Lokal Trepart Limfjorden
- Input fra interessenter – behandles under punkt 6
- Nyt om Kystvandråd
- Procesplan og fremdrift, herunder verificering fra staten og formel inddragelse af kystvandråd
- Nyt om retentionskortet
- Barriereliste - status
- Materiale pakke til de lokale treparter – modtaget fra minister for Grøn trepart Jeppe Bruus den 17.6 (bilag 3).
- Invitation til markering af den grønne trepartsaftale 24. juni, modtaget 18.6 (bilag 4)
Bilag 3_Brev fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus og de tre parter vedr. materialepakke til de lokale treparter
Bilag 4_Invitation: årsdagen for den grønne trepart
Beslutning
Taget til efterretning
- Den præsenterede barriereliste er vedhæftet
- Ift. Invitationen til markering af årsdagen for den grønne trepartsaftale, orienterede formandskabet om, at de ikke deltager
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at tage orientering om status på kommunernes indberetninger vedr. arealomlægning til efterretning.
Baggrund
Kommunerne i oplandet til Limfjorden er i fuld gang med at indtegne arealer til omlægningsplanen med udgangspunkt i de principper, der blev vedtaget af Lokal Trepart Limfjorden på mødet den 4. april. Som hjælp til kommunerne har sekretariatet udarbejdet et potentialekort, der viser, hvor det teoretisk er muligt at etablere vådområder i ådalene. Nogle kommuner tegner direkte i indberetnings systemet MARS, mens andre i første omgang tegner på kort ”ved siden af” for at sikre et hensigtsmæssigt flow ift. kommunikationen med lodsejere.
Arbejdet med indtegning af arealer i ådalene er ikke afsluttet og de arealer, der er tegnet ind skal kvalitetssikres og ensrettes. Usikkerhederne til trods, indikerer indtegningerne dog, hvor langt det er muligt at nå med kvælstofreduktion ved arealomlægning i ådalene og på lavbundsjorde.
For flere af Limfjordens delvandoplande indikerer de nuværende indberetninger, at kvælstofkravet kan indfries med indsatser på lavbundsarealer og i ådalene. I andre delvandoplande er indsatskravet imidlertid så stort, at det ikke, som ventet, kan nås ved indsatser på lavbundsarealer og i ådalene alene.
På mødet præsenteres vådområdepotentialet sammen med den foreløbige status på indberetningerne fra kommunerne på delvandoplandsniveau, som det så ud den 19. maj.
Miljøchefer fra et par kommuner præsenterer desuden, hvordan de har grebet opgaven an i deres kommuner, og hvad de næste skridt forventes at være.
Beslutning
Referat
Orientering om status taget til efterretning.
Efter sekretariatets orientering om status på indberetninger fra kommunerne præsenterede Miljøchefer fra hhv. Viborg og Thisted Kommune kort deres tilgang til arbejdet med omlægningsplanen.
Overordnede pointer fra oplæggene:
- Alle kommuner er godt i gang og gør det lidt forskelligt. Der er gang i en kvalificering.
- I flere delvandoplande vurderes det realistisk at nå reduktionsmål for kvælstofreduktion med udtag i ådale/lavbund.
- I 3-4 delvandoplande bliver det svært/umuligt at nå i mål med indsats i ådalene, men de vedtagne principper fra mødet den 4. april viser en god vej. Opfordring fra embedsmandsgruppen til at kommunerne afstemmer tilgang og restfordeling på delvandoplandsniveau forud for næste møde.
- Mere detaljeret status præsenteres på næste møde den 5. september.
Åben
Indstilling
Indstilling – drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at
- drøfte og dele erfaringer med arbejdet med omlægningsplanen
- drøfte næste skridt mod en fuldt dækkende omlægningsplan, med særligt fokus på relevante virkemidler i de delvandoplande, hvor det bliver svært at indfri kvælstofkravet, jf. pkt. 3.
- anbefale kommunerne i de delvandoplande, hvor det er svært at nå i mål, at afklare lokalt, hvordan restindsatskravet fordeles med udgangspunkt i de allerede anbefalede principper.
Baggrund
På mødet den 4. april blev fem principper for omlægningen af jord i Limfjordsoplandet vedtaget. Embedsmandsgruppen vurderer, at det er muligt at nå kvælstofkravet med disse principper, om end det i mindst 3 af Limfjordens 9 delvandoplande ikke er tilstrækkeligt at udtage lavbundsarealer i ådalene.
På mødet drøftes emner i relation til de næste skridt mod en fuldt dækkende omlægningsplan ift. kvælstof og CO2, herunder input til, hvordan synergier sikres. Sekretariatet forbereder spørgsmål til drøftelse og inddeler forud for mødet medlemmerne af Lokal Trepart i grupper og udpeger bordformænd, som får til opgave at præsentere gruppens input i plenum. Der sidder en miljøchef med i hver gruppe mhp. at besvare faglige spørgsmål og notere væsentlige pointer til det videre arbejde.
Der samles op på input fra grupperne i plenum og disse vil indgå i kommunernes videre arbejde med omlægningsplanen.
