Deltagere:
Afbud
Referent
Jette Binau Sørensen, Park & Natur
0. Ny repræsentant fra nf plus, Bent Skov Christensen, blev budt velkommen.
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt med tilføjelse af 2 ekstra punkter til orientering – nyt fra Hals Mose og Hammer Bakker.
2. Bemærkninger til referat fra møde den 20. august 2020
Længe siden sidste møde, men det planlagte møde i november måttet aflyses. Bortset fra en enkelt rettelse kom der ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.
3. Klimatilpasning i Aalborg Kommune
Emnet var en opfølgning på tidligere drøftelser i rådet om klimasikring i forhold til oversvømmelser fra vandløb.
Johan Pedersen, Miljø- og Energiforvaltningen fremlagde vedlagte powerpoint. Der var stor ros til oplægget.
Carl Chr. fortalte, at også i vandrådets arbejde er der fokus på klimatilpasning. Takkede for at muligheden for at lave dobbeltprofil er kommet med i kommunens oplæg, det er en løsning, som han ser gavner både vandafledning og biodiversitet.
Martin spurgte til, om der er tænkt i at anvende multifunktionel jordfordeling og opfordrede til at rette henvendelse til Naturstyrelsen, som kan lave jordfordeling med opkøb.
Johan oplyste, at der vil blive kigget på principperne for det og at jordfordeling ifht lavbund er meget aktuelt. Der er kommet ny lavbundsordning, som er mere håndterbar en den hidtidige ordning.
Flemming spurgte til, hvorfor Ryå ikke var med som indsatsområde. Og om man har forholdt sig til vandløbenes udløb i Limfjorden, når også vandstanden stiger i fjorden.
Johan svarede, at fordi oplandet til Ryå især ligger i nabokommuner, så skal en løsning findes i et samarbejde. Mht vandløbenes udløb til Limfjorden, så er der lavet mange beregningsscenarier for vandstande i vandløbene, fx Svanholmgrøften, i forbindelse med at dobbeltprofil er dimensioneret.
Jørgen Balslev spurgte til hvad landbruget vil være med til ifht udtagning af lavbundsarealer og jord-fordeling. Carl Chr. svarede, at det kun kan gå for langsomt, der er et stort ønske om at komme i gang. Landbruget er også i høj grad interesseret i at der laves vådområder, men oplever at mange projekter falder på teknikaliteter.
Niels Qvist spurgte til afvanding og sandfang i de ny vandløbsregulativer, nu hvor fællesregulativet for kommunens vandløb er droppet. Hvad er holdningen til sandfang? Foreslog at invitere Finn Si-vebæk (fiskeplejekonsulent DTU Aqua) til at holde oplæg på et temamøde.
Johan bekræftede, ar der ikke arbejdes videre med et fællesregulativ. Der er nu afsat midler til en revision af samtlige regulativer. Regulativet for Skovåen revideres som det første, derefter regulativerne for de vandløb, som har strækninger, hvor der ikke er dimensioner på (naturvandløb). Lind-holm Å bliver det første. Miljø- og Energiforvaltningen har ansat ny medarbejder til at varetage opgaven med regulativrevision. Mht til etablering af sandfang, så er der flere hensyn, som skal afvejes inden et svar, bl.a. i forhold til naturbeskyttelse, som skal afklares med Park & Natur.
Hans Henrik konkluderede, at der ser ud til at være flere relevante emner til et temamøde, fx om jordfordeling.
4. Orientering fra Aalborg Kommune
a. Bekæmpelse af mårhund – opfølgning fra sidste møde
Kommunen har efter opfordring fra jægerne nu besluttet at iværksætte en regulering af mårhund. Der er etableret to baitpladser i Hasserisskoven, hvor mårhund reguleres.
b. Natur på tværs af Nordjylland
Samarbejde mellem 10 nordjyske kommuner om at skabe stor, sammenhængende natur.
Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted, Morsø.
Den 3. marts afholdes virtuel workshop med deltagelse af borgmestre og politikere fra de 10 kommuner.
I foråret indkaldes kommunernes grønne råd til webinar om projektet.
DCE har udarbejdet et notat om, hvor potentialerne er for at skabe store, sammenhængende natur-områder i Nordjylland.
Jørgen Balslev spurgte til, om der er sammenhæng til Grønt Danmarkskort. Kirsten svarede, at der er koordineret i forhold til Grønt Danmarkskort, det indgår i det arbejde DCE har lavet.
c. Udført pleje inden for fredninger 2020
Fremrykkede midler i 2020 gjorde det muligt at lave en ekstra indsats i en række mindre fredninger.
Powerpoint fra præsentation vedlagt.
d. Implementering af Rig Natur - status 2020 og nye initiativer 2021
Det Grønne Råd fik med dagsorden tilsendt det samme materiale, som har været præsenteret for By- og Landskabsudvalget.
Vi er i gang på mange fronter, opsummering herunder:
- Tiltag for biodiversiteten på kommunalt ejede arealer
- Indsats i parker og grønne områder
- Pleje af § 3-arealer
- Udvikling af database – registrere og følge op på initiativer
- Formidling
- Partnerskaber og rådgivning
- Det Grønne Frejlev
- 2021: fortsættelse af indsatsen og planlægning og igangsætning af effektovervågning.
- Og vi vil deltage i miljøministerens konkurrence om Danmarks VILDESTE kommune.
e. MTB-bane ved Kongshøj
Park & Natur har modtaget henvendelse fra DOF, Anton Thøger, vedrørende mountainbikesporet på Kongshøj. Det påpeges, at det er ærgerligt og ikke hensigtsmæssigt, at der er lavet spor med mange slyng på skråning med kalkoverdrev.
Kirsten svarede, at vi arbejder på at finde en løsning. Vi oplever et meget stort tryk på vores arealer og et clash mellem benyttelse og beskyttelse. I forbindelse med det ny skovområde ved Lundby Krat bliver lavet et nyt mtb-spor – men her har vi også en forventning om, at der udvikles beskyttede naturtyper, og så gentages dilemmaet. Vi skal afklare internt, inden svar til DOF.
Kirsten konkluderede, at også her er stof til et temamøde.
Hans Henrik tilføjede, at det vil være et emne, hvor også Sundheds- og Kulturforvaltningen inddrages.
f. Hals Mose
Partnerskab mellem Den Danske Naturfond, PostNord, Niras og Aalborg Kommune. Fonden og kommunen ejer arealerne. PostNord yder klimabidrag på 1 mio. kr.
Projektet er et eksempel på ny interesse for at købe klimakreditter lokalt. Det er første gang natur-fonden laver genopretningsprojekt med klimabidrag.
Nu skal en forundersøgelse til lavbundsprojekt igangsættes, og de rekreative muligheder under rammerne af naturprojekt skal undersøges. Se beskrivelse fra Den Danske Naturfond.
g. Hammer Bakker
Vi får lavet plejeplaner for de tre fredninger, som ligger i projektområdet. Formålet er at koordinere naturgenopretningsprojektet med fredningsbestemmelserne.
Vi får lavet moniteringsplan for effekten af projektet, som har til formål at konvertere plantage til natur og udsætning af græssere.
5. Henvendelser fra DN
Jørgen Balslev havde indsendt to punkter til mødet. Begge blev udsendt sammen med dagsorden.
Rig Natur:
Jørgen Balslev forklarede, at DN savner en mere målrettet indsats med konkret målsætning for, hvad det er kommunen vil fokusere på og opnå i forhold til de mere overordnede visioner og mål, der er fremført i Rig Natur og Under Åben Himmel.
Anne Marie gjorde rede for, at vi har sat mål for de ny projekter, som vi har påbegyndt, og at vi gerne tager mod input til det videre arbejde. De forslag til fremgangsmåde mv., som DN har sendt til mødet, finder vi det mest hensigtsmæssigt at tage et særskilt møde om med DN og andre, der måtte ønske at deltage.
Anton, Carl Chr. og Peter meldte sig også til at deltage.
Park & Natur indkalder repræsentanter fra DN, DOF, AgriNord og Sportsfiskerne til møde.
§ 3-arealer og artsfredning – administration og datagrundlag:
Punktet var affødt af en konkret sag, hvor et areal med en bestand af den fredede purpur-gøgeurt er blevet pløjet op.
Jørgen Balslev havde tidligere kontaktet forvaltningen angående sagen og forklarede, at han havde fået den opfattelse, at kommunen ikke havde styr på § 3-registreringerne.
Jette beklagede, hvis der var blevet givet et forkert indtryk af kommunens arbejde med beskyttet natur. Vi har et omfattende kortlægningsarbejde – samtlige § 3-arealer er kortlagt og genkortlægning er i gang. De indsamlede data er gemt og lagt på Miljøportalen. Også ny arealer kommer med, når vi kortlægger.
Men denne sag udstiller de rammevilkår, vi arbejder under. Naturbeskyttelsen er delt mellem forskellige love/bestemmelser og myndigheder.
Vi har den udfordring, at den lovgivning, som skal beskytte vores natur og biodiversitet, ikke er én lov, og myndighedsansvaret er delt mellem os og Miljøstyrelsen. Desuden findes der ikke en samlet, fuldt tilgængelig registrering af arter.
I den aktuelle sag var der tale om et areal med genopdyrkningsret. Retten gælder uendeligt. Rent juridisk vil arealet ikke kunne blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, uanset at det måtte udvikle sig til en § 3-naturtype. Lodsejere skal anmelde til kommunen, hvis man ønsker at opnå genopdyrkningsret på et areal. Kommunen registrerer de arealer, der anmeldes som udyrkede og med ret til genopdyrkning.
