Udsatterådet
Nyere referater
25. maj 2022
Ordinært møde Udsatterådet i Aalborg Kommune, 25. maj 2022 kl. 9.30-14.00.
Mødested: Center for Sociale Indsatser, Hjulmagervej 22
1. Godkendelse af dagsorden
Herunder skal I sige til, hvis I har emner, der skal tage op under punktet ’Evt.’
Dagsorden godkendes.
2. TinaMaria orienterer kort
Centerchef TinaMaria Larsen giver en kort status på, hvad der rører sig på udsatteområdet i vores kommune
Center for Sociale Indsatser er optaget af:
- Hjemløsereformen der forventeligt kommer i 2023. Hjemløsereformen baserer sig på Housing First, hvor det er vigtigt at mange ting skal fungere på flere niveauer. Derfor er der et tæt samarbejde mellem flere forvaltningsafdelinger. Arbejdet samles i en styre-gruppe. Hjemløsereformen og ændringer i lokal forvaltningsstruktur bruges konstruktivt til at forbedre samarbejde.
- Projektet vedr. Byhaver. Der er på nuværende tidspunkt to placeringer i spil. Det ene bag ved hellestedet i Kildeparken og det andet ved Matrikelgården i Østerådalen. Der er jobsamtaler til de ønskede ”peers” fredag d. 27/5.
- At igangsætte projektet ”Ung under Eget Tag”. Et projekt i samarbejde med Hjem til Al-le, hvor der er fokus på de helt unge hjemløse og dem der er i risiko for at blive hjem-løse. Målgruppen boligplaceres i ungdomsboliger, modtager bostøtte og som noget særligt er der stort fokus på at hjælpe de unge med at tilgå konstruktive fællesskaber.
- At udarbejde en ansøgning til Socialstyrelsen, i samarbejde med Det Grønlandske Hus. Formålet er at skabe et projekt, med fokus på alternativ rusmiddelbehandling, til borge-re med grønlandsk baggrund.
Afslutningsvis spørger TinaMaria om Udsatterådet ønsker hendes deltagelse eksempelvis 30min. til hvert møde. Dette ud fra et ønske om et løbende flow mellem Centerchef og Udsatteråd, så der løbende kan handles på opmærksomhedspunkter.
Udsatterådet beslutter, at de ønsker TinaMarias deltagelse.
3. Borgerrådgiver Karina Korsbæk kl 10.00
Karina Korsbæk og Anja Kristensen, der er borgerrådgivere i Aalborg Kommune, orienterer kort om deres tilbud
En borgerrådgiver:
- Er en funktion, som nogle kommuner vælger at have. Borgerrådgiveren er ansat af by-rådet, og er derfor uvildig ift. kommunens administration.
- Kan bruges hvis borgere oplever udfordringer i mødet med Kommunen. Det er rådgi-verens formål at styrke dialog mellem borger og Kommune, samt sikre borgers retssikkerhed.
Karina nævner, at de som Borgerrådgivere har fokus på at komme bredt ud og informere om deres arbejde.
- Udsatterådet foreslår at Borgerrådgiveren laver en film med information om Borgerrådgiverens funktion. Denne kan både deles på sociale medier, eller vises rundt på væresteder, forsorgshjem mv.
- Udsatterådet foreslår at Borgerrådgiveren deltager på personalemøder, for at nå bedst muligt ud til dem der har direkte kontakt med borgerne. Udsatterådet peger særligt på, at deltage til personalemøder hos:
Bo- og Gadeteamet, Parasollen, Hjerterummet, Reden, Frelsens Hær – Mølleplads, Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus, Kirkens Korshær Varmestuer, Svenstrupgård og Herberget.
4. Status fra arbejdsgrupper
De forskellige arbejdsgrupper orienterer kort om status på deres arbejde
Arbejdsgruppe med Midtbyens samråd:
Jimmi orienterer om status på arbejdet med at lave fælles anbefaling vedr. toiletforhold, bæn-ke, skraldespande mv. i midtbyen, der også sende som læserbrev til Nordjyske. Dette i sam-arbejde med Midtbyens Samråd, Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet. Indstilling er sendt til politikere og bringes i Nordjyske som læserbrev.
Arbejdsgruppe vedr. ny aalborg.dk hjemmeside: Bjarke og Jimmi orienterer om mødet med web-udviklerne og det fremadrettet engagement fra Udsatterådet. Det er meningen at ar-bejdsgruppen skal afprøve den nye hjemmeside, før den sættes i gang.
Arbejdsgruppe vedr. fællestur med Lederforum:
På nuværende tidspunkt arbejdes der på at planlægge en bustur. Destinationen er enten Per-ron 4 i Randers – en kombination mellem værested og skæve boliger. Eller Skrænten i Aarhus – et brugerdrevet Herberg.
Udsatterådet hæfter sig særligt ved turen til Århus, og det aftales at dette skal være rådets an-befaling til arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen mødes igen 14 juni.
5. Udsatterådets årskalender og medlemmer, der ikke dukker op
Udsatterådet skal have gennemgået rådets årskalender, og der skal tages stilling til, om der er for mange/få møder (herunder om Udsatterådet har nok ordinære møder).
Vi skal også have aftalt, hvad der skal gøres i forhold til de medlemmer, som endnu ikke er dukket op til vores møder.
Der orienteres kort om årskalenderen.
Udsatterådet beslutter, at der skal sendes en e-mail til de medlemmer der endnu ikke er mødt op til rådets møder. De får en svarfrist, og vil herefter blive fraskrevet mailisten.
6. Evaluering af fællesmødet mellem Udsatterådet og Job- og Velfærdsudvalget (politikerne)
Vi skal kort evaluere mødet (har I fx gode ideer til andre måder at holde møderne på?), og Bjarke og Lise orienterer kort om status i forhold til det, der blev aftalt. Herunder skal Udsatte-rådet:
o vælge deltagere til en arbejdsgruppe, som skal lave et kort notat med ideer til alternati-ve boformer for socialt udsatte i Aalborg Kommune. Bjarke eller Lise er tovholder og skriver
- tage stilling til, om rådet skal have et møde med Forebyggelse Aalborg (nærpolitiet), så de kan fortælle om deres indsats på det lokale udsatteområdet
Udsatterådet beslutter, at de gerne vil invitere Forebyggelse Aalborg (nærpolitiet) samt Social Sundhed med på et af de kommende rådsmøder.
Beslutning vedrørende arbejdsgruppen om alternative boformer skubbes til senere på året.
7. Afdække toiletter i Midtbyen og et sted for et nyt hellested
Vi skal have udpeget rådsmedlemmer, som vil være med til at:
- identificere de offentlige toiletter, der aktuelt er i Midtbyen (inkl. deres tilstand og om de er gratis)
- udpege et eller flere egnede steder for et nyt hellested i Midtbyen
Identificering af offentlige toiletter: Det besluttes at Bjarke/Lise inddrager Gadeteamet og deres erfaringer. Udsatterådet vil herefter tilføje deres erfaringer til en samlet liste over forholdende.
Udpegning af nyt Hellested i Midtbyen:
Udsatterådet oplever, at midtbyen er meget tæt, og at der ikke rigtigt er et sted, som kan ud-peges til et egnet sted for et hellested. I stedet foreslår rådet, at rådet og Lederforum sammen anbefaler, at der etableres et Multisted, som henvender sig til alle. Det skal være på en åben plads, hvor der er nok rum til, at der kan opsættes flere bord-bænkesæt med god afstand, så flere grupper kan opholde sig på stedet uafhængigt af hinanden og i fred og ro.
Det aftales, at Lise/Bjarke sender denne anbefaling videre til Lederforum
Samtidig påpeger medlem fra Udsatterådet at der skal være et toilet ved hellestedet i Fjord
marken, da der her er problemer med at holde hellestedet rent.