Beslutning
Referat
Spørgsmål vedrørende omlægningsplanen blev drøftet i fem grupper. Følgende betragtninger og opmærksomhedspunkter blev præsenteret i plenum, og kan indgå som inspiration for kommunerne, som supplement til principperne vedtaget på mødet den 4. april.
Ejerskab
- Flere medlemmer af treparten finder det vanskeligt at være bindeled til byråd, lodsejere mv. og tegne et entydigt billede af den komplekse opgave og dens mål, når der løbende kommer nye input/materialer til (fx materialepakken fra ministeren d. 17.6 og løbende udvikling af indberetningsværktøjet Mars).
- Det vanskeliggør arbejdet, at der ikke er klarhed ift. kvælstofregulering.
- Tillid er essentiel for at lykkedes. Herunder enighed om fakta, en vis ensartethed og solidarisk fordeling mellem kommuner.
- Kommunikation er afgørende, både internt i kommuner og organisationer og eksternt ift. lodsejere. Kommunikation til almindelige borgere er relevant i anden omgang, enkelte kommuner har planer om dette efter sommerferien.
- Lodsejermøder er generelt modtaget godt blandt lodsejerne. Herunder fokus på at sikre fremadrettet landsbrugsproduktion og usikkerheden omkring, hvordan det vil påvirke den enkelte.
- Forskellige tilgange til lodsejermøder - m/u politikere har været praktiseret.
- Vigtig, at der er fokus på den fælles opgave i forbindelse lodsejermøderne: kommune, landbrug og DN skal være repræsenteret. Gode erfaringer med bidrag fra oplandskonsulenter på møderne.
- Opfordring til, at alle lodsejere får invitation. Der har været en del deltagere, som landboforeningerne normalt ikke ser.
- Vigtig emne til lodsejermøderne er jordfordeling.
- Spildevand er et emne der rejses mange steder. Vigtig med åbenhed om indsats, investeringer og planer. Gode erfaringer med at inddrage spildevandsforsyningerne.
Virkemidler og synergier
- Ønske om klarhed ift. anvendelse af græsproduktion som virkemiddel. Flere ser græsproduktion som et alternativ til udtagning på højjorden inden for de delvandoplande, hvor der er en restindsats efter udtagning af lavbundsjorde og ådale. Ønske om at realiserbarhed og fremtidspotentiale udfoldes.
- Behov for politik om hvad der skal ske i landdistrikterne, når omlægningsplanen effektueres. Supplerende tiltag ift. positiv udvikling af landdistrikterne og bosætning, fx nedrivning af overskydende bygningssæt.
- Enighed om, at omlægningsplaner skal levere 100% af kvælstofindsatsen, men vigtig, at der kommer fokus på, hvordan græsproduktion kan bidrage.
- Vigtig med fokus på kvælstof og CO2 i omlægningsplanerne i 2025 – naturindsats i stedet) kommer bagefter.
- I de delvandoplande hvor man ikke er i mål med kvælstof, og hvor kortlægningen af grundvandsdannelsen er klar, bør man tænke dette ind i omlægningsplanerne nu.
- Prioritering:
- Vådområde/lavbund
- Synergier, herunder fx drikkevandbeskyttelse og biodiversitet
- Minivådområder
Andre relevante emner
- Vigtigt med fælles løsninger i delvandoplandene. Der skal være enighed om de overordnede modeller og prioriteringer, men der skal også være plads til, at kommunerne griber opgaven forskelligt an.
- Den gode dialog på tværs af kommuner, DN og landbrug skal fastholdes.
- Kommunerne griber opgaven an forskelligt, men alle er godt i gang med indtegning med udgangspunkt i de vedtagne principper. Kvalificering og ensretning ml. kommuner er i gang. Næste skridt er fordeling af restindsats ml. kommuner i de delvandoplande, hvor kravet ikke kan nås i ådalene.
- Væsentlige barrierer er tidspres, jordopkøb/jordfordeling og hastigheden heraf.
- Positivt med ambitiøs plan, men tidspres øger risikoen for fejl og for, at vi ikke får planlagt de bedste løsninger.
- Fokus på faglig viden - behov for, at man som politiker bliver klædt godt på. Eksempelvis i forhold til græs som virkemiddel.
- Uklarhed giver investeringsstop.
Åben
Indstilling
Indstilling – drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at drøfte kommunikation og lodsejerorientering i relation til arbejdet med omlægningsplanen og evt. komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne og øvrige partnere kan bidrage til en åben og løsningsorienteret proces.
Baggrund
På mødet den 4. april blev det fra Formandskabets side ønsket, at kommunikation og lodsejerorientering skulle drøftes på mødet den 20. juni.
Et par kommuner præsenterer kort, hvordan de kommunikerer om arbejdet med omlægningsplanen internt og eksternt for at sikre en åben og tryghedsskabende proces for lodsejere med den stramme tidsplan taget i betragtning. Med udgangspunkt i disse præsentationer lægges op til plenumdrøftelse af kommunikation og lodsejerorientering og evt. opsamling af anbefalinger og inspiration til yderligere tiltag.