Fredede arter er omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen, som administreres af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen forestår tællinger af visse fredede arter, men der laves ingen systematisk registrering af fredede arter generelt.
Det private initiativ ’fugleognatur’ (Naturbasen) indeholder en omfattende artsregistrering, heriblandt af fredede arter. Som myndighed er det oplagt at supplere egne registreringer med data fra Naturbasen. Men kommunerne har ikke fri adgang til databasen.
I forbindelse med vores kortlægning af § 3-arealer registrerer vi også ny natur, men vi laver som udgangspunktet ikke registreringer på arealer, der er anmeldt med genopdyrkningsret.
For at varetage vores opgave bedst muligt har vi imidlertid besluttet at købe adgang til Naturbasens data. Hermed kan vi supplere vores egne data i forbindelse med forvaltning af egne arealer, og når vi som myndighed i forbindelse med sagsbehandling skal forholde os til private arealer.
Helt aktuelt har vi en medarbejder i løntilskud, som bl.a. løser en opgave med gennemgang af arealer, hvor der er anmeldt genopdyrkningsret. I den forbindelse kan vi også tjekke arealerne for registreringer i Naturbasen. Det giver os en mulighed for at reagere, hvis vi får besked om, at en lodsejer planlægger at genopdyrke et areal med genopdyrkningsret.
Carl Chr. bemærkede, at genopdyrkningsretten er en nødvendighed, fordi landmanden uden den risikerer at blive fanget af restriktioner på egne eller naboarealer. Hvis der udvikler sig ny natur på et areal eller indfinder sig en særlig art kan det fx betyde, at en produktion ikke kan udvides. Risikoen er desværre ødelæggende for gode projekter. Pointerede at det er vigtigt at diskutere konflikten – hermed opfordring til at sætte fokus på konflikten.
6. Læhegn
Mange læhegn er gennem de senere år forsvundet fra landskabet. By- og Landskabsforvaltningen har drøftet, om der i kommunalt regi kan gøres noget, for at ændre den udvikling og bedt forvaltningen om at komme med forslag.
Som eksempel blev vist vedlagte powerpoint fra et område øst for Nibe.
Gennem en periode på 20 år er godt 24 km læhegn fjernet. I samme periode er der plantet godt 5 km nye læhegn. Langt hovedparten af de fjernede hegn var gamle – ses på luftfoto 1960-64.
Martin bemærkede, at det er godt, der er fokus på problemstillingen og ser den gerne rejst i KL. Har tidligere skrevet en artikel om emnet – den er vedlagt referatet.
Niels Qvist og Carl Chr. gav begge udtryk for, at landbruget ikke ønsker mere regelstyring – ændringerne i markstørrelse skyldes ofte sammenlægninger af bedrifter, hvilket er den generelle udvikling. Mht klimakreditter – det vil være positivt, hvis også mindre cvr-numre kan få andel i projekter med klimabidrag.
Flemming bemærkede, at landskabet bliver meget trist at bo i, når læhegn forsvinder og markerne bliver meget store. Måske kan der opnås frivillige aftaler om at opretholde hegn, hvor de ikke er i vejen for driften?
Anton gjorde opmærksom på, at læhegn også har en meget vigtig funktion som spredningskorridorer.
Jørgen Pedersen spurgte til kommunens drift af grøftekanter, hvor han oplever at bevoksning bliver klippet voldsomt.
Anne Marie svarede, at det sker af hensyn til afledning af vand fra vejene.
7. Nyt fra medlemmerne
Agri Nord
Opfordrede til, at der i forbindelse med arbejdet med vandområdeplan 3 bliver kigger på alle pres-faktorer også i selve Limfjorden, ikke kun på tilledning fra landbrug og overløbsbygværker.
Fremhævede de positive effekter af Conservation Agriculture (CA). Jorden drives uden pløjning og harvning, og der bruges ikke insekticider. Driftsformen tilgodeser biodiversiteten.
Danmarks Naturfredningsforening
Spurgte til hvad der sker i forhold til naturplaner på bedriftsniveau, bliver de ikke lavet mere?
Carl Chr. svarede, at han ikke kender forklaringen på, hvorfor det er gået i stå. Forudser at klima-regnskaber kommer til at erstatte det.
8. Møder 2021
6. maj, 19. august og 18. november kl. 15-17. Der er endnu ikke fastsat dato til temamøde.
Foreslåede temaer: Jordfordeling, mountainbike/naturbeskyttelse, kommunens naturpolitik.
9. Eventuelt
Hans Henrik oplyste fra sidste møde i Limfjordsrådet, at der ikke er opnået positive resultater med etablering af stenrev i Limfjorden. I Lille Vildmosesagen er der anlagt privat søgsmål angående erstatningens størrelse og Hans Henrik er selv blevet stævnet