4. april 2025 - referat fra Lokal Trepart Limfjorden
Du har valgt en specifik dagsorden eller et specifikt referat fra Lokal Trepart Limfjorden. Du finder flere i arkivet over referater.
Lokal Trepart Limfjorden 4. april 2025
Åben
Indstilling
Indstilling - godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller, at dagsordenen godkendes
Beslutning
Referat
Godkendt
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller, at Lokal Trepart Limfjorden tager orientering til efterretning
- Dagsordener og referater fra møder i Lokal Trepart Limfjorden er gjort offentligt tilgængelige her: https://www.aalborg.dk/politik-og-indflydelse/raad-naevn-og-andre-udvalg/raad. Der henvises med link til denne side fra Limfjordsrådets hjemmeside.
- Lokal Trepart Limfjorden er indkaldt til de to ekstra møder; hhv. 20.6 og 10.10. Sekretariatet har fastsat datoerne under hensyntagen til processen i Lokal Treparts Limfjordens opgave, møder i nabo Lokale Treparter og Formandskabets kalendere.
- Formandskabet orienterer om proces omkring mødeforberedelse
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning
Åben
Indstilling
Indstilling - godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at godkende tids- og procesplan for arbejdet med Lokal Trepart Limfjorden i 2025.
Baggrund
Sekretariatet har nu indkaldt Lokal Trepart Limfjorden til 5 møder i resten af 2025 plus en ekskursion sammen med Limfjordsrådet, jf. beslutning på konstituerende møde den 7. feb. Sekretariatet har sammen med Embedsmandsgruppen skitseret en tids- og procesplan (bilag 1) som præsenteres og uddybes på mødet mhp. godkendelse i Lokal Trepart Limfjorden.
Planen har til formål at sikre, at Lokal Trepart Limfjorden anbefaler en fuldt dækkende omlægningsplan, som de 18 kommunalbestyrelser i Limfjordens opland kan behandle og godkende inden udgangen af 2025, samt sikre gennemsigtighed omkring processen hen mod omlægningsplanen.
Bilag 1: Skitseret tids- og procesplan for Lokal Trepart Limfjorden i 2025
Beslutning
Referat
Godkendt
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at tage orientering om opgaven med omlægningsplanen og de tilgængelige værktøjer til efterretning.
Baggrund
For at sikre et ens og fagligt fundament for arbejdet i Lokal Trepart Limfjorden, præsenteres kort de faglige rammer for opgaven med udarbejdelse af en fuldt dækkende omlægningsplan for Limfjorden og de værktøjer og virkemidler, som kan bruges til at løse den. Rammeaftalen kan ses i sit fulde omfang her: https://www.kl.dk/media/q4sl0qeo/rammeaftale-mellem-ministeriet-for-groen-trepart-og-kl-om-kommunernes-opgaver-i-omlaegningsindsatsen-i-medfoer-af-aftale-om-et-groent-danmark-og-aftale-om-implementering-af-et-groent-danmark.pdf
Beslutning
Referat
Orientering taget til efterretning
Åben
Indstilling
Indstilling – drøfte og anbefale
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at godkende følgende anbefalinger ift. indsatsstrategi
- Omlægningsplanen skal tage højde for, at op mod 1/3 af igangsatte projekter erfaringsmæssigt opgives, da de skal gennemføres frivilligt, og der skal skabes rum til synergier.
- Omlægningsplanene skal udpege alle sammenhængende kulstofrige lavbundsarealer til omlægning (evt. med en minimumsstørrelse).
Baggrund
Med udgangspunkt i faglige vurderinger, suppleret med mange års erfaring fra arbejde med udtagningsprojekter, anbefaler Embedsmandgruppen, at der i omlægningsplanen planlægges for større arealer, end der lægges op til i opgaven.
Begrundelserne herfor er beskrevet nærmere i bilag 2 og argumenterne uddybes på mødet.
Bilag 2: Mål for kvælstof- og klimaindsats i oplandet til Limfjorden
Beslutning
Referat
Ad 1: Lokal Trepart Limfjorden anbefalede, at der i omlægningsplanen planlægges for 2.803 tons kvælstof, svarende til 100 % af indsatskravet for Limfjorden. I planen, skal der være opmærksomhed på:
- at der skabes synergier og sammenhændende natur
- at der skal være mulighed for inddragelse af yderligere arealer, hvis der er interesse herfor; f.eks. yderligere randarealer, hvis lodsejere ønsker det.
Ad 2: Godkendt
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling – drøfte og anbefale
Embedsmandsgruppe indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at anbefale kommunerne at arbejde efter følgende principper ved udarbejdelse af omlægningsplanen.
