Skip til hoved indholdet

4. april 2025 - referat fra Limfjordsrådet

Du har valgt en specifik dagsorden eller et specifikt referat fra Limfjordsrådet. Du finder flere i arkivet over referater.

Arkiv over referater fra Limfjordsrådet
4. april 2025 - referat fra Limfjordsrådet Referat fra Limfjordsrådet 2025-04-04

Limfjordsrådet 4. april 2025

Åben

Indstilling

Indstilling
Embedsmandsgruppen indstiller, at dagsordenen godkendes

 

Beslutning

Referat
Godkendt

Bilag

Åben

Indstilling

Indstilling - orientering
Embedsmandsgruppen indstiller følgende til Limfjordsrådets orientering: 

  • Dagsordener og referater fra møder i Limfjordsrådet og Lokal Trepart Limfjorden er gjort offentligt tilgængelige via Limfjordsrådets hjemmeside. Der arbejdes på at oprette en underside om Lokal Trepart Limfjorden med kort beskrivelse af opgaven og links til relevante sider.
  • Lokal Trepart Limfjorden er indkaldt til de  to ekstra møder ud over møder de dage, hvor Limfjordsrådet også mødes; hhv. 20.6 og 10.10. 

Beslutning

Referat
Orientering taget til efterretning

 

Åben

Indstilling

Indstilling – godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådet at godkende Limfjordsrådets regnskab for 2024. 

Baggrund
Limfjordsrådets regnskab for 2024 er udarbejdet efter samme skabelon som sidste år. Årsberetning og årsregnskab er vedhæftet (bilag 1). Regnskabet præsteres på mødet. 

Hovedtal: 
Årets resultat på driften ex. projekter er et underskud på 258.184 kr. Reelt er resultatet på driften ca. 100.000 kr. højere (underskud på ca. 160.000 kr.), da sekretariatet har et tilgodehavende på ca. 100.000 kr. for timer registreret i 2024. Det reelle underskud på årets resultat kan tilskrives timeforbrug på ikke-finansierede opgaver omkring Kystvanderådsarbejdet for den centrale del af Limfjorden og Grøn Trepart opgaven i sidste halvdel af 2024 – begge dele opgaver, som har sammenhæng til Masterplanen.

Trækket på kassebeholdningen er på niveau med det budgetterede for året. 

Egenkapitalen på driften ultimo 2024 er et overskud på knap 1,3 mio. kr. (reelt 1,4 mio., jf. ovenstående). Det er de midler, der er "i kassen" til investeringer, risikoafdækning, uforudsete udgifter etc. 
Resultatet på projekter er i 2024 et underskud på 4.950.410 kr. Dette skyldes periodeforskydninger, da projekterne løber over flere år, og indtægterne ikke følger arbejdets udførelse. 

Bilag 1: Limfjordsrådets årsberetning og årsregnskab for 2024 - udkast

Beslutning

Referat
Regnskab 2024 godkendt

 

Bilag

Åben

Indstilling

Indstilling - godkendelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådet at godkende det forventede ressourcetræk på sekretariatets medarbejdere og finansiering forbundet med driften af Lokal Trepart Limfjorden og det tværkommunale arbejde med omlægningsplanen for Limfjorden.

Baggrund
På Limfjordsrådets møde 6. dec. 2024 blev budget for 2025 godkendt, med bemærkningen: 
”Limfjordsrådet er opmærksomme på, at arbejdet med Grøn Trepart kan kræve en ekstra indsats og dermed resultere i en afvigelse fra budgettet. Statens finansiering kendes ikke p.t., hvorfor det ikke er muligt at indarbejde det i budgettet.”

