Deltagere:

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Svend Erik Mikkelsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, By- og Landskabsforvaltningen
• Anne Marie Overgaard, By- og Landskabsforvaltningen
• Lars Nørgaard Bach, Miljø- og Energiforvaltningen
• Roar Poulsen, By- og Landskabsforvaltningen
• Catrine Jensen, By- og Landskabsforvaltningen
• Mette Kristoffersen, By- og Landskabsforvaltningen

Afbud

• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening

Referent

Jette Binau Sørensen, Byer og Natur

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt med tilføjelse af ekstra punkt til orientering om Hammer Bakker.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 11. februar 2021

Der kom ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.

3. Orientering fra Aalborg Kommune

a. Ny forvaltningsstruktur

Det Grønne Råd havde forud for mødet fået tilsendt høringsmaterialet om den ny forvaltningsstuktur.

Relevant for Det Grønne Råd er særligt, at ’våd natur’ flyttes til By- og Landskabsforvaltningen, som det ser ud nu.

Jørgen Balslev fandt det positivt, at den våde natur samles med resten af naturforvaltningen. Han spurgte til, hvor arbejdet med bæredygtighed bliver placeret.

Kirsten svarede, at bæredygtighed er rykket helt op på den politiske dagsorden, og at byrådet nu arbejder med alle FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighedsstrategien afløses af en verdensmålsstrategi, og fra alle kommunens forvaltninger deltager repræsentanter i klima- og bæredygtighedsarbejdet. Den kommende klimaforvaltning bliver tovholder. Uddybes yderligere under mødets punkt 6.

Det Grønne Råds medlemmer kan indtil 7. juni kl. 10.00 indsende høringssvar til forvaltningsstrukturen.

b. Mountainbikespor på Aalborg Kommunes arealer

Mountainbikesporten giver ofte anledning til drøftelse i det offentlige rum, og der er stort fokus på sporene på kommunens arealer. Derfor orienteres rådet om status på de enkelte spor.

Lundby Krat og Poulstrup Sø: Fredningsnævnet har afgjort at sporene i de fredede områder skal nedlægges. Aalborg Kommune har påklaget afgørelserne, som ligger til behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hammer Bakker: Der er indeholdt et spor i fredningen, og Fredningsnævnet har nu godkendt et tracé. De enkelte anlæg skal nu vurderes, og der skal laves ændringer, hvor nogle sporstrækninger nedlægges, og der laves nye forløb til erstatning.

Kongshøj: Her er ingen fredning, men der skal laves afklaring i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3, skovloven og museumsloven.

Koldkærskoven: Her bliver anlagt et nyt spor, myndighedsarbejdet er i gang.

Aslundskoven: Der er anlagt et spor uden godkendelse – vi følger op.

Vestbjerg: Inden for et nyetableret, kommunalt skovrejsningsområde er der anlagt et spor uden godkendelse – vi følger op.

Drastrup: Privatejet område med anlagt spor. Der pågår myndighedsarbejde i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Derudover er vi i dialog med Naturstyrelsen om et spor på deres areal ved Drastrup. Og vi kigger på muligheder for at lave et nyt spor i det ny skovområde ved Lundby.

Jørgen B. spurgte til sporet ved Kongshøj. DN har påklaget Miljøstyrelsens afgørelse i forhold til skovloven og påpeget forsinket sagsbehandling fra kommunens side i forhold til § 3-beskyttelsen.

Catrine gjorde rede for sagsgangen og oplyste, at der inden for nærmeste fremtid vil blive foretaget en genbesigtigelse til afklaring af arealets § 3-status.

Flemming efterlyste retningslinjer og en konstruktiv dialog, så konflikter kan undgås, og Jørgen B. fandt at kommunen skal lave en overordnet planlægning og tydeligt informere om, hvad der er lovligt. Svend Erik fremhævede DOF’s store ønske om at rød glente får ro til at etablere sig i Hammer Bakker og var derfor meget tilfreds med, at der nu bliver lavet ændringer.

Hans Henrik gav udtryk for, at kommunen arbejder på at koordinere de forskellige interesser og hensyn, men at selv om vi kan tilbyde spor, så kan vi ikke styre alle, der kører i vores områder.

Catrine fortalte, at vi arbejder på at få ryddet op og komme på forkant, og at vi gerne vil informeres om eventuelle piratspor, men at vi ikke selv kommer til at føre dagligt tilsyn.

c. Rig Natur

Vi har indsendt Grøn Bog til Miljøstyrelsens konkurrence ’Danmarks vildeste kommune’.

I tilknytning til den har vi også lavet et mere udførligt projektkatalog, som kan rekvireres hos Aalborg Kommune.

På kommunens arealer har vi 5 projektområder, som vi i år følger med monitering.

Vi modtager meget gerne projektidéer fra Det Grønne Råd, store som små projekter. Der er en hjemmeside undervejs, som skal give mulighed for at foreslå projekter.

Carl Chr. gjorde opmærksom på, at der stadig mangler at blive gjort en indsats for at landbrug og skovbrug ikke bliver taberen, når der laves ny natur. Lovgivningen er et problem, fordi ny natur og arter, som indfinder sig, kan risikere at medføre begrænsninger og nye restriktioner for de landbrug, som ligger i nærområdet til et naturprojekt. Landbruget vil gerne være  medspiller, men frygten for restriktioner står i vejen. Foreslog at kommunen også laver aftale for at få villahaver med i indsatsen for biodiversiteten.

Jørgen B. foreslog med henvisning til forrige mødes emne om læhegn, at landbruget kan fremvise de værdier, som deres levende hegn og diger, rummer.

Kirsten var enig i, at jordbrugserhvervene spiller en stor rolle, og derfor vil kommunen tage et møde med dem.

Hans Henrik fortalte, at kommunen har afsat en del midler til skovrejsning og biodiversitet inden for de kommende 7-8 år. Vi vil arbejde for at anvende midler bredt og se på mulighed for at indgå partnerskaber med de store naturfonde. Ambitionen er at vinde konkurrencen som vildeste kommune.

d. Hammer Bakker

Projektet i Hammer Bakker fik flot opmærksom fra TV2 og TV2 Nord i forbindelse med landsindsamlingen ’Danmark redder jord’. De mange vellykkede indslag var summen af gode, kompetente kræfters arbejde, og bag ligger også en god dialog med borgerne i området, ligesom Det Grønne Råds arbejde har været med til at skabe grobund for projektet.

4. Natur på tværs af Nordjylland 

v/ Catrine Jensen, Byer og Natur

Opfølgning på webinar for de 10 nordjyske kommuner den 10. maj.

Catrine takkede for et stort engagement fra de grønne råd ved workshoppen og til det videre arbejde. Nu følger en politisk behandling i alle kommunerne hen over sommeren, og senere følges igen op i de grønne råd. Der er potentielle projekter i alle de 10 kommuner.

Flemming fandt det meget positivt, at en hel landsdel står sammen, og at det er let at blive medspiller på idéerne.

Kirsten fremhævede at Grønt Danmarkskort er transformeret ind i arbejdet for mere natur på tværs af Nordjylland – det lange seje træk giver pote nu.

5. Bekæmpelse af spøgelsesnet og strandaffald i og ved Limfjorden

v/ Lars Nørgaard Bach, Limfjordsrådets Sekretariat

Peter fortalte, at også lystfiskerne oplever spøgelsesgarn – ørrednet bliver efterladt. Lystfiskeforeningerne har drøftet muligheden for at gøre en indsats, men det er for svært, at konstatere nettene. Derfor er det godt, at der nu laves tiltag.

