1. Velkommen v/ Morten

Morten bød velkommen.

2. Drøftelse af bæredygtige skoletilbud i Aalborg Øst

Med intentionen om at skabe pædagogisk stærke og elevtalsrobuste skoler i det østlige Aal-borg, blev der på møde i Børne- og Undervisningsudvalget godkendt at sende forslag i høring om at sammenlægge henholdsvis Byplanvejens Skole og Seminarieskolen i den nuværende Seminarieskolens bygninger, samt Herningvej Skole og Tornhøjskolen i den nuværende Her-ningvej Skoles bygninger.

Hertil kom forslag om at skabe skoledistrikter, som både er robuste i elevgrundlag, og som samtidig afspejler elevernes nuværende søgemønstre, hvorfor skoledistrikterne i området fore-slås tilpasset i sammenhæng med de foreslåede skolesammenlægninger.

Forslagene tager udgangspunkt i en pædagogisk og geografisk helhedsbetragtning for områ-derne sydøst og øst, med ønsket om at skabe skoletilbud:

• som i højere grad vælges til i fremtiden, og vedbliver med at være et vigtigt aktiv for lo-kalområdet
• som er robuste i elevtal, og dermed ikke nær så sårbare overfor udsving i søgningen fra år til år
• med tydelige faglige og pædagogiske profiler, som står stærk i lokalsamfundet og i samarbejdet med børn og forældre
• med elevtal og elevsammensætninger som i højere grad afspejler deres distrikter
• med tætte forbindelser til dagtilbudsområdet – også i fysiske fællesskaber

SFR bedes drøfte forslaget.

Morten indleder drøftelsen.

Vedhæftet dagsorden er høringsmaterialer.

Referat:

Morten præsenterede det udkast for bæredygtige skoletilbud i det østlige Aalborg, der er sendt i høring.

SFR drøftede baggrunden og hvilke opmærksomheder der er vigtige i, at sikre bæredygtige skoletilbud også i fremtiden – hvor blandt andet samhørighed, bosætning, sammenhæng mel-lem dagtilbud og skole og renommé blev italesat.

Der var enighed om, at det kræver tid og kræfter, at ændre en skoles ry – og at det kun kan ske i et samarbejde mellem forvaltning, skole og forældre/elever.

Derudover blev metoden for høring drøftet. Der er planlagt 2 høringsworkshops med deltagelse fra udvalget. Høringsworkshopsene er dialogfokuseret. Der vil være mulighed for at afgive et mundtligt høringssvar på workshoppen.

SFR havde en opmærksomhed på at få nogle af de ældste elevrødder til at deltage, således deres stemmer også indgår i høringen.

Derudover er det vigtigt også at huske forældre med skolestartere, hvor der er en oplevelse af, at der blandt disse forældre kan være tvivl om, hvordan de skal forholde sig ift. skolerne.

3. Temadrøftelse om budget

På møde den 14. december blev følgende drøftet ift. budget:

I forhold til at inddrage SFR i budgetprocessen blev det besluttet, at der på mødet inden som-merferien laves en temadrøftelse ift. budget, hvor der ikke tages udgangspunkt i økonomien, men fokus på de muligheder som SFR kan se på området.

Her kunne det blandt andet være:
- visiteret kørsel (herunder pædagogisk kørsel og forældrekørsel)
- udbredelse af landsbyordninger

På mødet får SFR en grundig gennemgang af den økonomiske ramme og den budgetmæssige opgave som udvalget står overfor.

SFR bedes herefter drøfte, hvad det betyder og hvordan opgaven kan løses.

Økonomichef Morten Skipper Christensen deltager på punktet.

Referat:
Morten Skipper indledte med en præsentation af den økonomiske ramme.

Herefter drøftede SFR hvordan de kan bidrage i budgetopgaven og -processen.

Opsamling
SFR ønsker at blive inddraget i processen og bidrage med forslag til løsninger. Derudover er der et ønske om, at skolebestyrelserne i højere grad kan blive inddraget.

Der laves en sag til udvalget i forhold til, hvordan de forældrevalgte, kan blive inddraget i bud-getprocessen.

4. Drøftelse af skolebestyrelsernes legitimitet

Udsat fra møde den 14. december.

SFR ønsker at drøfte behovet for synliggørelse af skolebestyrelsernes legitimitet og råderum.

Der er en oplevelse af, at visse skolebestyrelsesmedlemmer ikke er klar over, hvilke rammer og råderum disse har.

SFR bedes drøfte – dels hvilken form for opkvalificering der er behov for – samt om det skal fo-regå lokalt med eks. centralt producerede hjælpematerialer eller om det skal foregå til foræl-drearrangementet i foråret (maj) eller efteråret. Alternativt skal opkvalificering udskydes til for-året 2024, hvor der er forskudte valg.

SFR bedes desuden drøfte om der skal nedsættes en arbejdsgruppe med 1-2 SFR-repræsentanter og Cecilie ift. planlægning af ”opkvalificering” af forældrevalgte.

Morten indleder drøftelsen.

Referat:
Haukur og Claus indgår i en arbejdsgruppe sammen med Cecilie. Til næste møde præsenteres et forslag til opkvalificering (overordnet indhold og form).

5. Drøftelse af anbefalinger fra processen om Sammen om stærke fællesskaber

Der er gennem processen nu kommet med følgende retning for de fire nedsatte arbejdsgrup-pers anbefalinger:

• Tilbud i nærområdet
• Mulighed for oprettelse af mellemformer i alle områder
• Økonomi og visitationskompetence til de mest indgribende og kommunedækkende specialtilbud fastholdes
• Delvis decentralisering af økonomi på skoleområdet
• Styrkelse af tidligere indsatser
• Specialviden udvides til almenområdet
• Styrkelse af forældresamarbejde
• Fælles grundlag for udviklingen af ‘høj kvalitet’ gennem kvalitetsmarkører
• Tværfagligt samarbejdsrum og arbejdsgange nytænkes

SFR bedes drøfte retningen for anbefalingerne.

Mads indleder.

Referat:
Udskudt til næste møde.

6. Orienteringspunkter

a. Ny vision for Børn og Unge – Vi kan i fællesskab v/ Morten (visionen er vedhæftet)

Referat:

Morten orienterede.
Børn og Unges nye vision hedder ”Vi kan i fællesskab”. Visionen bygger på 4 ambitioner, som gælder for alle i Børn og Unge – både børn og unge og alle ansatte:

Vi kan lære i fællesskaber
Vi kan være i fællesskaber
Vi kan lykkes i fællesskaber
Vi kan gro i fællesskaber

Fordi Børn og Unge er en stor og kompleks organisation med mange forskelligheder, vil der også være forskellige måder at implementere visionen på, på tværs af institutioner og afdelinger.

Men det fælles grundlag som visionen er, kræver en fælles opfølgning på implementering.

b. Status på Mere tid til kerneopgaven v/ Mads

Referat:

Jakob orienterede.

På baggrund af processen omkring Mere tid til kernopgaven på skoleområdet, blev det an-befalet at en række krav, regler og administrative opgaver:
• Bevares i sin nuværende form, da der i afdækningen enten har været positive til-bagemeldinger på kravet, reglen eller den administrative opgave, eller fordi der i afdækningen ikke er kommet tilbagemeldinger herpå eller fordi reglen vurderes hensigtsmæssig.
• Bevares, men hvor der skal foretages justeringer af de nuværende beslutninger og arbejdsgange med henblik på at mindske unødigt bureaukrati, øge fleksibiliteten og frigøre mere tid til børn og unge i Aalborg Kommune.
• Bevares indtil nærmere afklaring på, hvilke handlinger der kan iværksættes for at mindske skriftlighed og unødigt bureaukrati.
• Bortfaldes fra skoleåret 2023/24.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte sagen den 7. marts 2023 – og der arbejdes på nuværende tidspunkt med en implementeringsplan.

c. Status på sag vedr. Gravenshoved Kostskole v/ Morten

Referat:

Morten orienterede.