8. Evt.
- Lise/Bjarke orienterer om historien bag Udsattedage i Aalborg, og hvorfor de blev stop-pet. Samtidig fortæller de, at Sekretariatet til efteråret tager stilling til, om der igen skal afholdes Udsattedage i Aalborg. I så fald skal det være i samarbejde med NGO’ere, så det hele ikke hænger på Sekretariatet og Udsatterådet. Dette er der ikke ressourcer til
- Nyt Udsatteråd i Region Nordjylland. Et råd der har fokus på lighed i sundhed, der for-mentlig kommer til at bestå af personer fra organisationer der arbejder i miljøet. Udsat-terådet er opmærksom på deres rolle, og spørger om de kan have en repræsentant i rådet. Bjarke/Lise vender tilbage, når der er nyt om Regionens udsatteråd
- Der informeres om, at de overskydende midler fra ensomhedspuljen (ifbm. Covid-19) overgår til disposition for Udsatterådet. Der er tale om i alt 20.000 kr., som rådet kan bruges til en social tur eller lignende. Rådet vil gerne bruge dem på en endags, ryste-sammen tur for rådets medlemmer – fx til Den Gamle By i Aarhus eller Moesgaard Museum. Der skal være plads til en god frokost. Lise/Bjarke undersøger muligheder og vender tilbage. Turen skal afholdes i 2022.
9. Talsperson
På baggrund af dagens møde skal det aftales, hvad Jimmi som Udsatterådets talsperson må udtale sig om offentligt på vegne af rådet
Udsatterådet påpeger, at det er vigtigt at talspersonen er opmærksom på hvornår personen ta-ler på henholdsvis Udsatterådet og egnes vegne. Derudover er der ingen særlige kommenta-rer fra mødedeltagerne i denne omgang.
10. Skal noget videre i systemet?
På baggrund af dagens møde skal det aftales, hvad Bjarke og Lise eventuelt skal bringe videre til TinaMaria
- Det bringes videre til Lederforum, at Udsatterådet foreslår om man kan se på pladsen bag ved Spar Nord (Nytorv) som nyt multi-/Hellested. Derudover tilføjes, at der mang-ler toiletfaciliteter ved Fjordmarken.
- Udsatterådet støtter op om Udsattedag i 2023
- Udsatterådet opfordrer desuden til, at DSB opsætter bænke langs banegårdbygningen ud mod JF Kennedys Plads. Rådet oplever, at det er utrygt for alle, når der er uro ved elevatorskakt og trappe, og undrer sig over, hvorfor man ikke kan give de udsatte et sted at sidde, hvor de kan følge med i byens liv uden at genere andre. Lise tager dette videre til det næste opfølgningsmøde, som hun og TinaMaria har i forhold til JF Kennedys Plads.
11. Frokost kl 12.00 i kantinen
12. Kort rundvisning på Svenstrupgård kl 13-00-14.00
4. marts 2022
Mødested
Hjulmagervej
Deltagere
- Torben
- Michael
- Lise
- Bjarke
- Jimmy
- Christian
Afbud
- Alf
- Karsten
- Kent
- Harald
- Dan
Referent Bjarke Hermansen
1. Kort status på arbejdsgrupperne
Der blev gjort status på de nuværende arbejdsgrupper.
Arbejdsgruppen med midtbyens samråd
Arbejdsgruppen har haft første møde, og det blev her besluttet at lave fælles indstilling til flere bænke, toiletter (og renovering af eksisterende), skraldespande, vandtapning i bymidten mv.
Jimmy har meldt sig til at lave denne indstilling, men vi har behov for yderligere 1 repræsen-tant fra Udsattrådet. Hvis du har lyst, skal du melde dig til Lise (lise-fb@aalborg.dk).
Tilføjelse til referat: Efter udsendt referat har Claus meldt sig.
Det blev desuden besluttet, at Udsatterådet skal have en plads i foreningen ”Karolinelunds-venner”, for at støtte op om arbejdet. Michael melder sig, som Udsatterådets repræsentant.
Arbejdsgruppen ift. ny aalborg.dk-hjemmeside
Der er fastsat en dato d. 29/3, hvor gruppen mødes med repræsentanter fra Borgmesterens Forvaltning. Gruppen består af 5 deltagere fra Udsatterådet.
Arbejdsgruppe ift. temadag m. Lederforum
Dato for 1. mødegang er 31/3 kl. 13-15, Hjulmagervej 22 i lokale 3. Der mangler pt. 1 repræsentant fra Udsatterådet til gruppen. Har du lyst til at deltage i arbejdsgruppen skal du kontakte Bjarke (bjarke.hermansen@aalborg.dk)
En arbejdsgruppe, som skal bestå af medlemmer fra hhv. Udsatterådet og Lederforum. Ar-bejdsgruppen skal arrangere en fælles studietur (endagstur) eller et fælles arrangement med en foredragsholder, der fortæller i et par timer om et interessant emne. Det er selvfølgelig frivil-ligt, om man ønsker at komme med på en
eventuel studietur.
2. Tilføjelse til Udsatterådets suppleantfunktion
Da det som suppleant kræves, at navn fremgår på hjemmesiden vælges Jimmy som yderligere suppleant. Hvis M fortsat ønsker at være suppleant skal navn fremgå.
3. Punkter til møde med Politisk Udvalg d. 8.4.22 (kl. 11-15)
Housing First
Udsatterådet peger på problematik ifbm. Housing First. Konceptet er godt og virker for mange. Men der er behov for at se på den gruppe borgere, der først skal fungere som mennesker før de er klar til at bo i egen bolig. De mangler konkrete værktøjer og mere støtte, for at de ikke genskaber det kaos, som tidligere har præget deres liv.
Konkret nævnes overgangen fra eksempelvis efterforsorg til bostøtte. Sagsbehandlingen opleves lang, og de gode vaner der er oparbejdet under efterforsorgen forsvinder i perioden hvor der ikke er støtte. Jimmy fra Udsatterådet har et personligt eksempel.
Derudover nævnes det, at bostøtten skal have bedre værktøjer, så deres opgaver kan udvides. De skal kunne følge med hele vejen, eksempelvis ved lægebesøg.
Alternative boformer
Udsatterådet nævner at der opstår en række problematikker, når en borger skifter fra eksempelvis forsorgshjem til egen bolig. Der kan være langt til fællesskab i egen bolig. Udsatterådet påpeger derfor nødvendigheden for, at der findes flere alternative boformer – såsom skurby, opgangsfællesskaber mv. Her er der mulighed for et længerevarende forløb med støtte, fællesskab med andre – men samtidig have mulighed for sit eget hjem. I samme forbindelse nævnes ”kollektiv” desuden som en alternativ boform.
I forbindelse med boligproblematikken nævnes det, at det kan være svært at finde boliger der er i det rette økonomiske prisleje. Der skal være flere billige boliger.
Lighed i sundhed
Udsatterådet påpeger, at der på lige fod med et Sundhedshus til fysisk hjælp, bør være et Sundhedshus til psykisk hjælp. Der skal være lettere adgang til psykologhjælp. Eventuelt ved at lave fremskudte psykologindsatser på væresteder, så hjælpen er mere tilgængelig.
Udsatterådet nævner også, at der bør være bedre vejledning om Socialtandplejen, og de muligheder der findes. Der mangler oplysning om Socialtandplejen i udsattemiljøet
Inddragelse af udsatte i beslutninger der vedrører dem
Udsatterådet giver udtryk for, at de udsattes erfaringer ikke kommer nok i spil. For at høre repræsentanter fra udsattemiljøet, kan der oprettes arbejdsgrupper hvor de bliver inddraget, når der oprettes ny tiltag.