Carl Chr. var enig i, at det er et godt initiativ og understregede, at det er vigtigt, at der kigges på alle årsager og presfaktorer, som vedrører Limfjordens tilstand.

6. By- og Landskabeforvaltningens arbejde med bæredygtighed - status på forvaltningens natur- og klimaindsats

v/ Roar Poulsen, Byer og Natur

7. Kommuneplan i høring

v/ Mette Kristoffersen, Byudvikling og Byggeri

Kommuneplanen sendes i høring med frist indtil 6. august. Flere gav udtryk for, at det er en uskik at sende store planer i høring hen over sommeren.

Hans Henrik gjorde rede for forløbet og tog kritikken til efterretning.

8. Nyt fra medlemmerne

Intet nyt.

Carl Chr. spurgte til status på to projekter. Forvaltningen vender tilbage med svar.

9. Eventuelt

Hans Henrik oplyste at næste budgetproces sættes i gang, og at der er mange grønne ønsker til budgettet.

Deltagere:

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, Park & Natur
• Anne Marie Overgaard, Park & Natur
• Johan Pedersen, Miljø- og Energiforvaltningen

Afbud

• Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund
• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne

Referent
Jette Binau Sørensen, Park & Natur

0. Ny repræsentant fra nf plus, Bent Skov Christensen, blev budt velkommen.

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt med tilføjelse af 2 ekstra punkter til orientering – nyt fra Hals Mose og Hammer Bakker.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 20. august 2020
Længe siden sidste møde, men det planlagte møde i november måttet aflyses. Bortset fra en enkelt rettelse kom der ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.

3. Klimatilpasning i Aalborg Kommune
Emnet var en opfølgning på tidligere drøftelser i rådet om klimasikring i forhold til oversvømmelser fra vandløb.
Johan Pedersen, Miljø- og Energiforvaltningen fremlagde vedlagte powerpoint. Der var stor ros til oplægget.

Carl Chr. fortalte, at også i vandrådets arbejde er der fokus på klimatilpasning. Takkede for at muligheden for at lave dobbeltprofil er kommet med i kommunens oplæg, det er en løsning, som han ser gavner både vandafledning og biodiversitet.

Martin spurgte til, om der er tænkt i at anvende multifunktionel jordfordeling og opfordrede til at rette henvendelse til Naturstyrelsen, som kan lave jordfordeling med opkøb.

Johan oplyste, at der vil blive kigget på principperne for det og at jordfordeling ifht lavbund er meget aktuelt. Der er kommet ny lavbundsordning, som er mere håndterbar en den hidtidige ordning.

Flemming spurgte til, hvorfor Ryå ikke var med som indsatsområde. Og om man har forholdt sig til vandløbenes udløb i Limfjorden, når også vandstanden stiger i fjorden.

Johan svarede, at fordi oplandet til Ryå især ligger i nabokommuner, så skal en løsning findes i et samarbejde. Mht vandløbenes udløb til Limfjorden, så er der lavet mange beregningsscenarier for vandstande i vandløbene, fx Svanholmgrøften, i forbindelse med at dobbeltprofil er dimensioneret.

Jørgen Balslev spurgte til hvad landbruget vil være med til ifht udtagning af lavbundsarealer og jord-fordeling. Carl Chr. svarede, at det kun kan gå for langsomt, der er et stort ønske om at komme i gang. Landbruget er også i høj grad interesseret i at der laves vådområder, men oplever at mange projekter falder på teknikaliteter.

Niels Qvist spurgte til afvanding og sandfang i de ny vandløbsregulativer, nu hvor fællesregulativet for kommunens vandløb er droppet. Hvad er holdningen til sandfang? Foreslog at invitere Finn Si-vebæk (fiskeplejekonsulent DTU Aqua) til at holde oplæg på et temamøde.
Johan bekræftede, ar der ikke arbejdes videre med et fællesregulativ. Der er nu afsat midler til en revision af samtlige regulativer. Regulativet for Skovåen revideres som det første, derefter regulativerne for de vandløb, som har strækninger, hvor der ikke er dimensioner på (naturvandløb). Lind-holm Å bliver det første. Miljø- og Energiforvaltningen har ansat ny medarbejder til at varetage opgaven med regulativrevision. Mht til etablering af sandfang, så er der flere hensyn, som skal afvejes inden et svar, bl.a. i forhold til naturbeskyttelse, som skal afklares med Park & Natur.

Hans Henrik konkluderede, at der ser ud til at være flere relevante emner til et temamøde, fx om jordfordeling.

4. Orientering fra Aalborg Kommune

a. Bekæmpelse af mårhund – opfølgning fra sidste møde
Kommunen har efter opfordring fra jægerne nu besluttet at iværksætte en regulering af mårhund. Der er etableret to baitpladser i Hasserisskoven, hvor mårhund reguleres.

b. Natur på tværs af Nordjylland
Samarbejde mellem 10 nordjyske kommuner om at skabe stor, sammenhængende natur.
Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted, Morsø.

Den 3. marts afholdes virtuel workshop med deltagelse af borgmestre og politikere fra de 10 kommuner.

I foråret indkaldes kommunernes grønne råd til webinar om projektet.
DCE har udarbejdet et notat om, hvor potentialerne er for at skabe store, sammenhængende natur-områder i Nordjylland.

Jørgen Balslev spurgte til, om der er sammenhæng til Grønt Danmarkskort. Kirsten svarede, at der er koordineret i forhold til Grønt Danmarkskort, det indgår i det arbejde DCE har lavet.

c. Udført pleje inden for fredninger 2020
Fremrykkede midler i 2020 gjorde det muligt at lave en ekstra indsats i en række mindre fredninger.
Powerpoint fra præsentation vedlagt.

d. Implementering af Rig Natur - status 2020 og nye initiativer 2021
Det Grønne Råd fik med dagsorden tilsendt det samme materiale, som har været præsenteret for By- og Landskabsudvalget.
Vi er i gang på mange fronter, opsummering herunder:

- Tiltag for biodiversiteten på kommunalt ejede arealer
- Indsats i parker og grønne områder
- Pleje af § 3-arealer
- Udvikling af database – registrere og følge op på initiativer
- Formidling
- Partnerskaber og rådgivning
- Det Grønne Frejlev
- 2021: fortsættelse af indsatsen og planlægning og igangsætning af effektovervågning.
- Og vi vil deltage i miljøministerens konkurrence om Danmarks VILDESTE kommune.

e. MTB-bane ved Kongshøj
Park & Natur har modtaget henvendelse fra DOF, Anton Thøger, vedrørende mountainbikesporet på Kongshøj. Det påpeges, at det er ærgerligt og ikke hensigtsmæssigt, at der er lavet spor med mange slyng på skråning med kalkoverdrev.

Kirsten svarede, at vi arbejder på at finde en løsning. Vi oplever et meget stort tryk på vores arealer og et clash mellem benyttelse og beskyttelse. I forbindelse med det ny skovområde ved Lundby Krat bliver lavet et nyt mtb-spor – men her har vi også en forventning om, at der udvikles beskyttede naturtyper, og så gentages dilemmaet. Vi skal afklare internt, inden svar til DOF.

Kirsten konkluderede, at også her er stof til et temamøde.
Hans Henrik tilføjede, at det vil være et emne, hvor også Sundheds- og Kulturforvaltningen inddrages.

f. Hals Mose
Partnerskab mellem Den Danske Naturfond, PostNord, Niras og Aalborg Kommune. Fonden og kommunen ejer arealerne. PostNord yder klimabidrag på 1 mio. kr.

Projektet er et eksempel på ny interesse for at købe klimakreditter lokalt. Det er første gang natur-fonden laver genopretningsprojekt med klimabidrag.

Nu skal en forundersøgelse til lavbundsprojekt igangsættes, og de rekreative muligheder under rammerne af naturprojekt skal undersøges. Se beskrivelse fra Den Danske Naturfond. 

g. Hammer Bakker
Vi får lavet plejeplaner for de tre fredninger, som ligger i projektområdet. Formålet er at koordinere naturgenopretningsprojektet med fredningsbestemmelserne.

Vi får lavet moniteringsplan for effekten af projektet, som har til formål at konvertere plantage til natur og udsætning af græssere.

5. Henvendelser fra DN
Jørgen Balslev havde indsendt to punkter til mødet. Begge blev udsendt sammen med dagsorden.

Rig Natur:
Jørgen Balslev forklarede, at DN savner en mere målrettet indsats med konkret målsætning for, hvad det er kommunen vil fokusere på og opnå i forhold til de mere overordnede visioner og mål, der er fremført i Rig Natur og Under Åben Himmel.

Anne Marie gjorde rede for, at vi har sat mål for de ny projekter, som vi har påbegyndt, og at vi gerne tager mod input til det videre arbejde. De forslag til fremgangsmåde mv., som DN har sendt til mødet, finder vi det mest hensigtsmæssigt at tage et særskilt møde om med DN og andre, der måtte ønske at deltage.
Anton, Carl Chr. og Peter meldte sig også til at deltage.
Park & Natur indkalder repræsentanter fra DN, DOF, AgriNord og Sportsfiskerne til møde.

§ 3-arealer og artsfredning – administration og datagrundlag:
Punktet var affødt af en konkret sag, hvor et areal med en bestand af den fredede purpur-gøgeurt er blevet pløjet op.
Jørgen Balslev havde tidligere kontaktet forvaltningen angående sagen og forklarede, at han havde fået den opfattelse, at kommunen ikke havde styr på § 3-registreringerne.

Jette beklagede, hvis der var blevet givet et forkert indtryk af kommunens arbejde med beskyttet natur. Vi har et omfattende kortlægningsarbejde – samtlige § 3-arealer er kortlagt og genkortlægning er i gang. De indsamlede data er gemt og lagt på Miljøportalen. Også ny arealer kommer med, når vi kortlægger.
Men denne sag udstiller de rammevilkår, vi arbejder under. Naturbeskyttelsen er delt mellem forskellige love/bestemmelser og myndigheder.

Vi har den udfordring, at den lovgivning, som skal beskytte vores natur og biodiversitet, ikke er én lov, og myndighedsansvaret er delt mellem os og Miljøstyrelsen. Desuden findes der ikke en samlet, fuldt tilgængelig registrering af arter.

I den aktuelle sag var der tale om et areal med genopdyrkningsret. Retten gælder uendeligt. Rent juridisk vil arealet ikke kunne blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, uanset at det måtte udvikle sig til en § 3-naturtype. Lodsejere skal anmelde til kommunen, hvis man ønsker at opnå genopdyrkningsret på et areal. Kommunen registrerer de arealer, der anmeldes som udyrkede og med ret til genopdyrkning.

Fredede arter er omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen, som administreres af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen forestår tællinger af visse fredede arter, men der laves ingen systematisk registrering af fredede arter generelt.

Det private initiativ ’fugleognatur’ (Naturbasen) indeholder en omfattende artsregistrering, heriblandt af fredede arter. Som myndighed er det oplagt at supplere egne registreringer med data fra Naturbasen. Men kommunerne har ikke fri adgang til databasen.

I forbindelse med vores kortlægning af § 3-arealer registrerer vi også ny natur, men vi laver som udgangspunktet ikke registreringer på arealer, der er anmeldt med genopdyrkningsret.

For at varetage vores opgave bedst muligt har vi imidlertid besluttet at købe adgang til Naturbasens data. Hermed kan vi supplere vores egne data i forbindelse med forvaltning af egne arealer, og når vi som myndighed i forbindelse med sagsbehandling skal forholde os til private arealer.

Helt aktuelt har vi en medarbejder i løntilskud, som bl.a. løser en opgave med gennemgang af arealer, hvor der er anmeldt genopdyrkningsret. I den forbindelse kan vi også tjekke arealerne for registreringer i Naturbasen. Det giver os en mulighed for at reagere, hvis vi får besked om, at en lodsejer planlægger at genopdyrke et areal med genopdyrkningsret.

Carl Chr. bemærkede, at genopdyrkningsretten er en nødvendighed, fordi landmanden uden den risikerer at blive fanget af restriktioner på egne eller naboarealer. Hvis der udvikler sig ny natur på et areal eller indfinder sig en særlig art kan det fx betyde, at en produktion ikke kan udvides. Risikoen er desværre ødelæggende for gode projekter. Pointerede at det er vigtigt at diskutere konflikten – hermed opfordring til at sætte fokus på konflikten.

6. Læhegn
Mange læhegn er gennem de senere år forsvundet fra landskabet. By- og Landskabsforvaltningen har drøftet, om der i kommunalt regi kan gøres noget, for at ændre den udvikling og bedt forvaltningen om at komme med forslag.

Som eksempel blev vist vedlagte powerpoint fra et område øst for Nibe.
Gennem en periode på 20 år er godt 24 km læhegn fjernet. I samme periode er der plantet godt 5 km nye læhegn. Langt hovedparten af de fjernede hegn var gamle – ses på luftfoto 1960-64.

Martin bemærkede, at det er godt, der er fokus på problemstillingen og ser den gerne rejst i KL. Har tidligere skrevet en artikel om emnet – den er vedlagt referatet.

Niels Qvist og Carl Chr. gav begge udtryk for, at landbruget ikke ønsker mere regelstyring – ændringerne i markstørrelse skyldes ofte sammenlægninger af bedrifter, hvilket er den generelle udvikling. Mht klimakreditter – det vil være positivt, hvis også mindre cvr-numre kan få andel i projekter med klimabidrag.

Flemming bemærkede, at landskabet bliver meget trist at bo i, når læhegn forsvinder og markerne bliver meget store. Måske kan der opnås frivillige aftaler om at opretholde hegn, hvor de ikke er i vejen for driften?

Anton gjorde opmærksom på, at læhegn også har en meget vigtig funktion som spredningskorridorer.

Jørgen Pedersen spurgte til kommunens drift af grøftekanter, hvor han oplever at bevoksning bliver klippet voldsomt.
Anne Marie svarede, at det sker af hensyn til afledning af vand fra vejene.

7. Nyt fra medlemmerne

Agri Nord
Opfordrede til, at der i forbindelse med arbejdet med vandområdeplan 3 bliver kigger på alle pres-faktorer også i selve Limfjorden, ikke kun på tilledning fra landbrug og overløbsbygværker.

Fremhævede de positive effekter af Conservation Agriculture (CA). Jorden drives uden pløjning og harvning, og der bruges ikke insekticider. Driftsformen tilgodeser biodiversiteten.

Danmarks Naturfredningsforening
Spurgte til hvad der sker i forhold til naturplaner på bedriftsniveau, bliver de ikke lavet mere?
Carl Chr. svarede, at han ikke kender forklaringen på, hvorfor det er gået i stå. Forudser at klima-regnskaber kommer til at erstatte det.

8. Møder 2021
6. maj, 19. august og 18. november kl. 15-17. Der er endnu ikke fastsat dato til temamøde.

Foreslåede temaer: Jordfordeling, mountainbike/naturbeskyttelse, kommunens naturpolitik.