Processen omkring Gravenshoved Kostskole startede i oktober 2021, hvor der er brugt tid på at indhente udtalelser og dokumentation som led i en uvildig advokatundersøgelse. Un-dersøgelsen blev præsenteret for Byrådet den 16. januar, hvor det også lev besluttet, at de tidligere elever skulle have en officiel undskyldning.

Næste skridt er, at det skal vurderes af Kammeradvokaten, hvilke konsekvenser rapporten eventuelt skal have, og i hvilket omfang der kan udbetales godtgørelse eller erstatning.

d. Status på ansættelse af ny dagtilbudschef v/ Jakob

Referat:

Jakob orienterede.

Merete Villsen, der pt. er ansat som dagtilbudschef i Ikast-Brande kommune, tiltræder stil-lingen som dagtilbudschef i Børn og Unge Aalborg den 1. april 2023.

e. Orientering om tilsynspligt af sikkerhed ved ombygning på skoler (Claus indleder)

Referat:

Claus indledte.

Der er kommet flere henvendelser i forbindelse med skoler, der er under ombygning, ift. sikkerheden, hvor elever færdes.

Beslutning:
Til næste møde følger forvaltningen op med AAK bygninger ift. skærpelse af sikkerheden ved skolebyggerier, hvor der færdes elever. Derudover undersøges det nærmere, hvordan sikkerheden er indskrevet i kontrakten.

7. Eventuelt

Referat:
Intet

8. Tak for i aften

Kl. 19.00: Velkomst og bordet rundt v/ Morten Thiessen

Referat:

Morten Thiessen bød velkommen og deltagerne præsenterede sig selv.

Kl. 19.15: Kort præsentation af Børn og Unge v/ Jakob Ryttersgaard

Referat:

Jakob Ryttersgaard lavede en kort orientering om organiseringen i Børn og Unge.

Kl. 19.25: Konstituering – valg af næstformand for SFR

SFR skal konstituere sig med valg af næstformand. Hvis der ikke kan blive enighed om næstformandsposten afgøres dette ved afstemning på mødet blandt de forældrevalgte ordinære medlemmer.

Referat:

Claus Nielsen og Haukur Thorsteinsson stillede op til næstformandsposten. Gennem afstemning blev Haukur Thorsteinsson valgt som næstformand for SFR.

Kl. 19.45: Forventninger til SFR – både til hinanden og til forvaltningen

- Hvad er mine forventninger til det at være en del af SFR?

- Hvad forventer jeg af SFR som gruppe, for at vi får det bedste forum?

- Hvordan kan forvaltningen understøtte arbejdet i SFR? 

Referat:

SFR drøftede ovenstående spørgsmål.

Der blev lagt særlig vægt på, at SFR involveres der hvor der er indflydelse og ved aktuelle og vigtige emner – og dermed også tids nok til at input kan gøre sig gældende. SFR ønsker at kunne være med til at kvalificere det politiske arbejde og understøtte skolebestyrelsesarbejdet lokalt.  

Derudover blev der opmærksomhed på, at SFR skal være præg af gensidig respekt for de forskellige perspektiver og meninger. Og at denne forskellighed kan bruges som en styrke. Der skal være plads til at lytte til hinanden, så alle går klogere hjem. 

Der er en forventning om, at man kommer til møderne velforberedte, hvilket også kræver, at dagsorden og nødvendige materialer kommer i god tid, så det er muligt at forberede sig ordentligt.

Morten kvitterede for gode indspark og supplerede med, at forældrene har en stor og vigtig rolle i, at løfte den fælles opgave, hvorfor SFR kan forvente, at de vil blive involveret og deres stemme blive hørt, der hvor det giver mening.

Lisbeth supplerede med, at der også er en forventning om, at SFR sætter sig ind i de politiske beslutninger, som udvalget skal træffe, således SFR kan rådgive ud fra et forældreperspektiv, da det input forældre kommer med betyder noget.

Herefter drøftede SFR kort relevante emner til de kommende møder. Her blev der bl.a.  nævnt:

• Trivsel og mental sundhed, herunder
  • Mellemformer
  • Stærke fællesskaber (inklusion)
  • Reaktionstid ift. når et barn er i mistrivsel
  • Samspil mellem almen og special
  • Dansk som andet sprog (DSA) ift. eksempelvis ukrainske børn på skoler, hvor der ikke er den store erfaring med DSA.
  • Procedurer ift. ordblindetest
  • Forberedelse af forældre til at agere i folkeskolen (onboarding af nye forældre)
  • Videndeling af materialer på tværs af skolebestyrelser (eks. principper, pjecer mv.)
  • Mere bevidsthed om skolebestyrelsernes beslutningskompetence.

Kl. 20.10: Udpegning af deltagere til processer
Det blev skrevet tidligere ud, at der ønskes repræsentanter fra SFR til 3 kommende større processer i Børn og Unge. SFR bedes drøfte og udvælge repræsentanterne. Cecilie videregiver navnene til relevante personer i forvaltningen. 

1 repræsentant til Sammen om stærke fællesskaber (analyse af specialområdet)

• 11. oktober 2022 kl. 14.00-16.00
• 6. december 2022 kl. 14.00-16.00
• 17. januar 2023 kl. 14.00-16.00
• 7. februar 2023 kl. 14.00-16.00

4-5 repræsentanter til Mere tid til kerneopgaven på skoleområdet, 31. oktober 2022 kl. 16.30 – 20.30

2 repræsentanter til Høringsworkshop vedr. ny Børne- og Ungepolitik, 7. november kl. 16.30 - 19.00

Referat:

Følgende repræsenterer SFR:

- Sammen om stærke fællesskaber: Trine og Maria deltager.

- Mere tid til kerneopgaven: Louise M., Tom, Haukur, Claus og Maria deltager.  

- Ny Børne- og Ungepolitik: Claus og Haukur deltager.

Cecilie sørger for at sende navnene videre.

 Kl. 20.20: Godkendelse af mødedatoer for 2023

I udgangspunktet foreslås det, at SFR-møderne ligger i tidsrummet kl. 16.30-18.30 – ved skolebestyrelsesarrangementer forsøges det at blive tilpasset således, at SFR-møderne ligger i forlængelse heraf.

• Onsdag den 14. december kl. 16.30-18.30
• Tirsdag den 7. marts kl. 19.30-21.30 (skb arrangement fra 16.30-19.00)
• Mandag den 12. juni kl. 16.30-18.30
• Onsdag den 6. september kl. 19.30-21.30 (skb arrangement fra 16.30-19.00)
• Tirsdag den 12. december kl. 16.30-18.30

Referat:

Datoerne for 2023 blev godkendt med bemærkning.

Tidspunktet for mødet den 14. december ændres til kl. 18.00-20.00.

Tidspunktet for mandag den 12. juni ændres til kl. 18.00-20.00

Kl. 20.25: Eventuelt

Referat:

Intet.

Velkommen og en kort præsentation

v/ Morten Thiessen

Referat:

Da flere af deltagerne var nye for hinanden, suppleredes velkomsten med en kort præsentationsrunde.

 Orientering om de aktuelle politiske emner

v/ Morten Thiessen m.fl.

Referat:

Morten orienterede om:

• Vi modtager ikke helt så mange ukrainske flygtningebørn som først antaget, hvorfor der stadig er kapacitet på Solsikken i Kjellerupsgade til såvel skolebørn og børn i daginstitution. Der er i dag ca. 130 elever i skolen og 35 elever i daginstitutionen.
• Der er en generel opmærksomhed på trivsel i udvalget, og børn om ikke trives i almenområdet. Der er stadig flere børn med stigende fravær, og der er behov for et endnu tættere samarbejde mellem skole, forvaltning og forældre for at finde løsninger sammen.