Transport
Det er vigtigt at have transportmiddel. Udsatterådet giver udtryk for, at der skal være lettere
adgang til cykler og reparation heraf. Det er dyrt at anskaffe sig en cykel, men det er et vigtigt
redskab for at kunne komme rundt, og socialisere med andre.
På Svenstrupgård kan man få en cykel, hvis man hjælper med at lave den. Ideen kunne måske udbredes til andre steder – eksempelvis ved at oprette/støtte sociale cykelværksteder.
Andre typer væresteder
Det påpeges, at der mangler:
- Et værested hvor aktivt misbrug er forbudt
- Et opholdssted om natten, hvor man kan være uden der er krav om at sove. Natvarmestuen opfylder ikke behov for et opholdssted om natten, hvor man bare kan være. Jimmy har meldt sig med personligt eksempel.
Mere synligt politi i gadebilledet
Udsatterådet påpeger at det i perioder kan virke forebyggende, at politiet er mere synlige i gadebilledet. Det giver et tryggere bymiljø og kan imødekomme nogle af de problematikker der er set det seneste år.
Mad på Svenstrupgård
Repræsentant fra Udsatterådet påpeger, at mange ikke har råd til at betale for kost på Svenstrupgård. Pengene bruges ofte på at opretholde misbrug, og mad fravælges. En idé kan være at lade frokosten (varm mad) betales over huslejen, så det sikres at alle har adgang til ét måltid dagligt. Repræsentant nævner i den forbindelse, at man på Herberget (Kirkens Korshær) betaler et beløb pr. uge, for at deltage i en madklub. Eksempel fra Torben og Jimmy.
9. februar 2022
Mødested
Hjulmagervej 22, mødelokale 1
Deltagere
- Alf
- Carsten
- Basse
- Dan
- Karsten
- Rune
- Torben
- Harald
- Jimmy
- Michael
- M
- Bjarke (referent)
- Lise
Afbud
- Sabrina
- Lars
- TinaMaria
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.
2. Velkomst og kort præsentationsrunde
Nye og gamle medlemmer præsenterede sig og blev budt velkommen.
3. Konstituering af det nye Udsatteråd v. Lise Maltha
- Det nye Udsatteråd konstituerede sig, og forretningsordenen blev gennemgået.
- Det pointeres, at drøftelserne med det politiske udvalg fungerer godt, og at man meget gerne fortsætter den tætte kontakt med det politiske niveau.
- Rådets medlemmer gav udtryk for, at de nye medlemmer er værdsatte. Det er dejligt med ny energi og vinkler på rådets arbejde.
- Der blev refereret til sidste års arbejde gennem Udsatterådets Årsrapport fra 2021.
Som en del af konstitueringen er følgende valgt som Udsatterådets talspersoner:
Talsperson: Harald
Suppleant: M
4. Pause i 10 min. kl. 10.30
5. Valg til arbejdsgrupper
Allerede nu ved vi, at der primo 2022 skal nedsættes to arbejdsgrupper, som skal arbejde med specifikke opgaver. Under punktet vælges der således deltagere til:
a. En arbejdsgruppe, som skal bestå af medlemmer fra hhv. Udsatterådet og Lederforum. Arbejdsgruppen skal arrangere en fælles studietur (endagstur) eller et fælles arrangement med en foredragsholder, der fortæller i et par timer om et interessant emne. Det er selv-følgelig frivilligt, om man ønsker at komme med på en eventuel studietur. Bjarke vil være gruppens koordinator og sekretær.
- Medlemmer fra Udsatterådet i arbejdsgruppen:
Harald
Torben
b. En arbejdsgruppe, der skal bestå af medlemmer fra Udsatterådet og medarbejdere fra Borgmesterens Forvaltning. Gruppen skal udarbejde anbefalinger til, hvordan Aalborg Kommunes hjemmeside kan gøres let tilgængelig og mere brugervenlig. Bjarke vil være gruppens koordinator og sekretær.
- Medlemmer fra Udsatterådet i arbejdsgruppen:
Jimmy
Harald
Karsten
c. En arbejdsgruppe/dialoggruppe, der skal bestå af medlemmer fra Udsatterådet og med-lemmer fra Midtbyens samråd. Midtbyens samråd er optaget af byens rum og pladser, og har særlig fokus på at der skabes et mangfoldigt byrum med plads til alle. Der ønskes en løbende dialog med medlemmerne i arbejdsgruppen. Lise vil være gruppens koordinator og sekretær.
- Medlemmer fra Udsatterådet i arbejdsgruppen:
Rune
M
Carsten
Jimmy
Michael
d. Deltagere fra Udsatterådet, der skal deltage i en følgegruppe til By-have projektet. By-haveprojektet er for voksne udsatte borgere, hvor borgerne selv er i fokus. Borgerne skal selv være med til at bygge by-haverne op fra grunden, og gennem peer-to-peer-fællesskaber hjælpe hinanden med at holde haverne. Peer-to-peer-fællesskaber kan be-skrives som ligesindede, der mødes og indgår i et fællesskab om at hjælpe og skabe vær-di for hinanden. Lise vil være gruppens koordinator og sekretær.
- Medlemmer fra Udsatterådet i følgegruppen:
Carsten
Dan
6. Mødekalender og fokuspunkter 2022
Vi aftaler, hvordan den overordnede mødekalender for 2022 skal se ud mht. mødefrekvens, mødetidspunkter, mødesteder m.m.
Vi ser desuden på, hvilke fokuspunkter rådet gerne vil have i 2022. Der vil selvfølgelig være mulighed for at ændre disse senere på året, hvis der bliver behov for det (fx tilføje nye).
Mødekalender: Det besluttes at Lise/Bjarke fastlægger mødedatoer og udarbejder en mødekalender for Udsatterådet. Det besluttes at mødetidspunktet fortsat skal være kl. 9.30 - 11.30, men IKKE på torsdage.
Mødested: Det besluttes at vi vil arbejde på, at næste mødested bliver på Svenstrupgård. Andre mødesteder kan desuden være Det Grønlandske Hus eller Kofoeds Skole.
Fokuspunkter 2022: Af særlige fokuspunkter nævnes:
Byens rum og pladser
Problematik ift. kriminalitet/aktivt misbrug på Svenstrupgård
Afrusningspladser i Aalborg Kommune
Månedsbetaling af mad (Svenstrupgård)
7. Udlevering af folder vedr. borgerrådgiver Karina Korsgaard
Udsatterådet havde møde med borgerrådgiver Karina Korsgaard i december 2021. På mødet blev det aftalt, at Udsatterådet og Karina skal mødes igen i foråret, og at Udsatterådet inden da runddeler en folder om borgerrådgivningsfunktionen.
Planen er, at Karina skal komme til endnu et møde i foråret. Lise står for at indkalde.
8. Evt. og tak for i dag
Udsatterådet beslutter at deltage i Royal Run, og vil gå 5km.
Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen. Husk at melde afbud, hvis I ikke kommer til rådsmødet på lise-fb@aalborg.dk
25. september 2021
Mødested
Medbogerhuset, mødelokale 2
- Dan
- Harald
- Carsten
- Kent
- Lise Maltha (referent)
- Sandra (referent)
- Kommunikationsmedarbejder FB
Afbud
- Stephanie
- Sabrina
- Peter
1. Godkendelse af dagsorden og referat fra møde den 8. juni 2021
Referat:
Godkendt.
2. Valg af ordstyrer
Lise vælges
3. Gensidig orientering
Orientering fra rådsmedlemmer og Center for Sociale Indsatser – for eksempel nyt fra SAND Nordjylland, Center for Sociale Indsatser, et værested eller et opgangsfællesskab.