9. Eventuelt
Hans Henrik oplyste fra sidste møde i Limfjordsrådet, at der ikke er opnået positive resultater med etablering af stenrev i Limfjorden. I Lille Vildmosesagen er der anlagt privat søgsmål angående erstatningens størrelse og Hans Henrik er selv blevet stævnet

Deltagere

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, Park & Natur
• Svend Lassen, Park & Natur
• Camilla Astrup, Park & Natur
• Afbud Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne
• Referent Jette Binau Sørensen, Park & Natur

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 28. november 2019
Niels Qvist havde et par tilføjelser til referatets punkt 7. De er indarbejdet, og ny udgave udsendt med mødeindkaldelsen. Referatet ligger nu på hjemmesiden.

3. Bemærkninger eller spørgsmål til status udsendt den 14. maj
Ingen.

4. Orientering fra Aalborg Kommune

a. Overtaksationskommissionens afgørelse i Lille Vildmose
Rådmanden gjorde rede for sagen og den endelige afgørelse af erstatningsspørgsmålet. Fredningen, som gav erstatning på 118.000 kr./ha, gav ret til at gennemføre et genopretningsprojekt. Yderligere krav om erstatning blev stillet i forbindelse med kommunens afgørelse efter vandløbsloven om vandstandshævning, som var en del af genopretningen. Se vedlagte orientering til By- og Landskabsudvalget.
Carl Chr.: AgriNord finder det ærgerligt, at der i en sag kan være så forskellige opfattelser af, hvad der er skrevet under på. Håber at den giver læring for fremtiden.
HH.: Det er en problematik i forhold til fredningen, at hele det økonomiske spørgsmål ikke blev afklaret først.
Carl Chr.: Det er afgørende at løse det økonomiske fra begyndelsen. Det kan gøres ved at projektarealer købes op med en mulighed for tilbagekøbsret med forpligtigelser på. Eller ved jordfordeling. Vil gerne deltage og bakke op om en anden fremgangsmåde ved kommende projekter.

b. Effekter af coronatiden i Aalborg Kommune
Kirsten fortalte om, hvordan Park & Natur har understøttet politiets arbejde under nedlukningen og efter genåbningen. Der har været et stort arbejde med renhold, udfordring med det gode vejr, som gav ekstra stort tryk på alle friluftsarealer. Det har også medført flere ’hotspots’ i kommunen. Samtidig har nedlukningen vist, at vi
er privilegeret med god tilgængelighed til store, bynære friarealer.
Desuden oplyste Kirsten, at fredningerne af Skanseparken og Østre Anlæg netop er blevet godkendt af Fredningsnævnet.

c. Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet 1. halvår 2020
Vi har i perioden modtaget 2 afgørelser i sager vedrørende naturbeskyttelsesloven. I begge sager er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. I den ene sag blev der klaget over kommunens registrering af beskyttet natur samt afslag på dispensation til opdyrkning af arealerne. Arealerne er beliggende inden for Natura 2000-område
ved Dokkedal. Den anden sag var en klage over kommunens afslag på lovliggørende dispensation til at nedlægge et beskyttet overdrevsareal ved Nøvling.
Den samlede oversigt over afgørelser fra klageinstanser kan ses på kommunens hjemmeside under By- og Landskabsudvalget. Referat fra mødet den 13. august 2020.

5. Status LIFE IP Natureman v/Svend Lassen, Park & Natur
Powerpoint fra oplægget er vedlagt referatet.
Der var en drøftelse af hvordan bureaukrati spiller ind i forhold til gennemførelse af EUprojekter. Desuden indgår Aalborg Kommune kun med 10% af projektarealet, og det har betydning for, hvor stor en andel af midlerne vi kan få del i, selv om vi var klar med flere
projekter. Vi har fået ros for det, der er sat i gang.

Hvis man bruger projektsiden https://life-natureman.dk/ til at søge information om aktiviteter i ådalene får man kun en delmængde af projekterne. Det skyldes at hjemmesiden kun viser arealer med LIFE tilskud. Men da lodsejerne i vores ådale har lavet (og stadig laver)
rigtig meget arbejde uden Life tilskud (de får måske grundbetaling eller tilskud til pleje af græs- og naturarealer), figurerer det ikke på projektsiden.