Vi kigger tilbage – forældrenes samarbejde med Skoleforvaltningen – nu Børn og Unge

v/ Mads Rune Jørgensen

Der lægges op til en åben drøftelse af, hvordan hhv. forældrene og de politiske deltagere har oplevet samspillet mellem SFR og særligt det daværende Skoleudvalg.

SFR er et forum, som kan rådgive kommunalbestyrelsen om forhold, der vedrører kommunens skolevæsen jf. Folkeskoleloven (§41, stk 1,4). Hvordan har man oplevet denne rådgivning? Hvad har fungeret særligt godt, og hvor er der ønsker om at gøre tingene anderledes fremadrettet?

Referat:

Der pågik en åben drøftelse med input fra hovedsageligt forældre, samt de politikere, som er gengangere fra skoleudvalget. Hovedpointer fra tilbagemeldingerne var:

• Forældre føler generelt set, at deres rolle i og som SFR er meningsfuld, skaber værdi, og flytter noget i forskellige sammenhænge.
• Der er fokus på, at SFR’s bidrag er forskelligt, alt efter hvornår de inddrages i en proces. Jo tidligere man inddrages, jo mere virkning, kan forældrenes holdninger og rådgivning få på de efterfølgende beslutninger
• SFR er med succes blevet brugt til at afprøve kommunikation til de øvrige forældre og skolebestyrelser, inden forvaltningen udsender dette og hint. Det kan med fordel intensiveres. Ved at sikre god og målrettet kommunikation, kan samarbejdet kvalificeres fra begyndelsen.
• Der efterspørges et mere tydeligt formål med SFR set fra politisk hold. På den måde kan møderne tilrettelægges mest optimalt. Man skal bruge SFR ”klogt”.
• Forældrene reflekterede over, at man ønsker at give politikerne et endnu bedre indblik i og fornemmelse af, hvad der sker ude på skolerne og blandt forældrene. Det kalder muligvis på, at møderne tilrettelægges anderledes fremover – eksempelvis ved at lægge møderne på skoler og give plads til oplæg fra forældrene, når et emne skal belyses.
• Forældrene vil gerne indtage en større rolle på møderne. Eksempelvis ved at holde oplæg, forberede drøftelser, vise rundt på skoler mv. Adspurgt om det kunne blive for krævende ift. at deltage i SFR generelt, var refleksionen, at de forældre som melder sig til SFR, allerede har vurderet, at de gerne vil lægge en endnu større investering i deres børns skole end ellers. Derfor kan forvaltningen godt tænke dem ind i endnu højere grad.
• Forældrene ønsker i endnu højere grad tilbagemeldinger og ”genbesøg” i de store temaer. Det drejer sig primært om at der kommer en tilbagemelding fra politisk hold om hvordan de input SFR har givet, evt. er blevet brugt, og hvad det har givet anledning til.
• Der er ønske om at arbejde med færre emner, og i stedet fordybe sig mere i de større tematikker. Mental sundhed må eksempelvis gerne være et emne, som ”gennemsyrer” alle dagsordener fremadrettet.
• Ift. form, ønsker SFR mere variation i møderne. De kan afholdes forskellige steder og med varierende tilgange. Man er meget glad for at deltage i skb-arrangementerne og få et indblik i, hvad den brede skare af skb-formænd har af input.

Vi kigger frem – hvordan kan samarbejdet være fremadrettet i lyset af en ny fælles forvaltning for Børn og Unge (30 min.)

v/ Jakob Ryttersgaard

Med oprettelsen af en ny fælles forvaltning for børn og unge, har man ønsket i endnu højere grad at udnytte de muligheder, som en ny samlet forvaltning kan give, når der samarbejdes tæt om børn og unge i den samme forvaltning. Men hvordan skal det smitte af på forældresamarbejdet? Hvilke råd ønsker forældrene at give til politikerne i denne henseende? Og hvad er deres umiddelbare perspektiv.

Der vil efter sommerferien skulle tages politisk stilling til, hvorvidt man ønsker at nedsætte et nyt Rådgivende organ jf. Folkeskoleloven, eller om man ønsker at arbejde med andre konstruktioner for forældresamarbejde. Denne drøftelse bidrager med input til den politiske debat.

Referat:

Også her pågik en åben drøftelse med input fra såvel forældre som politikerne fra Børne- og Ungeudvalget. Hovedpointer fra tilbagemeldingerne var:

• Der er et klart politisk ønske om at bevare SFR i den nuværende form, hvor der er fokus på skoleområdet. Dette ønske deles af forældrene.
• Der er også et ønske om at udnytte den mulighed, som den nye forvaltningsstruktur giver for at skabe endnu større sammenhæng mellem 0-5 årsområdet og skoleområdet. Der er derfor enighed om, at man skal finde en form fremadrettet, hvor begge dele er muligt.
• Skabes større tværgående møder mellem dagtilbud og skoler, skal strukturen og formen på møderne overvejes nøje. Der var ligeledes overvejelse om at inddrage elever og andre interessenter ad hoc.
• Det er i sidste ende en politisk beslutning, hvordan man ønsker at modtage rådgivning fra forældre m.fl. Der laves en politisk sag til godkendelse i august, hvor input fra dette møde bliver lagt til grund for et forslag om den fremadrettede struktur på SFR og forældrenes stemme mere generelt.

Tak for indsatsen

Mange tak til de forældrevalgte for deres store engagement og deltagelse over de sidste 4 år. De har ikke blot engageret sig i SFR, men har også repræsenteret ”forældrevinklen” i en lang række arbejdsgrupper og referencegrupper i forskellige indsatser over årene.

Referat:

Morten Thiessen rundede mødet af med at sige tak til forældrene og overrække dem en lille erkendtlighed for deres store arbejde de sidste 4 år.

Velkommen og præsentation

v/ Morten Thiessen

Morten er ny Rådmand i Børn og Unge, han præsenterer kort sig selv, og vi laver en ”bordet rundt”

Referat:

Morten Thiessen præsenterede sig selv, og hilste på de øvrige medlemmer af SFR.

Orientering 

v/ Morten Thiessen og Jakob Ryttersgaard

Orientering om udvalgte emner med relevans for SFR

Referat:

Der blev orienteret om:

-       Forberedelse af modtagelse af ukrainske flygtningebørn

-       Valg til skolebestyrelserne

-       Stadig stigning i antallet af børn, som visiteres til specialtilbud

Det gode samarbejde mellem skole og forældre – en åben drøftelse (30 min.)

v/ Morten Thiessen

Rådmanden har i sine første måneder været på besøg hos en række daginstitutioner og skoler i kommunen. Det har givet et godt indblik i de enkelte institutioners hverdag, og samtidig i deres forskellige udgangspunkter, styrker og potentialer.

Èn af de gennemgående refleksioner fra besøgene har været, at vi til stadighed har en opgave med at drøfte samarbejdet mellem skole og forældre. Både generelt, men særligt ift. børn som mistrives. Rådmanden vil gerne invitere SFR ind i en åben drøftelse af, hvordan vi kan arbejde med de forventninger, som vi måtte have til hinanden i det samarbejde. Herunder også hvordan vi evt. kan tale videre om det ude på de enkelte skoler.

Referat:

Morten Thiessen fremhævede forældrenes vigtige rolle i samarbejdet mellem skole og hjem, samt den forventningsafstemning, som han mener, kan blive endnu mere eksplicit i samarbejdet.