Beslutning
Referat
Kommunikationen omkring omlægningsplanen er vigtig ift. at sikre en åben, tillidsfuld og retfærdig proces.
Miljøchefer fra Vesthimmerland og Randers kommune præsenterede kort, hvordan de har grebet kommunikationen omkring omlægningsplanen an.
Åben
Indstilling
Indstilling – orientering
Embedsmandsgruppe indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at tage orientering om henvendelser fra interessenter til efterretning.
Baggrund
På mødet den 4. april tilbød Leif Graversen, Fjordland at præsentere en case fra et konkret projekt, hvor installering af en pumpe kunne fjerne en barriere.
Flere interessenter har desuden henvendt sig med spørgsmål og anbefalinger til arbejdet med omlægningsplanen for Limfjorden. Henvendelserne er vedlagt som bilag, og de præsenteres kort på mødet.
- Henvendelse vedr. spildevand og strømforhold fra Agillix (bilag 1)
- Sæt fokus på mere natur og biodiversitet i ”Den Grønne Trepart” – og udnyt synergierne fra Natur på tværs (bilag 2).
Beslutning
Referat
- Enighed om, at barrierer fra Leif Graversens præsenterede cases løftes ind i Taskforce, så administrative barrierer ikke spænder ben for gode projekter, hvor der er lodsejeropbakning.
- En enig Embedsmandsgruppe pointerer, at spørgsmålet fra Agillix vedr. spildevand og strømforhold ikke hører hjemme i Lokal Trepart, men bør adresseres til SGAV ift. Vandområdeplanen og/eller Kystvandrådene.
Carl Christian, Agillix, fastholder, at der er behov for åbenhed om spildevand og strømforhold for at skabe tryghed og tillid hos landbruget. Refererer desuden til en ny aktuel sag om tilbagebetaling, som risikerer at svække tilliden.
Ift. spørgsmålet vedr. spildevand henvises til platform for overvågning og rapportering af udledning fra punktkilder i Danmark, PULS (PULS - Danmarks Miljøportal) og notater, der beskriver udledningen af spildevand til Limfjorden. Notater kan ses via følgende links:
- Status for tilførslen af fosfor og kvælstof til Limfjorden med spildevand og den samlede tilførsel, Limfjordsrådet , nov. 2021: https://limfjordsraadet.dk/referater-og-publikationer/faglige-notater/
- Second opinion fase III, styrket modelgrundlag, punktkilder; COWI rapport, okt. 2023: https://edit.mst.dk/media/4vzflaua/second-opinion-fase-iii-styrket-modelgrundlag-punktkilder-final-version.pdf
Lokal Trepart Limfjorden har en forventning om, at der er/kommer helt styr på registrering af spildevand /overløb, så usikkerheden om grundlaget for Vandområdeplanen elimineres.
- Agillix har sendt brev til borgmestrene i oplandet til Limfjorden vedr. omlægningsplanen. Det blev påpeget fra flere, at det skaber mistillid, at man vælger at gå udenom Lokal Trepart, og der blev opfordret til fremadrettet at tage drøftelserne i den Lokale Trepart
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller at Lokal Trepart Limfjorden drøfter ønsker til emner, der behandles på næste møde
- Sekretariatet foreslår at invitere relevante fonde til at præsentere muligheder for store synergiprojekter på et kommende møde
Baggrund
Sekretariatet vil i samarbejde med Formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden og miljøchefer fra formandskabets kommuner udarbejde dagsordener til møderne. Medlemmerne er altid velkomne til at sende forslag på mail med emner, de ønsker drøftet på møderne.
Beslutning
Referat
Følgende emner blev ønsket ift. dagsordenen 5. september:
- Opdateret status på indberetninger fra kommunerne til omlægningsplanen for Limfjorden
- Barriereliste – præsentation af en samlet version (forudsætter at SGAV har lavet den)
- Opbakning til sekretariatets forslag om præsentation fra et par fonde
- Kommunikation
- Ministerbesøg. Hvis ministeren ikke kan deltage på mødet den 5. september, arrangerer sekretariatet mødet en anden dag, og medlemmer af Lokal Trepart Limfjorden deltager i det omfang de kan.
- Jordopkøb og jordfordeling er et centralt punkt på ekskursionen den 27.6. Opfølgning herfra ønskes præsenteret på mødet den 5. september.
- Forslag om at holde et møde på Foulum - behov for mere viden om græs ift. potentiale, fremtid osv. Evt. i næste trin i 2026.
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller at Lokal Trepart Limfjorden tager program for ekskursion den 27. juni til efterretning.
Baggrund
Medlemmerne af Lokal Trepart Limfjorden er inviteret med på Limfjordsrådets årlige ekskursion, som i 2025 finder sted fredag den 27. juni.
Sekretariatet præsenterer på mødet programmet for ekskursionen, hvor deltagerne får lejlighed til at se på potentielle, igangværende og gennemførte omlægningsprojekter ude i virkeligheden. Det er aftalt med Morsø Kommune, at de viser projekter frem.
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning
Åben
Indstilling
Beslutning
Ingenting
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.