Referat:
Harald orienterede om ny formand fra SAND Nordjylland – Christian Vang Hansen - der gerne vil være med i Udsatterådet. Harald sender kontaktoplysninger til Lise. Lars Dalsgård, der tidligere har været rådsmedlem, vil også gerne være med i Udsatterådet. Harald videreformidler hans kontaktoplysninger til Lise.
Carsten orienterede om, at der skulle have været afholdt et møde med By- og Landskabsforvaltningen vedrørende to sejl til hellestedet ved Fjordmarken. Mødet blev dog aldrig afholdt.
Lise orienterede om, at Peter fra Kofoeds Skole gerne vil med i Udsatterådet igen. Lise orienterede desuden om, at Basse kan hente rådsmedlemmer ved behov for transport til møderne.
Udmøntning af de 1.000.000 kroner, der blev afsat til udsatteområdet i forbindelse med covid-19 genopstartspakke, blev drøftet. Udsatterådet ønsker en opfølgning i forhold til, hvordan midlerne er brugt, og hvad der er tilbage i forhold til aktiviteter. Det aftales, at der indkaldes til et ekstraordinært møde, hvor lederen af Bo- og Gadeteamet deltager. Mødet afholdes mandag d. 15. november kl 11-12 v. Center for Sociale Indsatser, Hjulmagervej 22, mødelokale 4.
4. Valg til Udsatterådet
I forbindelse med kommunal- og regionsvalget skal vi have afholdt valg til Udsatterådet. Sandra og Lise vil orientere om en plan, der er udviklet ift. afholdelse af flere lokale valg på varmestuer, i opgangsfællesskaber, i foreninger og så videre. Vi kan desuden diskutere andre, eventuelle ideer i forhold til valget.
Referat:
Lise og Sandra orienterede om det valgkoncept, der er udarbejdet. Det er positivt, at flere nye steder ønsker at deltage i valget, blandt andet Voksenbøgen.
Bypedellerne indgår i valget på Kofoeds Skole, og der er sendt forespørgsel til Parasollen vedrørende valg blandt Hus Forbi sælgerne. SAND Nordjylland har valgt nye medlemmer, og Recovery Bulls vil også afholde valg. Lise afventer svar fra Stephanie i forhold til, hvordan de ønsker at gribe valget an. Det er vigtigt, at de får valgt medlemmer, som kan deltage i møderne.
Det blev drøftet, at der fremadrettet skal være fokus på ekskludering af medlemmer, hvis forretningsordenen ikke overholdes.
5. Valgmøde i Nordkraft
I forbindelse med kommunal- og regionsvalget bliver Udsatterådet medarrangør af et valgmøde i Nordkraft d. 3. november. På mødet vil der være fokus på udsatte borgere i Aalborg Kommune.
Som ved tidligere vælgermøder skal Udsatterådet have formuleret et par spørgsmål, som sendes til politikerne inden mødet. Dette skal vi have gjort under dette punkt, og I må meget gerne tænke over gode spørgsmål inden mødet – forhør jer gerne ved venner og bekendte, om de har ideer
Jeg har lige vedhæftet nogle eksempler på gode spørgsmål til politikere, som I måske kan blive inspirerede af – listen er udviklet af Rådet for Socialt Udsatte.
Referat:
Følgende spørgsmål formuleres. Det aftales, at Lise sender dem til Hjerterummet.
- Hvad vil I gøre for, at kommunens sagsbehandlere møder de socialt udsatte borgere i øjenhøjde, så borgerne ikke føler sig set ned på og ikke forstået? Det kan for eksempel være i mødet mellem sagsbehandler og en borger, der søger om økonomisk hjælp, eller i mødet mellem sagsbehandler og en borger, der har prostitutionserfaring og ikke tør sige det, fordi han/hun er bange for at få fjernet sit barn.
- Hvad vil I gøre for at mindske tabuet om prostitution blandt de kommunale sagsbehandlere?
- Hvordan stiller I jer ii forhold til at få skabt flere, og flere forskellige slags skæve boliger, som lever op til de socialt udsatte borgeres behov og ønsker for et hjem (for eksempel bofællesskaber, pensionater, klubværelser)?
- Hvad vil I gøre for at sikre reel borgerinddragelse i forbindelse med etablering af nye boliger til socialt udsatte borgere? Det kan for eksempel være, at de udsatte får mulighed for selv at være med til at bygge, eller at de får mulighed for en vis grad af medbestemmelse ift. boligernes design og indretning.
- Vil I være med til at sikre, at der etableres toiletter i de by- og parkrum, hvor der opholder sig mange mennesker lige fra børn og unge til pensionister og socialt udsatte?
- Vil I være med til at sikre lettere og hurtig adgang til afrusning?
- Hvad vil I gøre for, at flere socialt udsatte borgere kommer i gang med et arbejde via Det Sociale Frikort?
6. Drøftelse af initiativer i forhold til byhaver
Udsatterådet kommer med input i forhold til byhaver. En medarbejder fra By- og Landskabsforvaltningen deltager under punktet.
Referat:
Lise orienterede om, at Louise Ladefoged fra By- og Landsskabsforvaltningen ikke længere er tilknyttet opgaven. By- og Landskabsforvaltningen har endnu ikke udpeget en ny repræsentant eller svaret på Lises henvendelser vedrørende byhaver. Der deltager således ingen fra BLF i dagens møde.
Som det tidligere er drøftet med Familie- og Socialudvalget, er der flere modeller i forhold til etablering af byhaver. På kort sigt kan der laves byhaver ved hellestedet på Fjordmarken med mobile plantekasser. En anden mulighed er faste byhaver, eksempelvis ved travbanen og langs den åbnede Østeraa. Udsatterådet pointerede, at det er vigtigt, at byhaverne er bynære og lokale - hvis de skal blive brugt. Det er desuden afgørende, at brugerne selv er med til at skabe dem.
Lise arbejder videre med byhaverne, og rykker BLF for, at de får udpeget en kontaktperson..
7. Drøftelse af punkter til møde den 28. oktober med rådmand og direktør
Referat:
Udsatterådet vil gerne drøfte status i forhold til byhaver med rådmand og direktør. Det aftales at tage udgangspunkt i det skriv, som Lise på vegne af Carsten tidligere har sendt til rådmanden.
8. Opsamling på mødet – hvad kan Udsatterådets talspersoner sige?
Referat:
Det aftales, at talspersonerne venter med at kunne udtale sig om genopretningspakken, til rådet har holdt evalueringsmøde med lederen af Bo- og Gadeteamet.
I forhold til byhaver kan talspersonerne udtale, at der arbejdes på sagen, og at der udarbejdes et kort notat til rådmanden.
I forhold til kommunalvalget kan talspersonerne orientere om det fælles valgmøde med Hjerterummet, der afholdes d. 3. nov.
I forhold til valg til Udsatterådet kan talspersonerne udtale, at der afholdes valg primo november, og at rådets medlemmer støtter op om valget.
9. Optagelse af video om Udsatterådet
På sidste møde i Udsatterådet blev det besluttet, at der skal udvikles en video i forbindelse med valget til Udsatterådet (se punkt 4).
I forlængelse af dagens møde i Udsatterådet skal der filmes interviews til videoen. Interviewene skal handle om erfaringer med at sidde i rådet.
Carsten og Stephanie har sagt ja til at deltage, og to kommunikationsmedarbejdere fra kommunen (Maiken og Anne) kommer og laver interviewene.
Andre medlemmer kan også blive interviewet, hvis de ønsker det. Lise og Sandra vil være tilstede og hjælpe til.
Referat:
Eftersom Stephanie har meldt afbud, er det alene Carsten, der filmes fra rådet. Lise filmes som sekretær.