SFR drøftede oplægget, og kom med følgende input:

- Det kan være svært at engagere alle forældre – det er som regel den samme gruppe forældre, som bakker op om arrangementer, og som lægger et stort engagement

- Mange forældre orienterer sig mod et system – hvad vil skolen og ”kommunen”. Samarbejdet bærer præg heraf. Rådmanden bemærkede et ønske om at indgå i et fælles forpligtende samarbejde med forældrene, som tager udgangspunkt i et borger-perspektiv, fremfor et ”forbruger-perspektiv”. Tydeliggøre ansvarsfordeling og den gensidige forpligtelse.

- Folkeskolen kan være mere tydelig i sine forventninger til forældrene – også selvom det kan være svært at finde den rette balance

- Skolen er en kulturbærende institution.

- Tage stilling til, hvornår Folkeskolen er lykkes som institution. Hvad er målet? Og ikke bare mødes med flere krav

- Vi har mistet den klare fornemmelse af, hvad folkeskolen er, og hvad opgaven er.

Regelforenkling og afbureaukratisering – mere tid til kerneopgaven (30 min.)

v/ Morten Thiessen og Mads Rune Jørgensen

Byrådet har lagt op til en proces, som handler om at ophæve kommunalt indførte krav og regler m.v. samt andre administrative opgaver på dagpasnings- og ældreområdet. Formålet er at frigøre mere tid, som målrettet anvendes til kerneopgaverne direkte over for børn og ældre.

Man starter med at se på 0-6 årsområdet samt ældreområdet, men planen er, at alle øvrige områder også skal igennem samme proces – herunder også skoleområdet.

Byrådet har bl.a. besluttet, at:

• Alle dokumentationskrav, regler og administrative opgaver inden for plejen af ældre og i dagpasningen, der ved siden af de lovpligtige er besluttet fra kommunens side, ophæves pr. 1. juli 2022.
• Undtaget herfra, er de dokumentationskrav, regler og administrative opgaver, der har en særlig begrundelse i at skabe værdi for kerneopgaven, og som besluttes fastholdt af fagudvalget eller som fagudvalget skønner har behov for en længere proces.
• Den frigjorte tid bruges ubeskåret til at give mere tid til kerneopgaven, direkte over for børn og ældre.

Det indgår i beslutningen, at de respektive forvaltninger hver især skal tilrettelægge en proces, som inddrager personale og relevante interessenter på området.

Parallelt hermed startes også en tilsvarende proces op på skoleområdet ift. at reducere de administrative opgaver og forpligtelser.

SFR bedes drøfte hvordan en proces på skoleområdet med fordel kan tilrettelægges. Hvad vil være vigtigt ift. inddragelse? Og hvilke potentialer og udfordringer ser I?

Referat:

Skolechefen fremlagde tankerne bag forslaget, og den forventede proces i Afdeling for Skoler.

Input fra SFR:

• Det er et forslag med gode intentioner, men mon det forandrer noget væsentligt?
• Frihed og regelforenkling lægger også mere ansvar over på den enkelte. Hvad er den gode balance heri?
• Der er behov for mindre målstyring
• Forældrene tænkes bedst ind ved at:
  • sikre, at skb får udlagt mulighedsrummet klart og tydeligt. Hvad er deres rolle og bidrag i denne proces? Hvad forventes af dem?
  • huske at de ikke er uddannet indenfor lovgivning
  • lytte til medarbejderne på skolerne – sætte fokus på praksis

Eventuelt 

Referat:

Intet.

Velkommen og orientering

v/ Jan Nymark Thaysen

Referat:

Jan bød velkommen.

Opsamling på temaeftermiddag med skolebestyrelsesmedlemmer

SFR og Skoleudvalget er inviteret til temaeftermiddag med skolebestyrelsesmedlemmer forinden mødet i SFR. Temaeftermiddagen sætter fokus på de tiltag, der er iværksat på baggrund af Corona-perioden og de områder der fylder lige nu – såsom budget, ny forvaltningsstruktur og ny to-sprogsmodel. 

Der ønskes input fra SFR ift.       

• Er der temaer eller andet fra dialogen på temaeftermiddagen, der skal samles op på?

• Fungerer formen på temaeftermiddagene?
  • Er det de rigtige temaer, der behandles?
  • Får I, som forældrerepræsentanter, nok ud af dem?
  • Er der forslag til forbedringer?
  • Er der forslag til temaer, som kunne være relevante til det næste skolebestyrelsesarrangement, der er planlagt til den 24. november for skolebestyrelsesformænd.

Mads R. Jørgensen indleder.

Referat:

Jan indledte punktet ved at samle op på temamødet forinden med skolebestyrelsesmedlemmer.

Overordnet var der en drøftelse af, hvordan man får flere medlemmer af bestyrelsen til at deltage i møderne, da de opleves som vigtige og givtige. Derudover var der perspektivet om, at det er vigtigt at kunne samle skolebestyrelserne, så de får rum til at udvikle sig sammen. Derudover var der et ønske fra Skoleudvalget, om at deltage på flere af møderne med en mere involverende rolle i drøftelserne med skolebestyrelserne. 

Der var en drøftelse af emnerne på temaeftermiddagen. Herunder særligt budget i forhold til hvordan skolebestyrelsen klædes bedst på til at kvalificere de lokale budgetdrøftelser.

I forhold til mulige emner til kommende skolebestyrelsesarrangementer var der forslag om:

• Rammen for skolebestyrelsen ift. rollefordeling og bestyrelsens beføjelser. Vigtigt med tid til vidensdeling og drøftelser – det formelle skal have mindre tid. Emnet kan evt. også tilbydes som opkvalificering fra forvaltningen til den enkelte skolebestyrelse.
• Fælles møde med skoleleder og skolebestyrelsesformand ift. det vedtagne budget. Således får skoleleder og formand de samme information til at videreformidle til bestyrelsen. 
• Endelig beslutning på to-sprogsmodel, og hvilket manøvrerum skolebestyrelsen har ift. den lokale organisering.

Derudover blev formen for temamøderne drøftet. Her var et af perspektiverne, at man altid skal have noget med hjem i form af videndeling. Derfor skal der være god tid til diskussioner og spørgsmål.

Derudover var der forslag om at arbejde med samtalesaloner med forskellige emner, således deltagerne har mulighed for at deltage i de emner der er interesse for ved den enkelte. Et andet forslag var, at der arbejdes med cases om en given sag ift. at videndele mere på tværs.

Dato for næste skolebestyrelsesarrangement undersøges ift. deltagelse fra Skoleudvalget og budgetprocessen.

 Ønsker til kommende temaer i SFR

SFR bedes drøfte ønsker til kommende SFR møde den 3. november.

Referat:

Temaer til næste møde:

• Muligheder for indflydelse I skolebestyrelsesarbejdet
• Hvordan vil vi gerne lave skolebestyrelsesuddannelser
  • Samlet gruppe
  • Lokalt
  • E-learning
  • Andet

SFR drøftede datoen for næste møde ift. nyt udvalg.

Status på budget

Jan Nymark Thaysen sætter yderligere ord på de større prioriteringer i budget både i forhold til forslag til effektivisering samt forslag vedr. specialundervisning og co-teaching indsats i indskolingen.

SFR har mulighed for give input til budget forslaget.

Referat:

En del af midlerne til co-teaching er til kompetenceudvikling, således personale er klædt ordentligt på til at udføre co-teaching med den ønskede effekt. Med co-teaching er forventningen også, at det kan aflede positivt til den resterende personalegruppe på skolen og ikke kun de lærere der er i lokalet. Men ikke kun ift. den faglige del - også for personalets arbejdsmiljø.

Der er Borgermøde den 27. september i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Status på ny forvaltningsstruktur

Jakob Ryttersgaard giver en mere detaljeret præsentation af tids- og procesplan for etablering af ny forvaltningsstruktur.

Derudover vil der være en drøftelse af, hvilken betydning den nye forvaltningsstruktur vil få for SFR.

Referat:

Ved den kommende strukturændring, hvor dagtilbud også skal tænkes ind, er der også mulighed for at gentænke dette i SFR regi. Her er der mulighed for at skabe et fora for at tale sammen også blandt de organer der er indenfor organisationen. 

Eventuelt

Referat: Intet at bemærke.

Forud for dette møde er såvel SFR som Skoleudvalget inviteret til arrangement med skolebestyrelsesformændene.

Velkommen og orientering

v/ Jan Nymark Thaysen

Referat:

Mødet blev indledt med en præsentationsrunde.

Rådmanden gennemgik hovedpointerne i SFR’s grundfortælling.

 Input til justering af to-sprogsmodellen

v/ Rasmus Greve og Mads Jørgensen

Referat:

Rasmus Greve Henriksen indledte punktet med et oplæg om status med arbejdet på at forbedre tosprogsmodellen. SFR får lejlighed til at komme med input inden Skoleudvalget tager beslutning om hvordan tosprogsmodellen skal se ud fremadrettet.

SFR havde følgende input og opmærksomheder:

• Fokus på afstand for eleverne men også på balancen med at finde den rette faglige kompetence og forløb for barnet
• Evt. finde en løsning hvor kompetencen kan findes i klyngen. Skele til modellen vedr. ordblindhed, inklusion og trivsel
• En ideel løsning for børnene er, at de lærer dansk i en fart, men hvor de ikke tages væk fra den gruppe af børn, som de skal indgå i fremadrettet. Den intensive fase vil i nogen grad tage dem væk fra deres kammerater, som de så skal finde et fællesskab med senere
• Hvordan skaber vi modeller, som samtidig tager højde for at børnenes behov kan være vidt forskellige? Tosprogede børn er ofte endnu mere forskellige i deres behov, end mange andre børn er. De har ligeledes ofte andre behov end at lære dansk.
• Klæd fællesskaberne i klasserne godt på til at modtage børnene
• Kan vi kigge mod forskningen for at finde evidens for, hvad der virker bedst?
• Børnene lærer oftest mest igennem leg og samvær med jævnaldrende
• Der er lavet besparelser på området, som gør udviklingen i området sværere fremadrettet

 Hvornår er der kvalitet i undervisningen?

v/ Rasmus Greve og Mads Jørgensen

Referat:

Rasmus Greve indledte punktet med et kort oprids af, hvad forskningen siger om hvad der skaber god kvalitet i undervisningen.

SFR blev bedt om input til hvad de oplever som værende høj kvalitet i undervisningen, og hvornår de oplever den. Herunder også hvornår de ikke oplever høj kvalitet:

• Der har i den forgange tid været mere fokus på indhold og mindre på klasserumsledelse og ”meta-overvejelser” om undervisningen, som fylder meget i en hverdag uden Corona
• Det gav høj kvalitet, at lærerne under Corona fik muligheden for at gøre det, som de fandt bedst for børnene. Alt gik op i at give den bedste undervisning under de givne omstændigheder, og ikke udvikling, projekter og andre ting, som lærerne normalt skal forholde sig til
• Det har givet frihed, at man holder ”reformer” og projekter tilbage, og får tid til at fokusere på at levere god undervisning
• Nye innovative undervisningstiltag, hvor man kombinerer f.eks. bevægelse eller samarbejdsøvelser og fag på en ny måde
• Den tydelige struktur kan også noget for at give plads til god undervisning
• Der har fra forældrenes side været stort fokus på trivsel og relationer i Corona-tiden ift. det faglige.

 Eventuelt:

Møde

Skolebestyrelsernes Fællesråd

Tid

16. marts 2021 kl. 16.30 – 18.00

Sted

Online i Teams

Deltagere

• Jan Nymark Thaysen
• Haukur S. Thorsteinsson
• Lisbeth Lauritsen
• Louise Glenstrup Nielsen
• Tina Bang Jakobsen
• Tom Nyvang
• John B. Frederiksen
• Line Søberg Bjerre
• Tabitha Enevold Bundgaard
• Jakob Ryttersgaard
• Mads Rune Jørgensen
• Susanne Nielsen
• Cecilie Ellebæk Thomsen
• Anders Steensgaard Jensen
• Louise Langbo Meyer (ref.)

Referent

Louise Langbo Meyer

1. Velkommen og præsentation (10 min)

Jan Nymark Thaysen er ny rådmand i Skoleforvaltningen, og vi starter derfor mødet med en kort præsentation af deltagerne, ligesom Jan vil sætte et par ord på de opmærksomheder, han for arbej-det som rådmand i Skoleforvaltningen.

Referat

Jan Nymark Thaysen bød velkommen, og deltagerne præsenterede sig selv.
2. Orientering om ny skolemadspolitik samt drøftelse af skolebestyrelsernes involvering i udmøntning heraf (30 min.)

Den 2. marts godkendte Skoleudvalget kommissorium for ny skolemadspolitik. Efter tidsplanen skal den nye skolemadspolitik godkendes af Skoleudvalget den 15. juni, således den er klar til imple-mentering fra det nye skoleår. Til udviklingen af den nye skolemadspolitik er der nedsat en bredt repræsenteret referencegruppe, hvor SFR bl.a. også er repræsenteret.

På mødet vil Susanne Nielsen orientere om indhold i kommissorium og det videre arbejde. Derudover ønskes der en drøftelse med SFR om skolebestyrelsernes involvering i selve udmøntningen af skolemadspolitikken.

Godkendt kommissorium er vedhæftet dagsorden.

Referat

Susanne Nielsen indledte punktet med et oprids af historikken for drøftelsen. Susannes oplæg er vedhæftet referatet.

Derefter drøftedes skolen rolle og ansvar ift. mad på skolen. Mad på skolen handler også om den bredere kontekst vedr. sundhed og trivsel. SFR var enige om, at det i en vis udstrækning er en del af skolernes ansvar og opgaver, men det afstedkommer en mere nuanceret drøftelse i såvel SFR som ude på skolerne. SFR drøftede ligeledes aspekter vedr. ulighed i sundhed, og skolernes op-gave forbundet hermed.

Rentabiliteten af skoleboden / skolemadstilbuddet versus graden af ”sundhed” kan være svær at balance og udgøre et dilemma for skolebestyrelserne. Det stiller også store krav til kompetencen hos den ansvarlige for maden, og det blev foreslået, at man kunne opkvalificere de ansvarlige i et netværk.

SFR drøftede økonomien ifm. de drøftelser, som Skoleudvalget drøftede i 2020. De tal er medsendt referatet.

3. Drøftelse af den politiske opmærksomhed på børn og unges læring og trivsel efter Corona (45 min)

Som følge af Covid19 og nedlukningen af samfundet med hjemmeundervisning/fjernundervisning som resultat, står skoler, elever og forældre med en udfordring om fortsat at sikre elevernes trivsel og faglige udvikling. Da læringssamtalerne i 2021 er aflyst, skal der laves en alternativ måling/under-søgelse på elevernes trivsel og faglige udvikling. Der planlægges en rundspørge på et udvalg antal skoler. I den forbindelse er det relevant at spørge:

- Er der nogen temaer/områder der skal særligt fokus på i undersøgelsen?
- Er der nogen områder der er særligt udfordret og kalder på bestemte indsatser?

- Er der eksempler på specifikke initiativer der med fordel kunne udbredes til andre skoler?

På mødet vil Mads Jørgensen og Anders Steensgaard Jensen præsentere de foreløbige tanker om undersøgelsen.

Referat

Mads Jørgensen indledte med at fortælle om baggrunden for initiativet.
SFR drøftede spørgsmålene, som sendes til et repræsentativt udsnit af skoler. SFR havde følgende input til oplægget:

- Overvej om det er bedre at lave en status på trivslen nu og her. Det er svært sammenligneligt med sidste år.

- Undersøgelsen bør inkludere oplysninger om, hvordan skolerne har undersøgt elevernes trivsel. Det tjener både til oplysning samt til evt. videndeling.

- Ovenstående sætter spot på, hvordan man kan skabe en proces, som rummer alle børn.

- Overvej at inddrage den EVA-undersøgelse, som beskæftiger sig med erfaringerne fra nødun-dervisningen under den første nedlukning.

- Sæt spot på hvad man er lykkes med, når man lykkes med at rumme børnenes forskellige be-hov og fastholde høj trivsel.

- Overvej at inkludere et spørgsmål som rummer, hvordan vi bringer de positive gevinster fra ti-den under Corona med videre. De bliver ofte glemt i debatten.

- Hvis man skal have en retvisende status på børnenes trivsel, så må man også spørge forældrene

- Hvordan vil forvaltningen understøtte videndelingen mellem skolerne på kryds og tværs? Det kommer ikke af sig selv.

Mads Jørgesen takkede for gode input, som bliver taget med i den videre proces.

4. Eventuelt (5 min.)

Referat

Jan orienterede om arbejdet med en ny forvaltningsstruktur i Aalborg Kommune, herunder en Børne- og Ungeforvaltning.

SFR spurgte ind til intentionen bag eventuelt at afkoble klubtilbuddene fra den kommende forvaltning ved muligvis at placere dem i en anden forvaltning fremadrettet. Det understregedes, at der endnu ikke er truffet beslutning herom.

Der blev udtrykt stor anerkendelse til ledere, medarbejdere og skolebestyrelser for at kunne navigere i den omskiftelige proces det er, når man laver en trinvis genåbning, hvor der konstant må justeres.

Møde

Ekstraordinært møde i Skolebestyrelsernes Fællesråd

Tid

5. januar 2021 , kl. 16.00 – 16.30
Sted

Online

Deltagere

• Haukur S. Thorsteinsson
• Louise Glenstrup Nielsen
• Tina Bang Jakobsen
• Tom Nyvang
• Jakob Ryttersgaard
• Mads Rune Jørgensen
• Louise Langbo Meyer (ref.)

Afbud

• John B. Frederiksen
• Line Søberg Bjerre (har givet skriftligt input)
• Tabitha Enevold Bundgaard

Referent

• Louise Langbo Meyer

Jakob Ryttersgaard indledte mødet med at takke for deltagelsen trods meget kort frist.

Mødet er indkaldt for at få et forældreperspektiv på hvordan, vi laver det bedst mulige undervisningstil-bud til eleverne i indskolingen i denne tid, hvor de fleste skal undervises hjemmefra.

Vi står i en helt særlig situation, hvor også de yngste elever er omfattet af hjemmeundervisningen. Hvad tænker forældrene, at vi skal have et særligt blik for i den kommende tid?

Input fra Skolebestyrelsernes Fællesråd

- Gode erfaringer med at lærerne og pædagogerne forklarer/sætter ord på opgaverne via små videoklips. Der gives ofte en del opgaver uden yderligere forklaring, det stiller store krav til at forældrene kan varetage forklaringsdelen.

- Husk at der er begrænsninger for, hvor mange informationer og opgaver de helt yngste kan rumme.

- Der bør være ekstra opmærksomhed på de børn, som har dansk som andetsprog.

- Der er STORT ekstra behov for at hjælpe børnene med at få en god og fast rytme – uanset klassetrin. Det hjælper også med at ”holde dem lidt til ilden”.

- Opmærksomhed på manglende devices hos de små. Hvordan håndterer skolerne det?

- Flere forældre er på arbejde nu, end i foråret, hvor samfundet var lukket mere ned. Nødundervisningen skal integreres med nødundervisningen, så man ikke er ”mærkelig” fordi man er i skole.

- Inklusions-tankegangen gør, at flere børn i almenklasser også har brug for mere hjælp.

- Hjælp forældrene med at vurdere, hvad der er mest vigtigt. De bliver i nogle situationer bedt om at hjælpe med undervisning, som kan virke næsten irrelevant set ift. den nuværende situation.

- Det ikke at have en pc kan også fungere godt for nogle, da ”analoge opgaver” hjælper til, at forældrene selv kan sætte farten.

- Skolen skal finde et passende niveau for hvilke krav, der stilles i denne situation. Der kommer for mange situationer, som kan bevirke nederlag, hvis der ikke er lavet en ordentlig forventningsafstemning.

- Samle informationerne på så få personer som muligt. Det er svært at finde rundt i, som det er nu.

- Det optimale vil være, at det er lærerne, som sætter opgaver i gang, og ikke forældre.

- De små kan have brug for en ”opgavebank”, som man kan ty til, hvis det er svært at holde dem til ilden.

- Det at forklare, hvorfor man laver de opgaver, man gør, bliver ekstra vigtigt i denne tid, hvor afstanden kan gøre meningen mere utydelig. Der er behov for mere forklaring og indføring fra lærernes side.

- Kan man overveje at kombinere fag på nye måder, så der er sammenhæng og mening? (eksempel om madkultur og historie fra 6. klasse)

Jakob spørger, hvordan vi kommunikerer bedst muligt med forældrene i denne tid, hvor forældrene ofte kan være på overarbejde med både eget job og hjemmeundervisning:

- Det er supervigtigt at samle kommunikationen så meget som overhovedet muligt, på så få personer som overhovedet muligt.

- Det opleves, at der er udleveret opgaver til de mindste, således at man som forælder ikke er i kontakt med læreren mere i den kommende periode. Det kunne være givtigt for de fleste, at læreren bruger tid på at ringe til forældrene et par gange i perioden for at tjekke ind, høre hvordan det går, og evt. give gode råd med på vejen. på den måde får læreren også hurtige en fornemmelse af, om den tiltænkte plan nu også fungerer for børnene (og forældrene).

- Sig tingene, som de er. Vær ærlige om hvad der forventes af forældrene. Og vid at ikke alle forældre har samme muligheder for at understøtte børnene i undervisningen. Bidrag ikke til den dårlige samvittighed, men hjælp dem med at hjælpe ungerne.

- Tjek ind med forældrene ift. om de planer, man håber at komme igennem, nu også er realistiske og kan følges rundt i hjemmene (jf tidligere input).
- Ingen af SFR-medlemmerne er inviteret til virtuelle forældremøder i den kommende periode. Det kunne være et godt redskab til at få kommunikeret sammen om denne opgave. Det kan langt de fleste forældre godt finde ud af, og være med på.

- Det er vigtigt at tale om denne situation som et vilkår.
Ide: Er der muligt at lave en ”lektie-linje”, hvor man kan ringe og få hjælp eller inspiration til opgaver, man kan lave. Måske endda en linje, som man kan ringe til som elev. Evt. i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne. Ideen bringes videre til Rasmus Greve fra Skoleforvaltningen.

Referat af ekstraordinært Skype-møde i SFR – 8. juni 2020

Velkommen v/ Tina French Nielsen

Status på 2. fase af genåbningen

- Genåbningen er gået over alt forventning

- Skolerne har rost forvaltningen for god og tydelig kommunikation om opgaven

- Der er mange gode snakke om ”balancer”. Balancer i kommunikation, i undervisning, i inddragelse osv.

- Nødbekendtgørelsen er forlænget til at gælde den resterende del af dette skoleår. Men vi ved stadig ikke, om den også bliver gældende efter sommerferien, samt om afstandskriteriet også gør sig gældende. Det kan give os udfordringer ift. pladsmangel.

- Økonomi: der tilgår kommunen nogle penge på bagkant af det her, men det har også kostet noget

- Landsbyordninger: Stort fremmøde generelt - Udmeldelser af DUS Normalt: 400 udmeldelser. Nu ca 800 udmeldelser.

- Fravær: Det ligger nogenlunde stabilt på ca. 4,9%

- Tanker ift. nødbekendtgørelsen: Der er jo ikke et decideret pensum i folkeskolen, så vi er som sådan ikke presset af konkrete mål ift. undervisningen. Men vi har jo læreplaner, som vi af gode grunde ikke har nået, og det vil skolerne naturligvis følge op på. I Aalborg har vi fuldt skema i modsætning til mange andre kommuner. Det er temmelig ambitiøst. Der er mange der har lært andet end det, som står i læreplanerne. Så man lærer noget, selvom det ikke var det, som var planlagt.

- SFR ønsker at vi samler op på de gode eksempler og indarbejder dem i vores evaluering. Drøftelse Læring ift. hvis vi skulle komme i en lignende situation, og læring ift. den ”normale” skoledag.

- I og med at vi er blevet bedre til at bruge det digitale i samspillet mellem børn og voksne, kunne man så ikke bruge det mere aktivt også fremadrettet. Fjernundervisning kunne godt være en vej frem for nogle børn, f.eks. også ift. projektarbejde.

- Vi skal fra dag 1 være mere klar til at give børnene en klar struktur. Også selvom vi er på ubekendt vej.

Vi skal – og vil være bedre til det som skoler og som forvaltning. -

Skolebestyrelsen: Arbejde med tydelighed og klarhed i kommunikationen. Selvom vi asfalterer mens vi kører, så skal vi være klar til at være tydelige i vores kommunikation.

- Vi har et godt skriv klar i skuffen vedr. fjernundervisning

- Usikkerhed omkring hvordan det er gået for børnene i vores specialtilbud fra forældrenes side. De har en opmærksomhed på dem. Oplevelse fra lærere på specialområdet: det har været lidt svært for mange at være væk så længe, og så komme tilbage til et normalt timetal. Andre har haft brug for en indslusningsperiode. Børnene bliver bedre og bedre over tid til den nye struktur. De er blevet bedre til håndhygiejne. Lidt mindre forældrekontakt, og det kan være svært på specialområdet.

- Når der er kommet bedre styr på strukturen, så har børn i både almen- og specialområdet haft gavn af det. Det tager vi med os videre. Børn som har det svært ved at være i skolen fysisk, dem må vi kunne give et mere nuanceret tilbud fremadrettet. Kombinationer af undervisningstilbud.

- Håndtering af vikardækning? Har man drøftet det i skolebestyrelserne? Kan vi lave vikardækning på andre måder end hidtil med den viden, vi har i dag?

o Så få forskellige voksne som muligt – det virker. Så hellere give afkald på noget fagligt.

- Hvad skal vi være særligt opmærksomme på ift. det nye skoleår:

- Brug skolebestyrelserne. Trom dem sammen hurtigt.

- Vi skal være opmærksomme på, at det ikke er en almindelig opstart efter ferien. For mange børn, vil det være en unormal situation. Vi gør klogt i at håndtere det på en anden måde, end vi plejer. Også selvom vi er i en normalsituation. Være mere end alm. opmærksomme på, hvad børnene har behov for efter denne periode. En særlig opstart. Tavlen er ikke visket ren.

- Det fungerer godt, at forvaltningen lægger en linje ud, og det er helt ok med topstyring, så kommunikationen er tydelig og afstemt.

- Gribe muligheden for at fortsætte de nye gode erfaringer, som man har høstet. Holde fast i nye retningslinjer i det omfang, det giver mening. Finde den gode balance, hvor vi holder fast i retningslinjer, men stadig har fokus på, at det er vores fælles skole. Både børnenes, forældrenes og medarbejdernes.

- Forældre har også brug for tydelige rammer. De små kommunikative greb er guld værd. Små videoer. Direkte kommunikation.

- New Normal.

- Noget af det vundne: børnene er mindre pressede. Har mere mulighed for at være kreative.

Helt andre spørgsmål:

Skolestrukturen i det østlige Aalborg. Hvordan går det med den sag, og hvilken involvering bliver der i den forbindelse? Bekymring for indskrivningen på skolerne samt at holde på personalet. Særligt hvis der opstår tvivl om enheders fremtid.

Svar: Skolebestyrelserne bliver involveret af flere omgange og på forskellig vis. Lisbeth: Ærgerlig over at udskyde. Der er skabt et rum for at tage nogle af de svære beslutninger. Forståelse for behovet for at lave en ordentlig proces, men også bevidsthed om, at det er en hård omgang.

Opmærksomhed på hvordan man understøtter og udvikler fællesskabet på skolen i denne nye normal.

1. Velkomst og orientering

Tina French Nielsen orienterede om Skoleudvalgets møde den 5. maj.

Der var fokus på skoledagen for 0. – 5. klasserne, som bekendt er tilbage i skolerne. Børn og unge i 6 – 10. klasse modtager stadig fjernundervisning, og der er et udbredt ønske om at komme tilbage på skolen, som Skoleudvalget forstår.

Man afventer dog Regeringen og Sundhedsmyndighedernes udmeldinger om det næste trin af genåbningen. Vi er i gang med at planlægge efter de forventede retningslinjer. 2. Status på genåbningen af skolerne.

Vi er gået over til drift af vores nye virkelighed. Forvaltningen er i gang med et notat om, hvordan vi kan genåbne alle dele af Skoleforvaltningen under de givne retningslinjer.

Det kræver meget ift. rengøring, lokaler og personale. Vi har skitseret en række scenarier for at forsøge at være på forkant med planlægningen. Der er en mulighed for at differentiere mellem skolerne ift. hvilke vilkår de har for at genåbne for resten af klasserne.

Det er en balanceakt ift. at sikre et relativt ensartet undervisningstilbud til børnene i hele kommunen.

Spørgsmål til refleksion udsendt på forhånd:

• Hvis vi forudsætter de samme retningslinjer for den næste fase af genåbningen, hvad ser I da som den største udfordring? Og hvordan kan vi håndtere det?

• Såfremt vi stadig skal tilbyde nødundervisning, hvad vil I da forvente af niveauet? Og ift. eventuel fortsat fjernundervisning?

• Hvad oplever I, at ungerne selv giver udtryk for at have brug for i den næste fase af genåbningen? Og hvad har I som forældre behov for af kommunikation? Spørgsmålene blev berørt som en del af de forskellige input til emnerne i punkt 3. 3. Forældrevalgtes opmærksomheder

a) Krisehåndtering. Håndteringen af krisen har fyldt meget på skolerne - særligt fra starten af nedlukningen, hvor alle måtte omstille sig til en ny hverdag meget hurtigt. Nogle har været involveret som bestyrelser / formænd og andre har oplevet en ledelse, som ikke har involveret så meget som andre. Der har dog for flere heller ikke været et stort behov for inddragelse i den indledende fase, hvor der har været stor forståelse for, at ledelsen har haft blikket rettet konsekvent mod krisehåndtering.

I det efterfølgende trin er der igen åbnet mere op for samarbejdet på tværs af de forskellige repræsentanter for bestyrelserne. Dog har flere selv måtte opsøge en øget inddragelse. Der er enighed om, at forældreperspektivet er vigtigt i den læring, som kommer i kølvandet på denne situation. Det skal indtænkes i vores generelle beredskabsplaner, hvordan vi får inddragelse af bestyrelserne tænkt ind i håndteringen og planlægningen af kommende krisesituationer. De forældrevalgte har her særligt fokus på vigtigheden af kommunikation.

b) Fjernundervisning. Det opleves, at skolerne er blevet bedre til at lave fjernundervisning, som tiden er gået. Kommunikationen vedr. fjernundervisningen har været, og er stadig, meget væsentlig. I starten oplevede man, at børnene nærmest blev bombarderet af lærerne ift. at få opgaver.

Der fundet et mere velbalanceret niveau. Det opleves dog, at der er for lidt struktur for de børn, som stadig modtager fjernundervisning. Både ift. hvor ofte de er forpligtede på at være online, og hvornår opgaver skal laves.

Det blev foreslået, at der bør være et minimum antal timer om ugen, hvor man er sammen online – f.eks. i grupper. Der er for meget, som er lagt op til det enkelte barn. Flere oplever, at de børn, som nu har fået mere faste skemaer, har fået øget struktur, som er med til at skabe ro og øget effektivitet.

Skolechefen: Fra forvaltningens side, vil der være en fælles standard for nogle minimumskrav til fjernundervisningen, såfremt nedlukningen fortsætter. En del af den læring, vi tager med os, er vigtigheden af struktur – samt at klasseledelse er centralt, også selvom den foregår online.

De forældrevalgte har oplevet en manglende forventningsafstemning mellem hjem og skole ift. fjernundervisning. Hvilke forventninger har skolen til forældrenes rolle i forbindelse med fjernundervisningen? Der er et stort potentiale for øget tydelighed – til gavn for både børn og voksne.

c) Udsatte børn og unge. Der er en bekymring for, om man ”får alle med” – særligt ift. dem, som modtager undervisning hjemme. Der er nogle børn, man har særlig opmærksomhed på, men som alligevel kan give anledning til bekymring for om de trives.

Der er flere forskellige tiltag undervejs fra forvaltningens side ift. at opsøge de børn, som der er særlig opmærksomhed på. Der er også et fremadrettet fokus på, hvordan man sikrer trivsel for alle børn, skulle vi opleve en lignende situation. Der opleves udfordringer med at fastholde motivationen og humøret for de ældste elever.

Flere oplever en form for apati blandt deres store børn. Paradoksalt opleves det samtidig, at mange af de mindre børn, som nu er vendt tilbage til en skoledag med mindre klasser, mere voksenkontakt og mere udetid, også trives bedre i den nuværende situation end de gjorde tidligere (før nedlukningen). Det giver anledning til refleksioner om indretningen af skoledagen helt generelt.

Efterskriftet for denne periode bør være nuanceret. Det har både været en prøvelse for mange, og vi har lært meget til eftertiden. Men samtidig må vi ikke glemme, at børnene også kan fastholdes i en oplevelse af, at de stod sammen om at gøre noget vigtigt. At de var med til at passe på hinanden og de sårbare voksne i samfundet.

Det kan være med til at give en fælles robusthed ift. at have handlet i fællesskab. De har samtidig lært mange andre ting, som ikke står i læreplanerne. Både om nye undervisningsformer, og de forpligtelser, man kan have som en del af et fællesskab.

d) Samarbejde med ledelsen og kommunikation

Se under pkt. a. 

4. Eventuelt Intet

1. Indledning og orientering om de vigtigste politiske sager

v/ Tina French Nielsen

Referat: Tina indledte mødet med at fortælle, at dagsordenen til møderne i SFR bliver til i et fællesskab mellem hende og næstformand Haukur Thorsteinsson.

En revision af vores fælles temakalender bliver dagsordenssat til næstkommende møde, samt en opfølgning på temaet om psykisk sårbare unge.

Orientering om politiske sager:

- Udligningsreformen er et stort opmærksomhedspunkt for alle kommuner lige nu. Der forventes justeringer i det forelagte forslag fra Regeringen.

- Den udvidede Magistrat har netop godkendt modellen for den kommende budgetproces. Der bliver først udarbejdet et evt. effektiviseringskatalog i august, når budgetrammerne er kendt.

- Ressourcemodellen er netop godkendt, og skolerne får dd. en konkret udmelding vedr. tildelingen. Processen har generelt været præget af et godt samarbejde og en bred og god inddragelse af interessenterne.

- Ombygning på Klarup skole er i proces.

- Arbejdet med den nye skole på Stigsborg fortsætter ufortrødent.

- Rådmanden deltog på dette års Sorø-møde, hvor temaer var inklusion. Deltagerne fra Aalborg mødes igen i marts for at tage de gode pointer fra mødet ned, og evt. omsætte dem til nye handlinger i Aalborg.

2. Evaluering af folkeskolereformen med fokus på Aalborg Kommune

v/ Mads Jørgensen VIVE

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd har for nylig udgivet to rapporter, som evaluerer implementering og effekter af skolereformen. Skolechef Mads Jørgensen vil gennemgå pointerne i VIVE’s rapporter og supplere med oplysninger fra Aalborg ift. de samme pointer.

Mads Jørgensen gennemgik hovedpunkterne i evalueringen.

VIVE tager forbehold for at trække direkte tråde fra reformen til konkrete effekter, fordi der er sket mange andre tiltag på skoleområdet, som evt. kan være årsagen forskellige udviklinger. Mads’ slides med hovedkonklusionerne fra evalueringen er vedhæftet som bilag, herunder også nedslag på Aalborg Kommune-niveau.

Diskussionen i SFR koncentrerede sig om de manglende effekter. Der vil typisk gå 5-15 år, før man kan måle konkrete effekter af så gennemgribende en reform. Link til evalueringen af folkeskolereformen

:https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/folkeskolereformen-slaar-langsomt-igennem/

Evaluering af understøttende undervisning (Skoleforvaltningen 2019) er vedlagt som bilag.

3. Orientering om arbejdet med fælles ledelse

v/ Mads Jørgensen

Den 22. oktober 2019 vedtog forligspartierne budget 2020, hvortil det blev besluttet, at der skal indføres fælles ledelse mellem mindre og større skoler i Aalborg Kommune. Den 14. januar godkendte Skoleudvalget kommissorium for fælles ledelse med følgende bemærkning:

”Skoleudvalget godkender kommissorium for fælles ledelse. Skoleudvalget ønsker at se på modeller, hvor skoler sammenlægges og fastholder alle undervisningssteder. Modellerne vil derfor være beskrevet som havende fælles skolenummer, bestyrelse, budget, medarbejdergruppe og fælles ledelse. Der ses på modeller mellem fødeskoler og overbygningsskoler samt ét-sporet-overbygningsskoler og deres naturlige samarbejdsskole, hvor der er geografisk nærhed. (Kærbyskolen undtages af mulige modeller).

Det findes vigtigt, at modellerne – som skrevet i kommissoriet - understøtter ledelse tæt på kerneopgaven, samarbejde mellem undervisningsstederne til gavn for eleverne og deling om fælles medarbejderressourcer på tværs af undervisningssteder.

I beslutningsoplægget skal det desuden synliggøres, hvorledes at Skoleudvalget fortsat har beslutningskompetencen, hvis der ønskes ændring i antallet af årgange og undervisningssteder. Det er vigtigt for Skoleudvalget, at der i processen indgår drøftelser mellem Skoleudvalg og SFR (Skole bestyrelsernes Fælles Råd).”

Mads Rune Jørgensen orienterer om status på proces vedr. fælles ledelse. På baggrund heraf bedes SFR drøfte proces og foreløbige modeller, samt tematikker til den videre analyse af modellerne. Kommissoriet er vedhæftet som bilag.

Referat: Mads Jørgensen gennemgik baggrunden for projektet, og den hidtidige politiske drøftelse i forbindelse hermed. Skoleudvalget har peget på 2 modeller, som de ønsker at se beregninger på. Der er bl.a.fokus på sammenlægning af skoler, hvor alle nuværende udbudssteder beholdes, men med én fælles ledelse, én skolebestyrelse osv.

Der var en god uddybende diskussion i SFR, hvor medlemmerne stillede spørgsmål ind til konkrete elementer, og udfordrede tænkningen bag modellerne. Rådmanden tager de mange gode input med videre i processen. Mads’ slides er vedhæftet som bilag.

4. Eventuelt Referat:

Undervisningsministerens beslutning vedr. Nationale tests.

Skoleforvaltningen er i færd med at kigge nærmere ind i, hvad det præcis betyder for Aalborg Kommunes skoler.