- Arealer der har stor kvælstofeffekt
- Arealer der har stor kulstofbindingseffekt
- Arealer der leverer flest mulige synergier i forhold til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og øvrige kommunale planhensyn, herunder fødevareproduktion
- At de udtagne områder bliver store og sammenhængende for at sikre bedre biodiversitet
- At der ved udpegning af vådområder og lavbundsprojekter bør udpeges hele ådale i sammenhæng og inkludere så store randarealer, at man kan sikre stor kvælstofeffekt uden at komme i konflikt med beskyttet natur
Baggrund
For at udarbejde omlægningsplanen på en ensartet måde kommunerne imellem, er der brug for principper for, hvilke arealer der udpeges i omlægningsplanen. Anbefaling af principper vil desuden sikre at omlægningsplanen bliver en sammenhængende plan for hele Limfjorden, og sikre et godt og gennemsigtigt samarbejde mellem nabokommuner, landbruget og de øvrige aktører. Embedsmandsgruppen har udarbejdet et sæt anbefalinger for fælles principper, som Lokal Trepart Limfjorden kan drøfte.
Principperne er beskrevet i bilag 3, som præsenteres og uddybes på mødet.
Bilag 3: Principper for udtagning
Beslutning
Referat
Godkendt med følgende bemærkninger.
- Ift. princip 3 tilføjes ”og placering af VE anlæg”
- Ift. princip 5 blev det bemærket, at det med gældende lovgivning ikke er tilladt at påvirke områder med beskyttet natur ved etablering af vådområder og lavbundsprojekter. En ændring heraf vil kræve en ændring af Naturbeskyttelsesloven.
Desuden blev det bemærket, at pumpede arealer bør medtænkes ud fra konkrete muligheder
Bilag
Åben
Indstilling
Indstilling – drøfte
Embedsmandsgruppen indstiller til Lokal Trepart Limfjorden at drøfte snitflader ml. kystvandråd i Limfjorden og Lokal Trepart Limfjorden.
Baggrund
Etableringen af kystvandråd er frivillig, og de etableres ikke for alle delvandoplande. I Limfjorden har der været etableret et kystvandråd i den centrale Limfjord i 2023 og 2024 (dækkende 2 af i alt 8 delvandoplande i Limfjorden), som bl.a. kom med anbefalinger til, hvordan reduktionskravet på kvælstof kunne nås for dette område.
Der søges netop nu midler til fortsættelse af arbejdet i dette kystvandråd, og der forventes etableret endnu et kystvandråd omkring Thisted Bredning. Dermed forventes der fra medio 2025 at være kystvandråd, der tilsammen forholder sig til 3 af de i alt 8 delvandoplande i Limfjorden. Kystvandrådene har mulighed for at igangsætte supplerende analyser og komme med anbefalinger til indsatser for at nå målene i Grøn Trepart. Anbefalinger fra Kystvandrådene skal derfor præsenteres for Lokal Trepart Limfjorden for derigennem at kunne bidrage som input til den samlede omlægningsplan for Limfjorden. Tidsplanen for omlægningsplanen taget i betragtning, vurderes det mest realistisk, at kystvandrådene i højere grad får en rolle i selve implementeringen af omlægningsplanen. Modsat kan Lokal Trepart Limfjorden komme med ønsker til Kystvandrådene ift. analyser og mere lokale forhold, som Lokal Trepart Limfjorden vurderer bør afdækkes.
Beslutning
Referat
Orientering om status taget til efterretning.
Kystvandrådene kigger på alternative veje til målopfyldelse, som kan meldes ind i de statslige Vandområdeplaner. Kystvandrådene kan desuden rådgive de Lokale Treparter.
Åben
Indstilling
Indstilling - drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller at Lokal Trepart Limfjorden drøfter ønsker til emner, der behandles på næste møde
- Formandskabet ønsker drøftelse af kommunikation/lodsejerorientering
Baggrund
Sekretariatet vil i samarbejde med formandskabet for Lokal Trepart Limfjorden og miljøchefer fra formandskabets kommuner udarbejde dagsordener til møderne. Dagsordenen vil blive udsendt i overensstemmelse med bestemmelserne i den vedtagne forretningsorden. Medlemmerne er altid velkomne til at sende forslag på mail med emner, de ønsker drøftet på møderne. Ift. at sikre inddragelse af kommunernes, landbrugets og DN’s repræsentanters følges proces skitseret under punkt 2.
Beslutning
Referat
Foruden Formandskabets ønske om drøftelse af kommunikation og lodsejerorientering i processen med udarbejdelsen af omlægningsplanen, var der ønske om, at ordningsmæssige udfordringer ift. tekniske anlæg drøftes på næste møde. Leif Graversen, Fjordland, tilbød at præsentere en case fra konkret projekt, hvor installering af en pumpe kunne fjerne en barriere.
Der var desuden ønske om at se status på indberetningen i MARS.
Åben
Indstilling
Indstilling - orientering
Beslutning
Referat
Ingen bemærkninger
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.