10. Evt.
Der er intet under punktet.
25. maj 2021
Mødested
Center for Sociale Indsatser, Hjulmagervej 22, mødelokale 1+2
- Ditte
- Kent
- TinaMaria
- Maja (referent)
- Sandra (referent)
- Jeannette (punkt 5)
- Hanne (punkt 5)
Afbud
- Harald
- Sabrina
- Hans Kristian
- Carsten
- Dan
1. Godkendelse af dagsorden og referat fra rådsmøde den 22. marts 2021
Referat:
Godkendt.
2. Gensidig orientering
Orientering fra rådsmedlemmer og CSI – for eksempel nyt fra SAND Nordjylland, Center for Sociale Indsatser, et værested eller et opgangsfællesskab.
Referat:
TinaMaria orienterede om, at Lise er sygemeldt, og det er uklart, hvornår hun vender tilbage. Maja og Sandra deltager indtil Lises tilbagevenden begge på Udsatterådets møder.
Ditte spurgte ind til vaccination af udsatte – hvorfor er mennesker i prostitution ikke inkluderet? Ditte påpegede, at covid-19 kan forstærke stigma i forhold til gruppen, da der ses en overrepræsentation af smittede blandt mennesker i prostitution.
TinaMaria anerkendte problematikken. TinaMaria fortalte, at der har været klart definerede målgrupper fra Sundhedsstyrelsens side i vaccinationsprogrammet, og at mennesker i prostitution ikke var en del af målgruppen på udsatteområdet. Der har dog være nogle gråzoner, og det er eksempelvis lykkedes at forhandle, at Redens §110 tilbud (Lærkereden) deltog i vaccination.
Regionen har lagt vægt på, at man også har skulle været somatisk udsat – altså særlig sårbar fysisk.
TinaMaria orienterede om, at udsatte borgere, der ikke har lovligt ophold i Danmark, nu også er omfattet af vaccinationsprogrammet.
3. Høring i forhold til ny forvaltningsstruktur
TinaMaria vil på mødet opsummere, hvordan ny forvaltningsstruktur vil påvirke Udsatterådet og udsatteområdet generelt. Herefter drøfter Udsatterådet høringssvar.
Referat:
TinaMaria præsenterede kort baggrunden for ny forvaltningsstruktur. En af baggrundene for ændringen er et ønske om at samle almenområdet i forhold til de 0-18-årige i én forvaltning (skole og dagtilbud).
Voksenhandicap og udsatteområdet samles også i én forvaltning – den nye Beskæftigelses-, Social- og Handicapforvaltning. Målet er at skabe større sammenhæng på voksenhandicap og udsatteområdet. Det sker blandt andet ved at samle myndighed og alle udførerenheder i samme afdeling – den nye Voksenafdeling.
Udsatterådet sekretariatsbetjenes fortsat af Center for Sociale Indsatser.
Forslaget til ny forvaltningsstruktur er nu i høring i MED-systemet (inddragelse af medarbejdere) og råd og nævn, herunder Udsatterådet. Udsatterådets høringssvar ses i bilag.
Slides, der kort præsenterer ændringerne, sendes ud sammen med referatet.
4. Opsamling i forhold til mødet med Familie- og Socialudvalget den 23. april 2021
Referat:
Ditte og Kent oplevede, at det var et godt møde, og at det var positivt, at der var færre embedsmænd end tidligere. Der er ikke umiddelbart noget, der kræver opfølgning.
5. Orientering om initiativer i forbindelse med Genopstartspuljen ved projektmedarbejder i Bo- og Gadeteamet Hanne Lund samt afdelingsleder Jeannette Fischer-Nielsen
Referat:
Hanne orienterede om projekt ”Venne-punktet”, der skal hjælpe borgere væk fra ensomhed. Hanne er ansat ved Bo- og Gadeteamet de næste 6 måneder (30 timer). Der er afsat 120.000 kr. til aktiviteter i projektet.
Hanne har taget kontakt til Kirkens Korshærs varmestuer, Hjerterummet, Café Parasollen, Frelsens Hær, Kofoeds Skole, Den Sociale Skadestue, Rusmiddelafsnittet, Specialgruppen (myndighedsafdelingen på udsatteområdet), bostøttekorpset i Socialafdelingen, Voksenbøgens bostøttekorps samt Bo- og Gadeteamet.
Det har været vanskeligt at etablere kontakt til samarbejdspartnere. Der er dog kommet henvendelser vedrørende 12 borgere (6 kvinder, 6 mænd). De 12 personer har et aldersspænd fra 30-60 år.
Borgerne har vidt forskellige behov, interesser og baggrund. Nogle har psykiske lidelser og/eller misbrug/tidligere misbrug og manglende uddannelse, mens andre har haft en uproblematisk opvækst og har en lang uddannelse.
Aktiviteterne i projektet tilrettelægges med fokus på den enkeltes interesser. Hanne fortalte, at der i tillæg til de individuelle aktiviteter er planer om en fælles frokost for hele gruppen.
Ditte foreslog at ”reklamere” for projektet på Bobleberg eller i ugeavisen med henblik på at komme bredere ud med budskabet.
Ditte foreslog desuden, at man eventuelt kan se projektet i sammenhæng med byhaverne. På den måde er der også et fælles mødested efterfølgende. Der kan for eksempel laves noget omkring hellestederne, eksempelvis i Vestbyen (dette hellested bruges i forvejen af forskellige grupper).
Hanne udarbejder månedligt en status/afrapportering ift. projektet. Det blev aftalt, at denne sendes ud til Udsatterådet. Folder om projektet sendes desuden ud sammen med referatet.
6. Opsamling på mødet – hvad kan Udsatterådets talspersoner sige?
Referat:
Der var ingen af Udsatterådets talspersoner til stede under mødet. Men der var enighed om, at der ikke var særlige punkter på dagsordenen, som krævede en drøftelse af, hvad talspersonerne må sige.
7. Evt.
Referat:
Der holdes møde i Udsatterådet igen den 8. juni. På mødet skal valg – både kommunalvalg og valg til Udsatterådet – drøftes.
22. marts 2021
Mødested
Center for Sociale Indsatser, Badehusvej 1, 1. sal
Deltagere
- Sabrina
- Carsten
- Harald
- Hans Kristian
- Lise (referent)
Afbud
- Ditte
- Stephanie
- Peter
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat godkendes
2. Valg af ordstyrer
Lise vælges
3. Gensidig orientering
Harald: SAND Nordjylland er ikke så godt kørende her for tiden. SAND planlægger en valgkampagne i forbindelse med Kommunal- og Regionsvalget. Harald vil undersøge, om Udsatterådet kan koble sig på denne i Aalborg Kommune (om der kan etableres et samarbejde).
Carsten: I samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen arbejder Carsten på at få etableret et sejl, som kan skabe læ ved hellestedet i vestbyen. Det er ved at blive undersøgt, om dette kræver en byggetilladelse. By- og Landskabsforvaltningen er dog meget positive over for ideen. Et eventuelt sejl vil blive betalt af Center for Sociale Indsatser, som finansierer hellesteder og shelter.
Lise: En mandlig bruger af Reden Aalborg er interesseret i at blive medlem af Udsatterådet. Lise har aftalt et møde med vedkommende efter påske. Det er håbet, at han med det samme vil meldes ind og således kan deltage i fællesmødet med Familie- og Socialudvalget i april. Redens personale vil undersøge, om han evt. kan følges med Ditte til mødet, så han ikke kommer alene.
Lise: Sekretariatet i Center for Sociale Indsatser flytter adresse d. 1. april fra Badehusvej til Hjulmagervej 22. Dette betyder, at Udsatterådet ikke længere skal holde møder på Badehusvej.
Flere rådsmedlemmer italesætter udfordringen ved at skulle mødes et sted, der ikke ligger i Aalborg Midtby. Nogle medlemmer kommer langvejs fra, og mange kan ikke gå helt ud til Hjulmagervej. Flere medlemmer udtrykker bekymring for, om folk vil være med i rådet, når det fremadrettet bliver svært at komme frem til mødestedet.
Udsatterådet har ikke et budget. Der er således ikke afsat midler til transport, ligesom der er ved andre råd i Aalborg Kommune. Udsatterådet problematiserer over, at dette fremover kan betyde, at det kan blive svært at rekruttere og fastholde rådsmedlemmer. Det aftales derfor, at:
- Udsatterådet italesætter problemet over for Familie- og socialudvalget til fællesmødet i foråret. Herunder vil rådet søge udvalget om et fast årligt beløb til transport af medlemmer, der af den ene eller anden grund kan have svært ved at komme frem til møder. Der kan være tale om medlemmer, som er dårligt gående, men også om medlemmer, som har angst eller andre udfordringer, der betyder, at de ikke magter at komme frem på egen hånd. Nogle vil kunne nøjes med at få dækket udgifter til bus. Andre vil have brug for at få dækket udgifter til taxa (måske kan man følges i samme taxa).
Dan understreger, at der alene bør være tale om økonomisk støtte til medlemmer, som har et reelt behov. Rådets øvrige medlemmer støtter dette.
4. Mødedatoer og aktiviteter i 2021
I løbet af det sidste års tid har der været flere alvorlige ting, som har presset Udsatterådets medlemmer: COVID19-pandemien, sygdom, Jimmys bortfald og interne stridigheder. Flere medlemmer er hoppet fra/holder lige nu orlov, og det har været et rigtig hårdt år for rådet.
Der er heldigvis stadig en fast kerne af medlemmer, som gør en kæmpe indsats. Og der er heldigvis også allerede kommet nye, gode medlemmer til. Samtidig gør nogle rådsmedlemmer allerede en flot indsats for at medlemsrekruttere.
I år skal Udsatterådet bruge de fleste af sine kræfter på at konsolidere sig igen og rekruttere medlemmer. Det er meget vigtigt, at der netop rekrutteres flere medlemmer, så de enkelte medlemmer ikke oplever et for stort pres og ansvar.
Dette betyder, at Udsatterådet i år må bruge sine kræfter prioriteret. Der skal således primært være plads til konsolidering/rekruttering til Udsatterådet. Andre opgaver vil komme i anden række.
Samtidig skal det understreges, at Udsatterådet alene er et rådgivende organ og de udsatte borgeres stemme i Aalborg Kommune. Dette betyder, at det for eksempel ikke kan forventes, at rådet udfører praktiske opgaver i forbindelse med Genopstartspuljen eller Kommunal- og Regionsvalget. Enkeltmedlemmer kan selvfølgelig gøre dette, hvis de har overskud.
For at prioritere Udsatterådets kræfter rigtigt, aftales det derfor:
- at der kun afholdes et fællesmøde med Lederforum i 2021 (Lise sørger for, at mødet i foråret aflyses).
De fastlagte møder i Udsatterådet i 2021 er således disse:
- 23. april - fællesmøde m. Familie- og Socialudvalget (dagsorden er allerede sendt ud, men ring til Lise, hvis I mangler en)
- 8. juni - alm. møde i Udsatterådet
- 3. september - budgetorientering
- 20. september - alm. møde i Udsatterådet
- 3. november - fællesmøde m. Lederforum
- 6. december - alm. møde i Udsatterådet m. julefrokost
Klokkeslæt, dagsorden og så videre vil blive sendt ud i god tid inden hvert møde.
Der kan desuden blive tale om ad hoc møder i arbejdsgrupper under Udsatterådet i løbet af året. Dette kan for eksempel komme på tale, hvis der skal udarbejdes forslag og gode råd til arbejdet med byrum, implementering af Genopstartspulje, afholdelse af Kommunal- og Regionsvalg og valg til Udsatterådet.
5. Valg af talspersoner
Ifølge den reviderede forretningsorden skal Udsatterådet have valgt op til to talspersoner. Talspersonerne skal kunne udtale sig om sager, som rådet har behandlet, og hvor det er aftalt, hvad de må sige. Talspersonerne skal være meget tydelige i forhold til at gøre det klart, når de udtaler sig på henholdsvis Udsatterådets og egne vegne.
Dan foreslår, at hvert rådsmøde fremadrettet (dvs. efter dette møde) afsluttes med en kort gennemgang af de punkter, der er blevet behandlet på mødet, og hvor det aftales, hvad talspersonerne må sige, hvis de bliver spurgt. Det aftales:
- at Dans forslag godkendes.
Det aftales desuden:
- at Harald og Carsten bliver talspersoner, og at Sabrina bliver deres suppleant.
På AAKs hjemmeside får Lise anført oplysninger om talspersoner og suppleant.
6. Fokusområder 2021
Punktet vedr. Kommunal- og Regionsvalg og valg til Udsatterådet udskydes til rådsmødet i juni. I stedet arbejdes der alene på at udarbejde forslag til Genopstartspuljen. Der udarbejdes tre forslag, som beskrives nedenfor
Såfremt et af de tre forslag ikke godkendes af kommunen, kan rådet vælge at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan arbejde videre med det, så det kan sendes som inspiration til kommunen eller som et decideret forslag til årets budgetforhandling.
De tre forslag fra Udsatterådet lyder (i tilfældig rækkefølge) sådan:
Forslag 1 - Walk & Talk
For at bryde med ensomheden og hverdagens ensformighed kan der etableres en ordning med Walk & Talk (Lise: som v. Sport Bumblebee). Et sted som for eksempel Kirkens Korshær kan koordinere indsatsen.
Der kan tilknyttes en korps af ’Følgesvende’. Følgesvendene kan være (ensomme) peer-to-peer borgere, der ansættes via det sociale frikort, og som har ressourcer nok til at understøtte gåture med ensomme, socialt udsatte borgere. Der kan også være tale om frivillige (peer-to-peer) Følgesvende.
Der kan aftales gåture i hold. Der kan også være tale om, at en Følgesvend går en tur alene med en enkelt borger (herunder henter og bringer, meget håndholdt).
Følgesvendene kan ’hente’ hold på fx varmestuer. Her skal det sikres, at stederne understøtter ordningen ved at motivere og (i videst mulige omfang) sikre, at de tilmeldte møder frem.
Almindelige gåture kan kombineres med skridttælling (skridttællere skal indkøbes). De kan selvfølgelig også ’bare’ gennemføres uden andet formål end at gå og være sammen.
Gåturene kan desuden kombineres med bestemte, kulturelle aktiviteter. Disse skal være gratis for deltagerne eller som minimum kun koste et symbolsk beløb. Der kan for eksempel være tale om, at man sammen følges for at deltage i:
- Motion i Haraldslund eller Nordkraft (DGI, yoga etc.) – måske kan der tilknyttes frivillige trænere i form af studerende fra idræts- og fysioterapiuddannelserne
- OMBOLD – enten for selv at spille eller for bare at kigge på og heppe
- Biografen
- Museer
- Zoo
- Fællesspisning (se forslag 2)
- Byvandringer, der aftales med Historisk Museum/Kulturvitaminer. Her er det væsentligt, at der aftales byvandringer, som ikke er for lange, og som har et spændende indhold (fx hekse i Aalborg eller noget om middelalderen)
- Kommunal- og Regionsvalget – fx gå sammen til vælgermøder eller til afstemning
Målgruppe: Socialt udsatte, voksne borgere. Ensomme, men også bare borgere, der har behov for at
bryde med hverdagens trummerum og se og opleve noget andet, end de plejer
Forslag 2 - Ensomme spiser sammen
For at bryde med ensomheden og opleve noget andet end ’hjemmets/ (eller de etablerede tilbuds) fire vægge’, kan der samtidig afholdes fællesspisning flere gange i løbet af sommeren og efteråret. Fællesspisningerne skal være gratis eller kun koste et symbolsk beløb på fx 20 kr.
For at få set noget nyt hver gang kan fællesspisningerne afholdes forskellige steder og på forskellige måder. For eksempel:
- Fælles spisning (inkl. transport) på Egholm eller i Zoo med en lille gåtur rundt (måske i kombination med forslag 1).
- Grillaften på Hjerterummet eller i Karolinelund eller aftensmad på Parasollen, hvor spisningen efterfølges af andre aktiviteter som fx:
- Ludo- og kortspil (Sekretariatet har remedier)
- Fodbold (måske m. OMBOLD)
- Fællessang og fælleslæsning (m. medarbejder fra Bibliotekerne i Aalborg).
Det vigtige er, at arrangementerne altid afholdes i nærområdet – allerhelst i Aalborg Midtby.
De steder, der skal koordinere og afholde fællesspisningerne, skal sikre, at arrangementerne ikke alene henvender sig til brugerne af varmestuer, herberger og opgangsfællesskaber. Der er mange ensomme, socialt udsatte borgere, som ikke kommer på disse steder, men i stedet kan nås via for eksempel:
- Socialpsykiatriske tilbud
- Reden Aalborg
- Café VæXt
- Recovery Bulls og måske også OMBOLD
- Baglandet
- Sociale boligforeninger
- Substitutionen
- Rusmiddel behandling
De steder, som skal stå for arrangementerne, skal understøtte, at der er reel brugerinddragelse. Brugere skal således inddrages aktivt i forhold til for eksempel at:
- Dække et fint bord
- Sammensætte en lækker menu
- Hente mad (tak-away)
- Bestemme, hvor man skal spise
Det vil være en fordel at kombinere dette forslag med Forslag 1, så deltagere, der har behov, kan hentes i hold eller (håndholdt) hjemme hos sig selv (måske også følges hjem igen) af en Følgesvend.
Man kan måske også spørge Røde Kors Ungdom i Aalborg, om de vil være med som frivillige – enten som tovholdere, koordinatorer, Følgesvende, indkøbere, bordopdækkere og så videre.
Målgruppe: Socialt udsatte, voksne borgere. Ensomme, men også bare borgere, der har behov for at
bryde med hverdagens trummerum og se og opleve noget andet, end de plejer
Forslag 3 – Område med små byhaver
For at bryde med ensomheden og hverdagens trummerum etableres der i gå- eller busafstand fra Aalborg Midtby et område med små byhaver. Brugerne har ikke eneret til haverne, men skal i fællesskab anlægge og pleje dem.
Der skal være tale om brugerinddragelse, hvor man yder efter evne, og hvor man er med til at etablere og drive stedet. Man kan for eksempel være med til at hente og istandsætte en gammel container til opbevaring af haveredskaber (én, man Ikke kan sove i) og anlægge en terrasse foran containeren af genbrugssten, som man selv skaffer.
Via det sociale frikort kan der ansættes ’Havemænd’ og ’Havekvinder’, som kan understøtte projektet.
Målgruppe: Socialt udsatte, voksne borgere. Ensomme, men også bare udsatte borgere, der har behov
for at fylde hverdagen med naturen og være med til at producere blomster og grøntsager. Borgere, der
har behov for at komme et sted udendørs, som ikke er et hellested, men et sted, hvor der er fokus på
havearbejde og fællesskab.
7. Fællesmøde med Socialudvalget
Udsatterådet har fællesmøde med Socialudvalget d. 23. april. Mødet holdes på Hjulmagervej 22. I år vil der ikke deltage så mange embedsmænd som tidligere.
Udsatterådet vil gerne være med til at understøtte, at der på mødet er en åben, nysgerrig og videns-delende dialog mellem rådets medlemmer og de tilstedeværende politikere, som ikke nødvendigvis munder ud i konkrete aftaler eller andet. Nogle medlemmer følte sidste gang, at de sad lidt til skue, og at den åbne dialog blev stoppet af, at kommunen allerede på forhånd havde taget stilling til flere af de punkter, som rådet ønskede en åben dialog om.
Som altid vil der være mulighed for fælleskørsel til mødet i taxa (tur/retur). Vi mødes foran Jomfru Maria Kirken. HUSK AT GIVE LISE BESKED, HVIS I VIL KØRE MED
Dagsordenen er allerede sendt ud til Udsatterådet. Hvis man mangler den, kan Lise kontaktes.
8. Evt.
Udsatterådets medlemmer udtrykker stor ærgrelse over, at et bestemt medlem har valgt at trække sig fra Udsatterådet på rådets sidste møde, fordi personen ikke følte sig anerkendt som en del af udsatteområdet ifm. den første vaccinerunde (fik ikke tilbudt en vaccine).
Ingen rådsmedlemmer har set det tidligere medlem siden, og de er meget bekymrede for, hvordan vedkommende har det. Nogle fortæller, at man heller ikke har set personen på byens varmestuer, hvor vedkommende ellers plejer at komme hver eneste dag.
Rådsmedlemmerne ønsker i den grad, at det tidligere medlem vælger at komme tilbage til Udsatterådet, da der er tale om en person med stor viden og mange ressourcer. Det tidligere medlem er virkelig savnet.
Det aftales:
- at Lise på vegne af alle Udsatterådets medlemmer skriver et brev til personen med en opfordring om at genoptage sit arbejde i rådet.
Det aftales ligeledes:
- at Harald prøver at skabe kontakt til personen gennem en fælles ven.
26. februar 2021
Mødested
Center for Sociale Indsatser, Badehusvej 1, 1. sal
Deltagere
- Sabrina
- Dan
- Carsten
- Harald
- Hans Kristian
- Bjarne
- TinaMaria
- Lise (referent)
Afbud
- Ditte
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden ændres, så vi primært har fokus på orientering og aftaler ifm. den såkaldte Genopstartspakke. De øvrige punkter, som ikke nås på mødet, udskydes til senere.
Samtidig vil Bjarne gerne have ordet indledningsvist. Bjarne er meget ked af, at han ifm. vaccinationerne af socialt udsatte borgere, der blev gennemført torsdag den 25. februar, ikke fik tilbudt en vaccine. Bjarne kommer dagligt i udsattemiljøet på forskellige varmestuer og er en vigtig del af udsattegruppen. Eftersom Bjarne ikke oplever, at man regner ham for socialt udsat, synes han heller ikke længere, at han kan repræsentere udsattegruppen i Udsatterådet. Bjarne trækker sig derfor fra Udsatterådet med øjeblikkelig virkning.
De øvrige medlemmer af Udsatterådet forstår heller ikke, hvorfor Bjarne ikke fik vaccinetilbuddet, og de er meget kede af, at han har truffet beslutning om at trække sig fra rådet. Bjarne er en stor kapacitet og har gjort et stort arbejde.
Alle dagens mødedeltagere - inklusiv TinaMaria og Lise - udtrykker deres store beklagelse over Bjarnes beslutning og spørger, om han ikke kan lokkes til at omgøre beslutningen. Dette ønsker Bjarne dog ikke. Lise understreger, at Bjarne altid er velkommen til at fortryde, og at han således er mere end velkommen til igen at blive en del af Udsatterådet.
2. Nyt medlem af Udsatterådet
Hans Kristian Heinrich er nyt medlem af Udsatterådet (Kofoeds Skole). Hans Kristian præsenterer kort sig selv.
Rådets øvrige medlemmer byder Hans Kristian velkommen. Alle giver udtryk for, hvor godt det er, at rådet igen har fået en repræsentant fra Kofoeds Skole. Alle glæder sig til samarbejdet med Hans Kristian.
3. Orientering ved TinaMaria Larsen
Familie- og Socialudvalget har godkendt Udsatterådets ønsker om ændringer i rådets forretningsorden. Lise har udskrevet forretningsordenen, som runddeles.
Familie- og Socialudvalget har desuden besluttet, at der afsættes i alt 1 mio. kr. til en såkaldt Genopstartspakke på udsatteområdet i forbindelse med Covid-19. Udvalget har besluttet, at Udsatterådet skal høres i forhold til deres forslag til fordeling af pengene.
Fordelingsforslaget ser sådan ud:
- 400.000 kroner til varmestuer
- 250.000 kroner til projekt ’Frijobber’ (samarbejde mellem Kofoeds Skole og Jobcentret)
- 50.000 kroner til OMBOLD (projekt vedrørende fodbold i byens rum)
- 200.000 kroner til Ensomhedspulje (puljen er lavet i forlængelse af Udsatterådets opmærksomhed på ensomheden)
- 100.000 kroner til Udsatterådet
Udsatterådet er tilfreds med den foreslåede fordeling. Udsatterådet opfordrer til, at uddelingen af pengene følges af en opfordring fra kommunen om, at der skal foregå reel brugerinddragelse i forhold til, hvordan pengene bruges.
Familie- og Socialudvalget ønsker desuden at få input fra Udsatterådet i forhold til, hvordan man helt konkret kan anvende millionen – herunder især de midler, der er foreslået afsat til Ensomhedspuljen og Udsatterådet.
Udsatterådet har umiddelbart en række forslag, som det aftales, at TM fremlægger for Familie- og Socialudvalget. Disse kan ses i Bilag A herunder.
Udsatterådet ønsker dog at gå i tænkeboks og forhøre sig i baglandet, så man kan komme med nogle mere velovervejende forslag. Det aftales således, at Udsatterådet allerede i marts måned afholder et rådsmøde, hvor der formuleres en række forslag til, hvordan pengene kan bruges bedst muligt inden for en ramme, som hedder: ’Aktiviteter, som kan modvirke ensomhed og understøtte fællesskaber.’
Bilag:
Bilag A: Notat til Familie- og Socialudvalget (26. marts 2021)
Opsamling på møde med Udsatterådet ift. genopstartspakken på 1 million målrettet varmestuer og sociale udsatte
Undertegnede startede med at orientere om FSU’s godkendelse af forslaget om ændret forretningsorden. Udsatterådet var særdeles glade for opbakningen.
I forhold til beslutningen om 1 million i genopstartspakke til området, blev det foreløbige udkast fremlagt med en præcisering af, at udvalget ønskede at høre Udsatterådets samlede vurdering, også såfremt man var uenig i prioriteringer på de enkelte punkt, enten ønskede forskydninger i beløb, eller at poster blev taget helt ud eller bragt ind.
Der var stort opbakning til prioriteringerne, som Udsatterådet samlet vurderede som gode og hensigtsmæssige, og der ønskedes ingen ændringer.
Samtidig var Udsatterådet meget tilfredse med at kunne råde over de sidste 100.000 kroner.
Disse 100.000 kroner ønskes brugt i forlængelse af ”Ensomhedspuljen”, og til konkrete aktiviteter, som Udsatterådet træffer beslutning om i dialog med CSI’s ledelse og sekretariat. Der var umiddelbart følgende eksempler på aktiviteter, som kunne indgå:
- Gåture med indlagte aktiviteter
- Minigolf
- Tur i ZOO
- Aktiviteter op til byrådsvalg
- Deciderede udflugter med bus
Udsatterådet ønsker dog at kunne lave et grundigere afdækningsarbejde, så udmøntningen af de 100.000 kr. først konkretiseres efter dialog med rådets bagland, herunder også LVS (foreningen af danske væresteder) ift. både at afdække lokale behov og få inspiration fra andre relevante parter. Men under overskriften at modvirke ensomhed i forlængelse af Covid-19, og søge at etablere udbyggede fællesskaber.
Der var i Udsatterådet fokus på, at succes for den slags aktiviteter ville afhænge af, at det var håndholdt fra for eksempel væresteder og Bo- og Gadeteam. Det blev i den forbindelse drøftet, om midlerne, der blev givet til væresteder, kunne ses i sammenhæng hermed, så der var ekstra ressourcer til den håndholdte indsats af aktiviteter til at modvirke ensomhed og udbygge fællesskaber.
Det blev i den forbindelse også drøftet, om bypedelordningen kunne udvides, således at den også i denne forbindelse fik karakter af ”peer to peer”, hvor borgerne selv understøttede samling i fællesskaber på tværs efter nedlukningen. Dette ligeledes som et element, der ønskedes afdækket yderligere.
4. Årskalender for Udsatterådet
På følgende tidspunkter afholdes der møder i Udsatterådet i 2021. Husk, at der kan komme flere møder ifm. arbejdsgrupper og aktiviteter i forhold til for eksemepl Regions- og Kommunalvalg 2021 og valg til Udsatterådet.
- Mandag den 22. marts klokken 9.30-12.00 - Almindeligt møde i Udsatterådet
- Fredag den 23. april klokken 10.00-13.00 - Fællesmøde mellem Udsatterådet og Socialudvalget
- Onsdag den 12. maj klokken 13.00-15.00 - Fællesmøde mellem Udsatterådet og Lederforum
- Tirsdag den 8. juni klokken 9.30-12.00 - Almindeligt møde i Udsatterådet
- Fredag den 3. september klokken 15.00-18.00 – Budgetorientering
- Mandag den 20. september klokken 9.30-12.00 - Almindeligt møde i Udsatterådet
- Onsdag den 3. november klokken 13.00-15.00 - Fællesmøde mellem Udsatterådet og Lederforum
- Mandag den 6. december - Julefrokost og almindeligt møde i Udsatterådet
Alle almindelige møder i Udsatterådet vil efter rådets ønske blive afholdt på enten mandage eller tirsdage. Tidspunkter for fællesmøder med henholdsvis Lederforum og Familie- og Socialudvalget er allerede aftalt og ligger på andre ugedage.
Udsatterådet vil altid i god tid få at vide, hvor de respektive møder afholdes. Allerede nu kan det dog oplyses, at de almindelige møder, der afholdes i juni og september, vil blive afholdt på Medborgerhuset, fordi Center for Sociale Indsatser per 1. april flytter til kontorer på Hjulmagervej.
5. Fællesmøde med Familie- og Socialudvalget
Udsatterådet ønsker ikke at ændre ved de tematikker, som tidligere er sendt til rådmand Mai-Britt Iversen i forbindelse med fællesmødet, der afholdes 23. april. Det aftales således, at Lise skriver til Mai-Britt, at de formulerede tematikker stadig gælder.
6. Eventuelt
Udsatterådet skal have valgt op til to talspersoner. Det aftales, at valget afholdes på mødet i Udsatterådet den 22. marts.
Ældre referater (fra før 2020)
Skriv til os, hvis du ønsker et ældre referat tilsendt på mailDu kan også ringe til os på telefonnummer 9931 2664
Hjælp til webtilgængelighed
Bilag til referaterne samt ældre referater fra før 2020 er dokumenter i PDF-format. Der kan desværre være udfordringer med webtilgængeligheden af dokumenterne.
Skriv til os på was@aalborg.dk eller ring på telefon: 9931 1619, hvis du har brug for et tilgængeligt alternativ. Så hjælper vi dig videre.