Sekretariatets rolle og opgaver forbundet med driften af Lokal Trepart Limfjorden og det tværkommunale arbejde med omlægningsplanen for Limfjorden er afstemt i Embedsmandsgruppen, så finansieringen af opgaverne forventes at kunne holdes indenfor den nuværende økonomi, med midler fra FLI-ordningen (facilitering af lavbundsindsatser) og kontingentmidler, der tidligere har været brugt på VOS/VOP opgaven. 
Opgaven med Lokal Trepart køres som et særskilt projekt i sekretariatets regnskabssystem, så det er muligt at følge om det forventede budgettet holdes.

Beslutning

Referat
Godkendt med bemærkning om, at præsentationen på mødet lægges til grund for godkendelsen (se slides)

 

Åben

Indstilling

Indstilling – orientering
Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådets orientering status på kystvandråd i Limfjorden 

Baggrund
Etableringen af kystvandråd er frivillig, og de etableres ikke for alle delvandoplande. I Limfjorden har der været etableret et kystvandråd i den centrale Limfjord i 2023 og 2024 (dækkende 2 af i alt 8 delvandoplande i Limfjorden), som bl.a. kom med anbefalinger til, hvordan reduktionskravet på kvælstof kunne nås for dette område. 
Der søges netop nu midler til fortsættelse af arbejdet i dette kystvandråd, og der forventes etableret endnu et kystvandråd omkring Thisted Bredning. Dermed forventes der fra medio 2025 at være kystvandråd, der tilsammen forholder sig til 3 af de i alt 8 delvandoplande i Limfjorden. Kystvandrådene har mulighed for at igangsætte supplerende analyser og komme med anbefalinger til indsatser for at nå målene i Grøn Trepart. 

 

Beslutning

Referat
Orientering taget til efterretning

 

Åben

Indstilling

Indstilling
Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådets 

  • godkendelse, udkast til høringssvar på genbesøg af Vandområdeplanen for 2021-27 (bilag 2). 
  • orientering om tidplanen og indholdet af sekretariatets tekniske høringssvar for Limfjorden og dens opland, som kommunerne kan bruge hele eller dele af til kommunernes egne høringssvar.

Baggrund
Ministeriet for Grøn Trepart har sendt forslag til genbesøg af vandområdeplanerne for planperiode 2021 - 2027 med tilhørende bekendtgørelser, vejledning og miljørapport i høring frem til 20. juni 2025.
Vandområdeplanerne beskriver en samlet plan for et godt vandmiljø for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Der er som en del af planlægningen fastlagt konkrete mål og indsatsprogrammer, som skal sikre, at målene bliver nået. 
Høringsmaterialet består af vandområdeplanerne, fem bekendtgørelser, en miljørapport og en vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. 
Embedsmandsgruppen bakker op om, at sekretariatet, som tidligere, udarbejder et generelt teknisk høringssvar, som kommunerne kan bruge det af der passer hos dem. Høringssvar af mere lokal karakter laver kommunerne selv.

Bilag 2 – udkast til politisk høringssvar til genbesøg af de statslige vandområdeplaner 2021-2027

 

Beslutning

Referat
Godkendt med følgende bemærkninger:

  • Opmærksomhed på, at efterspørgsel på ny viden, kan virke devaluerende for al den viden vi har.
  • Under afsnit om ”Rammer” opfordres staten til at sikre, at virkemidler og indsats ikke modarbejdes af andre handlinger. Foruden at nævne ”klapning i sårbare områder” som eksempel herpå, bør også nævnes bundskrab. 
  • Under afsnit om ”Søer” foreslås det at præcisere punktet om fosfor-kvælstof samspillet i søer og kystvande.

Tilrettet høringssvar er vedhæftet. Formandskabet godkender og underskriver inden indsendelse.

Bilag

Åben

Indstilling

Indstilling - drøftelse
Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådet at drøfte ønsker og plan for, hvordan Masterplanens fem fokusområder fastholdes i 2025 og årene frem, herunder hvor og hvordan der skabes synergi til arbejdet i Lokal Trepart Limfjorden vedrørende implementering af vandområdeplanens indsatskrav.