Følgende lidt utraditionelle projekter i Aalborg blev fremhævet: 

• Lindenborg Ådal: projektområde ved Volsted har været helårsgræsset i 3 år med positiv effekt.
• Halkær Bredning: projektområde lige over for kroen. Vellykket pleje af et meget vådt område. Almindelig sommergræsning med kvæg. Områderne, som har et meget højt naturindhold, kan evt. besigtiges efter aftale med lodsejer.

6. Implementering af Rig Natur v/Camilla Astrup, Park & Natur
Powerpoint fra oplægget er vedlagt referatet.
Niels Peder pointerede truslen fra mårhund og tilbød, at jægerne kan skyde mårhund på kommunens arealer. Det vil indbefatte etablering af baitpladser.
Kirsten følger op i forhold til tilbuddet.
Carl Chr.: efterlyste anbefalinger til at få skabt den gode grøftekant, hvad skal der til?
Camilla følger op.

7. Nyt fra medlemmerne

Sundheds- og Kulturforvaltningen
Hærvejen – der følges op på analysen, nu med organisering af arbejdet, valg af tovholder og i forhold til økonomi.

Mulbjerge – anlægsarbejdet med udsigtsplatformen ’Ørnereden’ går snart i gang efter at Fredningsnævnet har godkendt projektet.

Hammer Bakker – projektgruppen for ’Mødestedet’ arbejder med projektansøgning, som forventes færdig inden nytår.
Svend Lassen tilføjede, at arbejdet med den overordnede friluftsplan er i fuld gang. Sideløbende arbejder landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker med to projekter – udvikling af Mødestedet og åbning af det gamle vandtårn.

Agri Nord
God koncentreret høst betyder, at der i år har kunnet sås efterafgrøder i tide. Der kan ellers være problemer med at nå den inden fristen 20. august.

Danmarks Jægerforbund
Spurgte til resultater fra et projekt til forbedring af vilkårene for agerhøns.
(ref.: Vi undersøger, om der er lavet afrapportering fra projektet ved St. Restrup i 2007- 2008).

Dansk Ornitologisk Forening
Der er sat gps på to kongeørneunger, som er begyndt at flyve. Formålet er at følge deres flyvemønstre. Resultaterne præsenteres på https://rc.ku.dk/goldeneagle/.

Danmarks Naturfredningsforening
Spurgte til hvilke planer kommunen har for udarbejdelse af plejeplaner for de ældre fredninger, hvor der ikke er findes en plejeplan.
Kirsten svarede, at det er et ressourcespørgsmål. Vi ville gerne, men vi har flere opgaver, end vi kan løse.
Jørgen efterlyste specifikt en plejeplan for Hammerværket – hvorfor er den hemmelig?
Kirsten: kender ikke til en sådan plan, vi vender tilbage med svar.
Jørgen gjorde opmærksom på, at i Østerådalen har man set bort fra plejeplanen uden godkendelse fra Fredningsnævnet. Delarealer er slået sammen til fælles græsning – er det ok? hvornår inddrages Fredningsnævnet? Kirsten: vi følger op og vender tilbage med svar.

Danmarks Sportsfiskerforbund
Sportsfiskerne oplever en stigende interesse for lystfiskeri – også blandt unge mennesker.
Oplysningen gav anledning til en snak om friluftsliv generelt, hvor Kirsten omtalte en ny
rapport om friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk og en kronik om emnet, som hun er medforfatter til. Se link:

https://ign.ku.dk/nyheder/2014/friluftslivets-nationaloekonomiske-fodaftryk-i-danmark/

https://www.information.dk/debat/2020/07/styrke-danskernes-muligheder-bruge-naturendyrke-friluftslivet

8. Eventuelt
Intet.

Næste møde: torsdag den 12. november 2020