Baggrund
Masterplanen forholder sig overordnet til fem fokusområder, der tilsammen støtter op om Limfjordsrådets mål om en ren og bæredygtig Limfjord. 
De fem fokusområder er:

  1. Fjorden
  2. Oplandet
  3. Klimaet
  4. Naturen
  5. Lokalt ejerskab

Masterplanen kan læses her: https://limfjordsraadet.dk/projekter/masterplan/

Fokus for Lokal Trepart Limfjorden er langt overvejende i relation til område 2. Oplandet, ved at sikre en fuldt dækkende omlægningsplan for reduktion af kvælstof og udtagning af lavbundsarealer mhp. at reducere udledningen af CO2. 
Limfjordsrådet har opgaven med at sikre, at de øvrige fokusområder i Masterplanen fastholdes. 
Sekretariatet præsenterer kort status på indsatser i relation til Masterplanens fokusområder og synergier med arbejdet i Lokal Trepart Limfjorden og lægger op til diskussioner og gruppedrøftelser om Limfjordsrådets arbejde med ideer og projekter i relation til Masterplanen i resten af 2025, med det formål at opdatere planen i 2026. 

Beslutning

Referat
Efter oplæg om udvalgte af Limfjordsrådets projekter (slides ligger som bilag under pkt. 1) blev Masterplanen drøftet, og det fremkom bl.a.:

  • Masterplanen er omdrejningspunkt for Limfjordsrådets arbejde. Den anviser en fælles plan og vision for Limfjorden. Der er en løbende udvikling indenfor planens fem fokusområder, og det vurderes relevant at genbesøge planen med henblik på at sikre den vedtagne retning for ”en Limfjord i balance” og en ligeværdig indsats mellem de fem fokusområder. På de kommende møder igangsættes en diskussion om revitalisering Limfjordsrådets arbejde for at sikre, at det er tidssvarende, på forkant og synligt og dermed fortsat relevant for ikke mindst lokalbefolkningen. 
  • Omlægningsplanens overvejende fokus på kvælstof og CO2 er ikke tilstrækkelig til at få genskabt den gode balance i fjorden.
  • Formidling, herunder om alt det der faktisk lykkedes, er vigtig. Involverende tiltag i indsatsen mod spøgelsesnet og Kysthjælperprojektet er gode måder at formidle og skabe engagement om fjordens tilstand på.
  • Opfordring til at indrapporteringsværktøjet til spøgelsesnet og indsatsen generelt deles i maritime grupper på Facebook, fx sider med slæbesteder.
  • Barriere mod genanvendelse af opgravet sand fra sejlrender bør løftes op politisk  . 
 

Åben

Indstilling

Indstilling – orientering og drøftelse

Embedsmandsgruppen indstiller til Limfjordsrådets orientering den foreløbige plan for Limfjordsrådets deltagelse på Naturmødet i Hirtshals den 22-24. maj og beder dem drøfte evt. yderligere tiltag.

Baggrund
I lighed med de senere år deltager Limfjordsrådet i 2025 med egen stand på naturmødet. Flere af rådets igangværende projekter indebærer synlighed som aktivitet, og Naturmødet er en oplagt platform.
Sekretariatet præsenterer den foreløbige plan for Limfjordsrådets deltagelse og lægger op til drøftelse om yderligere tiltag. Rådets medlemmer er naturligvis meget velkomne i teltet – både som besøgende og som aktive repræsentanter og ambassadører for rådets arbejde. 

 

Beslutning

Referat
Orientering taget til efterretning. 
Ærgrelse over, at formandskabet ikke er inviteret ind på de store scener. Tidligere og bredere pres fra både sekretariat og formandskab forsøges næste år.
Vagtbemanding med rådsmedlemmer blev forsøgt i 2024, men gentages ikke i 2025.   

Åben

Beslutning

Referat
Intet nyt

 

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 105 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

Giv os din feedback

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje