Deltagere

• Jan Nymark Thaysen
• Peter Lindholt, By- og Landskabsudvalget
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Evi Risdahl, Danmarks Jægerforbund
• Uffe Westerberg, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Pia Juul Eriksen, Sundhed og Kultur
• Kirsten Lund Andersen

Afbud

• Michael Palsgaard, Klima og Miljø

Referent
Jette Binau Sørensen

1. Velkomst og indledning v/ ny formand Jan Nymark Thaysen
Formanden indledte med præsentationsrunde – særlig velkomst til nyt medlem Evi Risdahl, Danmarks Jægerforbund.

2. Godkendelse af dagsorden
Tilføjelse at to punkter efter ønsker fra henholdsvis Jørgen Balslev og Jørgen Pedersen:
Punkt 4 d. Status på mountainbikespor i Lundby Bakker
Punkt 4 e. Status på sager affødt af Friluftsrådets kampagne ”Gå nye veje – stop skiltesko-ven”.

3. Bemærkninger til referat fra møde den 18. november 2021
Der kom ingen rettelser efter referatet fra mødet i november blev udsendt. Referatet er lagt på hjemmesiden.

4. Orientering fra Aalborg Kommune
a. Status for fredning af Sorthøjkilen
Fredningsforslaget var indstillet til behandling af byrådet i december 2021, men blev af magistraten sendt tilbage forvaltningen. Det genfremsendes uændret, dog med justering i forhold til lokalplanen for Sorthøj.  Fredningsforslaget forventes politisk behandlet inden sommerferien.

b. Rig Natur
Biodiversitetsmessen 2022 afholdes som ’Vild Weekend’ lørdag den 30. april og foregår på Aalborg Streetfood. Der er mulighed for at deltage med en stand ved tilmelding senest den 18. april. Invitation blev omdelt.

c. Natura 2000-planer i høring
Udkast til de statslige Natura 2000-planer for 3. planperiode (2022-2027) er i høring frem til 25. maj. De kan tilgås via Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der også er adgang til at afgive høringssvar.

Byer og Natur udarbejder et høringssvar, som skal godkendes i By- og Landskabsudvalget og byrådet.

Som noget nyt er der overordnet fokus på mere naturlige processer og naturens robusthed. Der er dog ikke væsentligt konkret nyt i indsatsprogrammerne, som er den del kommunerne skal omsætte til handling i planperioden.

Carl Chr. spurgte til, om er i regi af LIFE IP Natureman projektet bliver afgivet høringssvar til planerne?

Martin svarede, at det ikke er op til et projektarbejde at forholde sig til høringen.

Jørgen Balslev gjorde opmærksom på en problematik vedrørende Natura 2000-området ved Aalborg Bugt. Havfugle på udpegningsgrundlaget for området fanges som bifangst i garn sat til fiskeri efter stenbider/kvabsøer. DN har forgæves forsøgt at få tal på, hvor mange fugle det drejer sig om, bl.a. ved henvendelse til Fødevareministeriet. Garnene bliver sat primo januar og står der i 3 måneder.

Det blev aftalt, at DN og DOF sender Byer og Natur en kort beskrivelse af problemstillingen. By og Land afsøger, hvor problematikken kan adresseres.

Med referatet udsendes et kort over Natura 2000-områderne i Aalborg Kommune.

d. Status på mountainbikespor i Lundby Bakker
Der har i februar været afholdt møde med trailbuilderne. Der er lavet skitse til ruteforløb, primært uden for fredningen. Kort med kommunens forslag til bedste kompromis for et ruteforløb blev omdelt.

e. Status på sager affødt af Friluftsrådets Kampagne ”Gå nye veje – stop skilteskoven”
Vedrører ’adgang forbudt’ og lignende skiltning i relation til naturbeskyttelseslovens § 26 om offentlig færdsel på veje og stier i det åbne land.

Vi har indtil videre modtaget 9 anmeldelser af mulige overtrædelser.
Heraf kun 2 sager, hvor vi har vurderet, at skiltet er ulovligt og skal fjernes.
4 sager, hvor vi ikke finder skiltene ulovlige.
1 sag ikke i det åbne land.
2 sager i høring ved ejerne.
Friluftsrådet får tilbagemelding i hver enkelt sag, når den afsluttes.

Jørgen Pedersen spurgte til én af de anmeldte sager, hvor der er sat ’adgang forbudt’ skilt på en vej gennem kommunalt areal.

Kirsten svarede, at vi undersøger status og vender tilbage.

5. Revision af vandløbsregulativer v/ Ditte Fernström-Forsmann, Byer & Natur
Slides fra fremlæggelsen er vedlagt.
Præsentationen har endnu ikke være forelagt By- og Landskabsudvalget, så der kan komme ændringer til processen.

Carl Chr.: Bemærkede at vandrådets arbejde konkluderede, at regulativerne fremover skal udarbejdes, så vandløbene klimasikres. Regulativerne skal gøre rede for, at vandløbene er dimensioneret, så de er klimasikre. Er enig i, at miljø skal tilgodeses, det samme skal hydrologien og klimatiltag. Der kan laves gode vandløb, som tilgodeser begge dele, fx med dobbeltprofiler. Det skal de ny regulativer sikre.

Uffe: Fandt at det vil være interessant også at se på de vandløbsnære arealer og hvordan driften og indholdet af disse spiller sammen med behovet for vandløbsvedligeholdelse. Se på helheder i ådalen.

Kirsten: Oplyste at vi fra politisk side også er blevet bedt om at kigge på synergieffekter i forhold til lavbund.

Martin: Supplerede med at et lavbundsprojekt også kan indeholde ændret vedligehold af et vandløb, såfremt det vil gavne vandløbet. Og der vil være  penge at spare på vedligehold.

Jan: Fremhævede at ’våd natur’ og ’tør natur’ nu er i samme forvaltning, hvilket gør arbejdet med at se på helheder og sammenhænge nemmere. Regulativrevisionen har været længe undervejs, nu kommer der til at ske noget.

Carl Chr.: Oplyste at landbruget har bestilt en rapport ved EnviDan for at få belyst, hvilke vandløb der er stærkt modificerede og kunstige med henblik på at sammenholde med vandområdeplanernes målsætninger.

Vedrørende den aktuelle sag om Skovåen bemærkede Carl Chr., at det er på grænsen til utilstedeligt, at kommunen ikke i tide har taget hånd om sagen.

Kirsten: Lovede at vi laver en oversigt til belysning af forløbet i sagen – det er et kompliceret og usmidigt system erstatningssager kører i.

6. Nyt fra medlemmerne

Sundhed og Kultur
Nyt landdistriktsudvalg, som har 5,4 mio. kr. i indeværende år til uddeling til projekter og derudover 1 mio. kr. i en landsbypulje, som er øremærket landsbyernes bymiljø, fx fortov mv. Landdistriktspuljen er opdelt i tre delpuljer, som afhænger af projektstørrelse. Se Aalborg Kommunes Landdistriktspulje .

LandboNord
Fornyelse af vandløbsregulativerne fylder meget hos foreningen og medlemmerne.

Danmarks Jægerforbund
Jægerrådet i Aalborg Kommune har været under revision. Der er bl.a. arbejdet med rådets formål – fokus på aktiv beskyttelse og benyttelse samt indsats for at inddrage unge.

Jægerrådet afholder sammen med Aalborg Kommune den 24. maj arrangement i forbindelse med regulering af råger. Evi opfordrede til, at arrangementet gives mere opmærksomhed fx på facebook, arrangementet er en spændende oplevelse og oplagt lejlighed til at formidle til børn og unge. Ser gerne andre repræsentanter fra Det Grønne Råd som deltager.

Anton gjorde opmærksom på at tjekke reglerne for servering af tilberedt vildt.

Jægerforbundet foreslog, at der etableres et samarbejde med forvaltningen med henblik på at undgå tab af vildt i forbindelse med slet på kommunale arealer. Der er stor risiko for at skade eller dræbe rålam, harekillinger eller jordrugende fugle. Jægerne kan måske tilbyde at drive områderne igennem med hunde eller andet vildtskræmmer for at skåne vildtet.

Agri Nord
Agri Nord sidder med i DK2020 arbejdet i flere kommuner, men endnu ikke i Aalborg. Hvordan håndteres arbejdet i Aalborg?

Kirsten svarede, at vi tager kontakt til Klima og Miljø for et svar.

Friluftsrådet
Friluftsrådet uddeler 50 mio. kr. til projekter, som skaber bedre muligheder for friluftsliv og naturforståelse. Der bliver givet tilskud til projekter inden for tre temaer: Fysiske rammer for friluftsliv, vandfriluftsliv og børn og unges friluftsliv. Næste ansøgningsfrist er 1. juni 2022.

Søg tilskud til din idé: 50 millioner kroner til friluftsprojekter | Friluftsrådet (friluftsraadet.dk)

Dansk Ornitologisk Forening
Det ser ud til, at endnu et havørnepar har slået sig ned i Aalborg Kommune – nordenfjords i privat skov. Det er det 3. par og som de andre i privat skov, hvor der er fredeligt. Som det er nu, er der ikke plads i de kommunale skove – stillezoner der ønskes.

Danmarks Naturfredningsforening
Intet nyt fra foreningen, men opbakning til ønsket om stillezoner i de kommunale skove.

Kirsten svarede, at hun faktisk er i tvivl om, hvorvidt vi kan honorere det arealkrav, som hensynet til de store fugle stiller. Vi vil undersøge det.

Landsbyerne i Aalborg Kommune
Foreningen arbejder for at synliggøre, at kommunen har en aktive landdistriktspolitik, fordi det er vigtigt i forhold til at tiltrække nye borgere.

Nf plus
Opfordrede til at fremme skovrejsningsprojekter.

Naturstyrelsen
Gennemførelse af projekter på lavbund er en stor opgave i Naturstyrelsen.

7. Temamøde 2022

Der kom mange forslag til emner til et temamøde. Dato er endnu ikke fastlagt.

Klimasikring – handleplaner på forkant, så man ikke tvinges til nødløsninger på bagkant

• CO2-nedbringelse
• Vedvarende energi – placering af sol- og vindanlæg
• Plastic i det åbne land – oplysning og forebyggelse
• Vandløbsregulativer og klimatilpasning
• Samskabelse – interessefællesskab i opgaveløsning

Forvaltningen sammensætter med udgangspunkt i forslagene et forslag til temamøde.

8. Eventuelt

Intet

Kommende møder: 16. juni, 25. august og 17. november kl. 15.00-17.00

Deltagere

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Kirsten Lund Andersen, By- og Landskabsforvaltningen

Afbud

• Michael Palsgaard, Miljø- og Energiforvaltningen
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne

Referent
Jette Binau Sørensen, Byer & Natur

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt med tilføjelse af punkt 3d om kommuneplanen.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 19. august 2021
Der kom ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden

3. Orientering fra Aalborg Kommune.
a. Fredninger
Status for fredningen af Golfparken:
Fredningsnævnet forventes at træffe endelig afgørelse den 25. november.
Der blev spurgt til, hvorfor søen i parkens sydvestlige hjørne ikke er med i fredningen?
Søen er udeladt af hensyn til mulig bebyggelsesprocent ved Universitetsboulevarden syd for
fredningen. Søen er under alle omstændigheder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Kirsten gav udtryk for stor ros til Danmarks Naturfredningsforening for deres arbejde med fredningen.

Igangsætning af fredning af Sorthøjkilen:
Fredningsforslag kommer til behandling på By- og Landskabsudvalgets møde den 25. november. Link til mødedagsordenen med sagsmaterialet udsendes til Det Grønne Råd.
Ønsker fra Zoo om udvidelse af haven blev drøftet i relation til tidligere afgørelse vedrørende
udvidelse og i forhold til fredskov (Mølleparken).
Danmarks Naturfredningsforening takkede for, at fredningsarbejdet fik høj prioritet i forvaltningen, så fredningsforslaget på kort tid blev færdigt til politisk behandling i år.

Opfølgning på klagenævnets afgørelser om mountainbikespor i fredningerne i Lundby Bakker og
Hammer Bakker:
Der bliver lavet en orientering til det politiske udvalg, som derefter sendes til Det Grønne Råd. Vi er i fuld gang med arbejdet og når det til tiden.
(ref.: forvaltningen har efter mødet oplyst, at fristen for at efterkomme afgørelsen vedrørende
Lundby Bakker er den 28. juni 2023. Arbejdet med sporændringer, fjernelse af anlæg samt opsætning af skilte i Hammer Bakker afsluttes den 26. november 2021).

b. Naturdelen i Masterplan for Limfjorden
Opfølgning fra sidste møde, hvor det blev aftalt at der skulle orienteres om naturdelen i masterplanen.
Selve masterplanen er godkendt i alle 18 medlemskommuner. Den tilhørende handlingsplan er
til godkendelse på Limfjordsrådets møde den 10. december. Opfølgningen i Det Grønne Råd afventer den endelige godkendelse i Limfjordsrådet.

c. Rig Natur
Biodiversitetsmessen den 20. september var en succes og der planlægges ny messe i 2022.
Den grønne brancheforening for anlægsgartnere henvendte sig efterfølgende, og vi indgår i et
EU-projekt om begrønning generelt. Internt ser vi selv på, hvordan vi kan få mere grønt indhold i forbindelse med planlægning.

d. Kommuneplanproces
Forslaget til Kommuneplanrevision 2021:
2. behandling af BLU den 25. november og behandling af Byrådet den 13. december 2021.

4. Afsked med rådets formand
Rådmand Hans Henrik Henriksen forlader politik fra årsskiftet og dermed også posten som formand for Det Grønne Råd gennem otte år.
HH fremhævede, at naturen er kommet højere op på den politiske dagsorden i løbet af perioden.
Samtidig er budgetplanlægningen ændret og ruller nu over 8 år (mod tidligere 4), og dermed bliver det i højere grad muligt at planlægge tiltag for natur. Den politiske vilje er der, og der er midler at agere for.
De kommunale midler til fx skovrejsning kommer til at blive brugt i bredere sammenhæng for i højere grad at kunne understøtte naturgenopretning.
Der bliver gjort en stor indsats for arbejdet med sammenhængende natur i Aalborg og på tværs af kommunegrænser.

HH fandt tillige, at der er flere gode eksempler på, at en plan for indsats i et mindre område er vokset
til større projekter – fx Drastrup (drikkevandsområde), Hammer Bakker og Hals Mose.
Der blev udtrykt stor tak for samarbejdet i rådet både fra HH’s og medlemmernes side.

5. Revision af kommissorium og evaluering af Det Grønne Råds arbejde
Med ny forvaltningsstruktur og nyt politisk udvalg fra 2022 er det tid til at tage en drøftelse af Det Grønne Råds arbejde og videregive anbefalinger til det fremtidige arbejde i rådet og samarbejdet med det ny udvalg.
HH foreslog, at Det Grønne Råd fremover skal have foretræde for det politiske udvalg én gang om året for at klæde politikerne på. Gerne både for By- og Landskabsudvalget og Klima- og Miljøudvalget.
Jørgen Balslev udtrykte ønske om i højere grad at være med på forkant – så rådet ikke først inddrages, når beslutningerne er truffet, men får mulighed for at kunne fungere mere som et rådgivende forum.
Kirsten: Det er besluttet, at vi skal udarbejde et katalog over dilemmaer til det politiske udvalg. Her kunne Det Grønne Råd komme med i arbejdsfasen.
Kirsten foreslog – med henvisning til det møde, som de nordjyske kommuners grønne råd afholdt om Natur på tværs af Nordjylland –, om det ville være en idé at afholde et møde fælles med andre grønne råd én gang om året. Konklusion blev, at idéen ikke forfølges, idet de grønne råd agerer i hver deres politiske sammenhæng.
Niels Qvist gav udtryk for vigtigheden af at få snakket sammen og fremhævede i den forbindelse Det Grønne Råds temamøder.
Rådets sammensætning blev drøftet, og der var enighed om, at klimaspørgsmål også har relevans i Det Grønne Råds arbejde, og at det derfor er vigtigt også at inkludere den kommende Klima- og Miljøforvaltning. Ifølge gældende kommissorium er både Miljø- og Energiforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen repræsenteret i rådet. Det bliver op til den ny formand for rådet og det ny politiske
udvalg at tage stilling til, om der skal ske ændringer i rådets sammensætning.

6. Nyt fra medlemmerne
LandboNord
Elever på Nørrevesterskoven har lavet 50 uglekasser til LandboNord, som vi pt. er ved at dele ud til
landmænd, der vil sætte dem op i Nordjylland. Den lokale ugleforening i Brønderslev vil gerne monitere på projektet.
LandboNords medlemmer har sået 120 km faunastriber i år.
Der kommer mange klager fra medlemmer over manglende vedligeholdelse af offentlige grøfter.

Dansk Ornitologisk Forening
Foreningen kommer til at miste data fra GPS på tre kongeørne og en del havørne, når 3G-netværket
lukkes. Der arbejdes på at flytte til 2G, men der kan ikke håndteres lige så store mængder data.

Friluftsrådet
Jørgen deltog i et møde med Fredningsnævnet angående en bålhytte i Hammer Bakker – det var en lille sag, men alligevel flot, at det kunne klares på 5 min.

Danmarks Jægerforbund
Angående mountainbike i Aslundskoven – hvorfor har kommunen ikke været ude for at se på, hvad der foregår? Jægerne oplyser, at der bliver kørt overalt, også med lys om natten.
Kirsten: Det undersøger vi og vender tilbage med svar.
Niels spurgte, om en suppleant fra foreningen kan komme med og overvære et par møder for at se, hvordan de foregår?
Kirsten: vi tager spørgsmålet med til det nye udvalg.

7. Eventuelt
Mødedatoer 2022 afventer ny formand for rådet.

Deltagere

• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Mette Ragborg Møller, Agri Nord
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne
• Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jesper Hansen, Limfjordssekretariatet

Afbud

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Michael Palsgaard, Miljø- og Energiforvaltningen
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen

Referent

Jette Binau Sørensen, Park & Natur

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 27. maj 2021
Der kom ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.

3. Orientering fra Aalborg Kommune
a. Ny forvaltningsstruktur
’Våd natur’ flyttes til By- og Landskabsforvaltningen (By og Land) pr. 1. januar 2022. Placeres i Byer & Natur.
Våd natur omfatter vandløbsmyndigheden (sagsbehandling og tilsyn), vandplaner og projekter, klimaprojekter, dambrugstilsyn, kystbeskyttelse. Grundvand, spildevand og Limfjordssekretariatet forbliver i den kommende Klima- og Energiforvaltning.
Oversigt over den ny struktur sendes med referatet.

b. Mountainbikespor på Aalborg Kommunes arealer
Siden sidst har der været besigtigelse af sporet ved Kongshøj, og konklusionen er, at arealet ikke er overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Sporet gennembryder 2 steder et beskyttet dige. Der bliver taget stilling til lovliggørelse (dispensation/retablering).
Der er udarbejdet et notat, som sendes ud med referatet.

c. Kommuneplanhøring afsluttet
Forslag til Kommuneplanrevision 2021 har været i høring fra den 28. maj til den 6. august 2021,
og By- og Landskabsforvaltningen er netop midt i at behandle og håndtere alle de knap 270 indsigelser og bemærkninger, der er modtaget.
Uden at have gennemgået alle indsigelser i detaljen ser det pt. ud til, at der ikke er indkommet
indsigelser/bemærkninger fra foreningerne og organisationer repræsenteret i Grønt Råd.
Det er intentionen, at Kommuneplanrevision 2021 (sammen med en anbefaling af håndteringen af de indkomne indsigelser og bemærkninger) sendes til endelig politisk godkendelse i løbet af september 2021.
Rådets medlemmer bemærkede, at det er uhensigtsmæssigt at lave høring hen over sommerferien. Det er et meget omfattende og uoverskueligt materiale at sætte sig ind i.
Der blev afholdt en seance i høringsperioden målrettet Det Grønne Råds medlemmer. Intet at
klage over der, men ingen havde mulighed for at lave høringssvar i ferien.

d. Budget 2022
Ønsker til budgetudvidelser fra By- og Landskabsforvaltningen:

Afledt drift
Klimatiltag (herunder afvanding fra vejgrøfter)
Grøn omstilling af drift
Skovrejsning/naturprojekter
Træplantning
Legepladser

Ønsker til budgetudvidelser fra Miljø- og Energiforvaltningen:

Separatkloakering (myndighedsarbejdet)
Grundvand og drikkevand (øget sagsbehandling og undersøgelser mht fund af pesticider, indvindingstilladelser)
Vandhåndtering – helhedsorienteret og klimatilpasset (overordnet planlægning og undersøgelser. En stor del af opgaven flytter til BLF)
Grøn omstilling (myndighedsarbejdet)
Videreførelse af tillægsbevilling til grøn omstilling 2021
Multifunktionel grundvandsbeskyttelse
Limfjordsrådet
Klagesager

Flemming spurgte til, hvordan klimatilpasning håndteres i budgetlægningen.

Kirsten: Budgetplanlægningen ruller over 8 år, og der bliver lavet en klimaoversigt, hvor
projekterne vurderes efter følgende kriterier: Projekter med CO2 reduktion, grønne projekter og gængse projekter.

Sofiendal Enge og Øster Å er eksempler på klimaprojekter. I lokalplaner lægges der op til bæredygtige valg, men vi kan ikke diktere alt. Vi arbejder indgående med håndtering af overfladevand i tværgruppe med Kloak, der er stort fokus på nedsivning og permeable overflader.

Jørgen Balslev efterlyste en fuldstændig oversigt over overløbsbygværker.

Kirsten: Vi undersøger, hvad der findes.

e. Rig Natur
i. Projekt Frugttræer, bærbuske og krydderurter
Oversigt over udførte og kommende projekter blev omdelt. Vedlagt referatet.
Forsøgsordning. 1 mio. kr. i 2021 og 2022.
Frugt, bær og krydderurter gøres tilgængelige for borgerne.
ii. Danmarks vildeste kommune

Opfordring til rådets medlemmer: hvis I har projekter eller forslag, som kan bidrage til et vildere
Aalborg, så vil vi gerne høre om dem. Der er også mulighed for at tilmelde projekter på kommunens hjemmeside.
Danmarks Vildeste Kommune (aalborg.dk)
Kommunens projektkatalog sendes med referatet.
Anton foreslog, at kommunen anvender de store mængder hækaffald, som køres til genbrugspladsen, til at bygge en labyrint til rekreativt formål.
Flemming foreslog, at et fjordprojekt mellem Mølholm og Barmer, der tidligere har været arbejdet
med, tages op igen. Der er meget at vinde ved at lave naturprojekt for engene langs fjorden.

f. Klagenævnsafgørelser 1. halvår 2021
Vi har fået to afgørelser fra klagenævn i årets første halvdel.
Planklagenævnet har stadfæstet kommunens afslag på landzonetilladelse til etablering af et minivådområde ved kysten på nordsiden af Limfjorden. Begrundelsen for afslag var landskabelige
og naturmæssige værdier.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet en afgørelse om, at et hedeareal med stor andel af tilgroning er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet lagde vægt på, at kommunen
trods tilgroningen havde registreret karakteristisk hedevegetation på arealet.

g. Ny pjece: Anlæg og pleje af søer og vandhuller
Pjecen blev omdelt og vedlægges referatet. Den udleveres til de borgere, som får tilladelse til at
grave nye søer og i forbindelse med oprensning af eksisterende søer.
Vi har hvert år en del ansøgninger vedrørende søer.

4. Limfjorden i balance – Masterplan for Limfjorden

v/ Jesper Hansen, Limfjordssekretariatet
Masterplanens strategidel er godkendt af alle Limfjordsrådets 18 kommuner i foråret 2021. Vedlægges referatet.
Helt overordnet handler masterplanen om det, der berører kommunerne på tværs og som vedrører vand. Planen har fem fokusområder: fjorden, oplandet, klimaet, naturen samt forankring og
merværdi.
Handlingsdelen er ikke vedtaget endnu, men skal godkendes senest i november inden kommunalvalget. Den bliver udarbejdet i samarbejde med en bred vifte af interessenter, politikere og
administrative medarbejdere i kommunerne. Strategi og handlingsplan danner grundlag for et indsatsprogram, som gør det muligt at lave konkrete miljø, natur og klimaprojekter i og omkring Limfjorden.

Konkrete projekter, som allerede er sat i værk eller under ansøgning:
Pilotprojekt til afprøvning af muslingeopdræt som marint virkemiddel.
Limfjordsrådet har foreslået fødevareministeren, at der laves et pilotprojekt, hvor alle problemstillinger belyses. Der er ansøgt så mange anlæg, at staten har sat stop for nye ansøgninger. Samtidig er der stor modstand mod brugene. Målet er nu at få lavet en havplan, hvor staten udlægger
rammerne for fx placering af muslingebrug. Limfjordssekretariatet laver høringssvar til planen.

Overblik over urenset spildevand.

Sekretariatet arbejder på en oversigt over diffus udledning fra overløbsbygværker mv til opgørelse af belastningen med kvælstof og fosfor fra spildevand og punktkilder. Opgøres på delvandområder.
Levende laboratorier.
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer etableres levede laboratorier for at fremme lokalt engagement og undersøge hvordan vandområdeplanerne kan realiseres – hvilke virkemidler der virker i et givent opland.

Projekt Kysthjælper – vi giver havet en hånd.

Velux Fonden har givet 8 mio. kr. til et projekt, som omfatter 4 forsøgsområder, hvoraf et er placeret i Aalborg Kommune til etablering af et ministenrev. Projektet omfatter både stenrev og andre tiltag, og inddrager frivillige.
Angående stenrevet ved Løgstør – der er kun observeret få tangplanter, vandet er for uklart til at der er tilstrækkeligt lys. Til gengæld er der mange hummere.
Jørgen Balslev spurgte, om der bliver gjort noget for at fremme fiskeriet i Limfjorden.

Jesper: Er ikke bekendt med projekt ud over projekt Havørred Limfjorden.
Anton spurgte til omfang af krydstogtskibe til Aalborg.

Jesper: Har ikke været vendt i regi af Limfjordsrådet.

Michael spurgte til om der sker formidlingsaktiviteter i Limfjordsrådets regi.
Jesper: Vi laver en del formidling i de konkrete projekter og aktiviteter. Men Limfjordsrådet laver ikke en generel formidlingsindsats om fjorden.

5. Nyt fra medlemmerne
Ingen havde nyt at berette.

Flemming spurgte til kommunens slåning af grøftekanter – hvorfor slås nogle og andre ikke? Og hvad er holdningen til at private nogle steder slår de kommunale rabatter/grøfter?

Kirsten: Vi har forskellig praksis for forskellige typer af areal. Forvaltningspraksis sendes ud med
referatet. Mht privates ageren på kommunens arealer, så er det en vurderingssag og et spørgsmål om omfang og ressourcer, om vi griber ind.

6. Eventuelt
Naturdelen i masterplanen for Limfjorden sættes på næste møde

Deltagere:

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Svend Erik Mikkelsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, By- og Landskabsforvaltningen
• Anne Marie Overgaard, By- og Landskabsforvaltningen
• Lars Nørgaard Bach, Miljø- og Energiforvaltningen
• Roar Poulsen, By- og Landskabsforvaltningen
• Catrine Jensen, By- og Landskabsforvaltningen
• Mette Kristoffersen, By- og Landskabsforvaltningen

Afbud

• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening

Referent

Jette Binau Sørensen, Byer og Natur

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt med tilføjelse af ekstra punkt til orientering om Hammer Bakker.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 11. februar 2021

Der kom ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.

3. Orientering fra Aalborg Kommune

a. Ny forvaltningsstruktur

Det Grønne Råd havde forud for mødet fået tilsendt høringsmaterialet om den ny forvaltningsstuktur.

Relevant for Det Grønne Råd er særligt, at ’våd natur’ flyttes til By- og Landskabsforvaltningen, som det ser ud nu.

Jørgen Balslev fandt det positivt, at den våde natur samles med resten af naturforvaltningen. Han spurgte til, hvor arbejdet med bæredygtighed bliver placeret.

Kirsten svarede, at bæredygtighed er rykket helt op på den politiske dagsorden, og at byrådet nu arbejder med alle FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighedsstrategien afløses af en verdensmålsstrategi, og fra alle kommunens forvaltninger deltager repræsentanter i klima- og bæredygtighedsarbejdet. Den kommende klimaforvaltning bliver tovholder. Uddybes yderligere under mødets punkt 6.

Det Grønne Råds medlemmer kan indtil 7. juni kl. 10.00 indsende høringssvar til forvaltningsstrukturen.

b. Mountainbikespor på Aalborg Kommunes arealer

Mountainbikesporten giver ofte anledning til drøftelse i det offentlige rum, og der er stort fokus på sporene på kommunens arealer. Derfor orienteres rådet om status på de enkelte spor.

Lundby Krat og Poulstrup Sø: Fredningsnævnet har afgjort at sporene i de fredede områder skal nedlægges. Aalborg Kommune har påklaget afgørelserne, som ligger til behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hammer Bakker: Der er indeholdt et spor i fredningen, og Fredningsnævnet har nu godkendt et tracé. De enkelte anlæg skal nu vurderes, og der skal laves ændringer, hvor nogle sporstrækninger nedlægges, og der laves nye forløb til erstatning.

Kongshøj: Her er ingen fredning, men der skal laves afklaring i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3, skovloven og museumsloven.

Koldkærskoven: Her bliver anlagt et nyt spor, myndighedsarbejdet er i gang.

Aslundskoven: Der er anlagt et spor uden godkendelse – vi følger op.

Vestbjerg: Inden for et nyetableret, kommunalt skovrejsningsområde er der anlagt et spor uden godkendelse – vi følger op.

Drastrup: Privatejet område med anlagt spor. Der pågår myndighedsarbejde i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Derudover er vi i dialog med Naturstyrelsen om et spor på deres areal ved Drastrup. Og vi kigger på muligheder for at lave et nyt spor i det ny skovområde ved Lundby.

Jørgen B. spurgte til sporet ved Kongshøj. DN har påklaget Miljøstyrelsens afgørelse i forhold til skovloven og påpeget forsinket sagsbehandling fra kommunens side i forhold til § 3-beskyttelsen.

Catrine gjorde rede for sagsgangen og oplyste, at der inden for nærmeste fremtid vil blive foretaget en genbesigtigelse til afklaring af arealets § 3-status.

Flemming efterlyste retningslinjer og en konstruktiv dialog, så konflikter kan undgås, og Jørgen B. fandt at kommunen skal lave en overordnet planlægning og tydeligt informere om, hvad der er lovligt. Svend Erik fremhævede DOF’s store ønske om at rød glente får ro til at etablere sig i Hammer Bakker og var derfor meget tilfreds med, at der nu bliver lavet ændringer.

Hans Henrik gav udtryk for, at kommunen arbejder på at koordinere de forskellige interesser og hensyn, men at selv om vi kan tilbyde spor, så kan vi ikke styre alle, der kører i vores områder.

Catrine fortalte, at vi arbejder på at få ryddet op og komme på forkant, og at vi gerne vil informeres om eventuelle piratspor, men at vi ikke selv kommer til at føre dagligt tilsyn.

c. Rig Natur

Vi har indsendt Grøn Bog til Miljøstyrelsens konkurrence ’Danmarks vildeste kommune’.

I tilknytning til den har vi også lavet et mere udførligt projektkatalog, som kan rekvireres hos Aalborg Kommune.

På kommunens arealer har vi 5 projektområder, som vi i år følger med monitering.

Vi modtager meget gerne projektidéer fra Det Grønne Råd, store som små projekter. Der er en hjemmeside undervejs, som skal give mulighed for at foreslå projekter.

Carl Chr. gjorde opmærksom på, at der stadig mangler at blive gjort en indsats for at landbrug og skovbrug ikke bliver taberen, når der laves ny natur. Lovgivningen er et problem, fordi ny natur og arter, som indfinder sig, kan risikere at medføre begrænsninger og nye restriktioner for de landbrug, som ligger i nærområdet til et naturprojekt. Landbruget vil gerne være  medspiller, men frygten for restriktioner står i vejen. Foreslog at kommunen også laver aftale for at få villahaver med i indsatsen for biodiversiteten.

Jørgen B. foreslog med henvisning til forrige mødes emne om læhegn, at landbruget kan fremvise de værdier, som deres levende hegn og diger, rummer.

Kirsten var enig i, at jordbrugserhvervene spiller en stor rolle, og derfor vil kommunen tage et møde med dem.

Hans Henrik fortalte, at kommunen har afsat en del midler til skovrejsning og biodiversitet inden for de kommende 7-8 år. Vi vil arbejde for at anvende midler bredt og se på mulighed for at indgå partnerskaber med de store naturfonde. Ambitionen er at vinde konkurrencen som vildeste kommune.

d. Hammer Bakker

Projektet i Hammer Bakker fik flot opmærksom fra TV2 og TV2 Nord i forbindelse med landsindsamlingen ’Danmark redder jord’. De mange vellykkede indslag var summen af gode, kompetente kræfters arbejde, og bag ligger også en god dialog med borgerne i området, ligesom Det Grønne Råds arbejde har været med til at skabe grobund for projektet.

4. Natur på tværs af Nordjylland 

v/ Catrine Jensen, Byer og Natur

Opfølgning på webinar for de 10 nordjyske kommuner den 10. maj.

Catrine takkede for et stort engagement fra de grønne råd ved workshoppen og til det videre arbejde. Nu følger en politisk behandling i alle kommunerne hen over sommeren, og senere følges igen op i de grønne råd. Der er potentielle projekter i alle de 10 kommuner.

Flemming fandt det meget positivt, at en hel landsdel står sammen, og at det er let at blive medspiller på idéerne.

Kirsten fremhævede at Grønt Danmarkskort er transformeret ind i arbejdet for mere natur på tværs af Nordjylland – det lange seje træk giver pote nu.

5. Bekæmpelse af spøgelsesnet og strandaffald i og ved Limfjorden

v/ Lars Nørgaard Bach, Limfjordsrådets Sekretariat

Peter fortalte, at også lystfiskerne oplever spøgelsesgarn – ørrednet bliver efterladt. Lystfiskeforeningerne har drøftet muligheden for at gøre en indsats, men det er for svært, at konstatere nettene. Derfor er det godt, at der nu laves tiltag.

Carl Chr. var enig i, at det er et godt initiativ og understregede, at det er vigtigt, at der kigges på alle årsager og presfaktorer, som vedrører Limfjordens tilstand.

6. By- og Landskabeforvaltningens arbejde med bæredygtighed - status på forvaltningens natur- og klimaindsats

v/ Roar Poulsen, Byer og Natur

7. Kommuneplan i høring

v/ Mette Kristoffersen, Byudvikling og Byggeri

Kommuneplanen sendes i høring med frist indtil 6. august. Flere gav udtryk for, at det er en uskik at sende store planer i høring hen over sommeren.

Hans Henrik gjorde rede for forløbet og tog kritikken til efterretning.

8. Nyt fra medlemmerne

Intet nyt.

Carl Chr. spurgte til status på to projekter. Forvaltningen vender tilbage med svar.

9. Eventuelt

Hans Henrik oplyste at næste budgetproces sættes i gang, og at der er mange grønne ønsker til budgettet.

Deltagere:

• Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen
• Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening
• Carl Chr. Pedersen, Agri Nord
• Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund
• Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening
• Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen
• Jørgen Pedersen, Friluftsrådet
• Niels Pedersen Qvist, LandboNord
• Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune
• Bent Skov Christensen, nf plus
• Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen
• Kirsten Lund Andersen, Park & Natur
• Anne Marie Overgaard, Park & Natur
• Johan Pedersen, Miljø- og Energiforvaltningen

Afbud

• Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund
• Michael Tams Engberg, Naturvejlederne

Referent
Jette Binau Sørensen, Park & Natur

0. Ny repræsentant fra nf plus, Bent Skov Christensen, blev budt velkommen.

1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt med tilføjelse af 2 ekstra punkter til orientering – nyt fra Hals Mose og Hammer Bakker.

2. Bemærkninger til referat fra møde den 20. august 2020
Længe siden sidste møde, men det planlagte møde i november måttet aflyses. Bortset fra en enkelt rettelse kom der ingen bemærkninger, og referatet er lagt på hjemmesiden.

3. Klimatilpasning i Aalborg Kommune
Emnet var en opfølgning på tidligere drøftelser i rådet om klimasikring i forhold til oversvømmelser fra vandløb.
Johan Pedersen, Miljø- og Energiforvaltningen fremlagde vedlagte powerpoint. Der var stor ros til oplægget.

Carl Chr. fortalte, at også i vandrådets arbejde er der fokus på klimatilpasning. Takkede for at muligheden for at lave dobbeltprofil er kommet med i kommunens oplæg, det er en løsning, som han ser gavner både vandafledning og biodiversitet.

Martin spurgte til, om der er tænkt i at anvende multifunktionel jordfordeling og opfordrede til at rette henvendelse til Naturstyrelsen, som kan lave jordfordeling med opkøb.

Johan oplyste, at der vil blive kigget på principperne for det og at jordfordeling ifht lavbund er meget aktuelt. Der er kommet ny lavbundsordning, som er mere håndterbar en den hidtidige ordning.

Flemming spurgte til, hvorfor Ryå ikke var med som indsatsområde. Og om man har forholdt sig til vandløbenes udløb i Limfjorden, når også vandstanden stiger i fjorden.

Johan svarede, at fordi oplandet til Ryå især ligger i nabokommuner, så skal en løsning findes i et samarbejde. Mht vandløbenes udløb til Limfjorden, så er der lavet mange beregningsscenarier for vandstande i vandløbene, fx Svanholmgrøften, i forbindelse med at dobbeltprofil er dimensioneret.

Jørgen Balslev spurgte til hvad landbruget vil være med til ifht udtagning af lavbundsarealer og jord-fordeling. Carl Chr. svarede, at det kun kan gå for langsomt, der er et stort ønske om at komme i gang. Landbruget er også i høj grad interesseret i at der laves vådområder, men oplever at mange projekter falder på teknikaliteter.

Niels Qvist spurgte til afvanding og sandfang i de ny vandløbsregulativer, nu hvor fællesregulativet for kommunens vandløb er droppet. Hvad er holdningen til sandfang? Foreslog at invitere Finn Si-vebæk (fiskeplejekonsulent DTU Aqua) til at holde oplæg på et temamøde.
Johan bekræftede, ar der ikke arbejdes videre med et fællesregulativ. Der er nu afsat midler til en revision af samtlige regulativer. Regulativet for Skovåen revideres som det første, derefter regulativerne for de vandløb, som har strækninger, hvor der ikke er dimensioner på (naturvandløb). Lind-holm Å bliver det første. Miljø- og Energiforvaltningen har ansat ny medarbejder til at varetage opgaven med regulativrevision. Mht til etablering af sandfang, så er der flere hensyn, som skal afvejes inden et svar, bl.a. i forhold til naturbeskyttelse, som skal afklares med Park & Natur.

Hans Henrik konkluderede, at der ser ud til at være flere relevante emner til et temamøde, fx om jordfordeling.

4. Orientering fra Aalborg Kommune

a. Bekæmpelse af mårhund – opfølgning fra sidste møde
Kommunen har efter opfordring fra jægerne nu besluttet at iværksætte en regulering af mårhund. Der er etableret to baitpladser i Hasserisskoven, hvor mårhund reguleres.

b. Natur på tværs af Nordjylland
Samarbejde mellem 10 nordjyske kommuner om at skabe stor, sammenhængende natur.
Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted, Morsø.

Den 3. marts afholdes virtuel workshop med deltagelse af borgmestre og politikere fra de 10 kommuner.

I foråret indkaldes kommunernes grønne råd til webinar om projektet.
DCE har udarbejdet et notat om, hvor potentialerne er for at skabe store, sammenhængende natur-områder i Nordjylland.

Jørgen Balslev spurgte til, om der er sammenhæng til Grønt Danmarkskort. Kirsten svarede, at der er koordineret i forhold til Grønt Danmarkskort, det indgår i det arbejde DCE har lavet.

c. Udført pleje inden for fredninger 2020
Fremrykkede midler i 2020 gjorde det muligt at lave en ekstra indsats i en række mindre fredninger.
Powerpoint fra præsentation vedlagt.

d. Implementering af Rig Natur - status 2020 og nye initiativer 2021
Det Grønne Råd fik med dagsorden tilsendt det samme materiale, som har været præsenteret for By- og Landskabsudvalget.
Vi er i gang på mange fronter, opsummering herunder:

- Tiltag for biodiversiteten på kommunalt ejede arealer
- Indsats i parker og grønne områder
- Pleje af § 3-arealer
- Udvikling af database – registrere og følge op på initiativer
- Formidling
- Partnerskaber og rådgivning
- Det Grønne Frejlev
- 2021: fortsættelse af indsatsen og planlægning og igangsætning af effektovervågning.
- Og vi vil deltage i miljøministerens konkurrence om Danmarks VILDESTE kommune.

e. MTB-bane ved Kongshøj
Park & Natur har modtaget henvendelse fra DOF, Anton Thøger, vedrørende mountainbikesporet på Kongshøj. Det påpeges, at det er ærgerligt og ikke hensigtsmæssigt, at der er lavet spor med mange slyng på skråning med kalkoverdrev.

Kirsten svarede, at vi arbejder på at finde en løsning. Vi oplever et meget stort tryk på vores arealer og et clash mellem benyttelse og beskyttelse. I forbindelse med det ny skovområde ved Lundby Krat bliver lavet et nyt mtb-spor – men her har vi også en forventning om, at der udvikles beskyttede naturtyper, og så gentages dilemmaet. Vi skal afklare internt, inden svar til DOF.

Kirsten konkluderede, at også her er stof til et temamøde.
Hans Henrik tilføjede, at det vil være et emne, hvor også Sundheds- og Kulturforvaltningen inddrages.

f. Hals Mose
Partnerskab mellem Den Danske Naturfond, PostNord, Niras og Aalborg Kommune. Fonden og kommunen ejer arealerne. PostNord yder klimabidrag på 1 mio. kr.

Projektet er et eksempel på ny interesse for at købe klimakreditter lokalt. Det er første gang natur-fonden laver genopretningsprojekt med klimabidrag.

Nu skal en forundersøgelse til lavbundsprojekt igangsættes, og de rekreative muligheder under rammerne af naturprojekt skal undersøges. Se beskrivelse fra Den Danske Naturfond. 

g. Hammer Bakker
Vi får lavet plejeplaner for de tre fredninger, som ligger i projektområdet. Formålet er at koordinere naturgenopretningsprojektet med fredningsbestemmelserne.

Vi får lavet moniteringsplan for effekten af projektet, som har til formål at konvertere plantage til natur og udsætning af græssere.

5. Henvendelser fra DN
Jørgen Balslev havde indsendt to punkter til mødet. Begge blev udsendt sammen med dagsorden.

Rig Natur:
Jørgen Balslev forklarede, at DN savner en mere målrettet indsats med konkret målsætning for, hvad det er kommunen vil fokusere på og opnå i forhold til de mere overordnede visioner og mål, der er fremført i Rig Natur og Under Åben Himmel.

Anne Marie gjorde rede for, at vi har sat mål for de ny projekter, som vi har påbegyndt, og at vi gerne tager mod input til det videre arbejde. De forslag til fremgangsmåde mv., som DN har sendt til mødet, finder vi det mest hensigtsmæssigt at tage et særskilt møde om med DN og andre, der måtte ønske at deltage.
Anton, Carl Chr. og Peter meldte sig også til at deltage.
Park & Natur indkalder repræsentanter fra DN, DOF, AgriNord og Sportsfiskerne til møde.

§ 3-arealer og artsfredning – administration og datagrundlag:
Punktet var affødt af en konkret sag, hvor et areal med en bestand af den fredede purpur-gøgeurt er blevet pløjet op.
Jørgen Balslev havde tidligere kontaktet forvaltningen angående sagen og forklarede, at han havde fået den opfattelse, at kommunen ikke havde styr på § 3-registreringerne.

Jette beklagede, hvis der var blevet givet et forkert indtryk af kommunens arbejde med beskyttet natur. Vi har et omfattende kortlægningsarbejde – samtlige § 3-arealer er kortlagt og genkortlægning er i gang. De indsamlede data er gemt og lagt på Miljøportalen. Også ny arealer kommer med, når vi kortlægger.
Men denne sag udstiller de rammevilkår, vi arbejder under. Naturbeskyttelsen er delt mellem forskellige love/bestemmelser og myndigheder.

Vi har den udfordring, at den lovgivning, som skal beskytte vores natur og biodiversitet, ikke er én lov, og myndighedsansvaret er delt mellem os og Miljøstyrelsen. Desuden findes der ikke en samlet, fuldt tilgængelig registrering af arter.

I den aktuelle sag var der tale om et areal med genopdyrkningsret. Retten gælder uendeligt. Rent juridisk vil arealet ikke kunne blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, uanset at det måtte udvikle sig til en § 3-naturtype. Lodsejere skal anmelde til kommunen, hvis man ønsker at opnå genopdyrkningsret på et areal. Kommunen registrerer de arealer, der anmeldes som udyrkede og med ret til genopdyrkning.

Fredede arter er omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen, som administreres af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen forestår tællinger af visse fredede arter, men der laves ingen systematisk registrering af fredede arter generelt.

Det private initiativ ’fugleognatur’ (Naturbasen) indeholder en omfattende artsregistrering, heriblandt af fredede arter. Som myndighed er det oplagt at supplere egne registreringer med data fra Naturbasen. Men kommunerne har ikke fri adgang til databasen.

I forbindelse med vores kortlægning af § 3-arealer registrerer vi også ny natur, men vi laver som udgangspunktet ikke registreringer på arealer, der er anmeldt med genopdyrkningsret.

For at varetage vores opgave bedst muligt har vi imidlertid besluttet at købe adgang til Naturbasens data. Hermed kan vi supplere vores egne data i forbindelse med forvaltning af egne arealer, og når vi som myndighed i forbindelse med sagsbehandling skal forholde os til private arealer.

Helt aktuelt har vi en medarbejder i løntilskud, som bl.a. løser en opgave med gennemgang af arealer, hvor der er anmeldt genopdyrkningsret. I den forbindelse kan vi også tjekke arealerne for registreringer i Naturbasen. Det giver os en mulighed for at reagere, hvis vi får besked om, at en lodsejer planlægger at genopdyrke et areal med genopdyrkningsret.

Carl Chr. bemærkede, at genopdyrkningsretten er en nødvendighed, fordi landmanden uden den risikerer at blive fanget af restriktioner på egne eller naboarealer. Hvis der udvikler sig ny natur på et areal eller indfinder sig en særlig art kan det fx betyde, at en produktion ikke kan udvides. Risikoen er desværre ødelæggende for gode projekter. Pointerede at det er vigtigt at diskutere konflikten – hermed opfordring til at sætte fokus på konflikten.

6. Læhegn
Mange læhegn er gennem de senere år forsvundet fra landskabet. By- og Landskabsforvaltningen har drøftet, om der i kommunalt regi kan gøres noget, for at ændre den udvikling og bedt forvaltningen om at komme med forslag.

Som eksempel blev vist vedlagte powerpoint fra et område øst for Nibe.
Gennem en periode på 20 år er godt 24 km læhegn fjernet. I samme periode er der plantet godt 5 km nye læhegn. Langt hovedparten af de fjernede hegn var gamle – ses på luftfoto 1960-64.

Martin bemærkede, at det er godt, der er fokus på problemstillingen og ser den gerne rejst i KL. Har tidligere skrevet en artikel om emnet – den er vedlagt referatet.

Niels Qvist og Carl Chr. gav begge udtryk for, at landbruget ikke ønsker mere regelstyring – ændringerne i markstørrelse skyldes ofte sammenlægninger af bedrifter, hvilket er den generelle udvikling. Mht klimakreditter – det vil være positivt, hvis også mindre cvr-numre kan få andel i projekter med klimabidrag.

Flemming bemærkede, at landskabet bliver meget trist at bo i, når læhegn forsvinder og markerne bliver meget store. Måske kan der opnås frivillige aftaler om at opretholde hegn, hvor de ikke er i vejen for driften?

Anton gjorde opmærksom på, at læhegn også har en meget vigtig funktion som spredningskorridorer.

Jørgen Pedersen spurgte til kommunens drift af grøftekanter, hvor han oplever at bevoksning bliver klippet voldsomt.
Anne Marie svarede, at det sker af hensyn til afledning af vand fra vejene.

7. Nyt fra medlemmerne

Agri Nord
Opfordrede til, at der i forbindelse med arbejdet med vandområdeplan 3 bliver kigger på alle pres-faktorer også i selve Limfjorden, ikke kun på tilledning fra landbrug og overløbsbygværker.

Fremhævede de positive effekter af Conservation Agriculture (CA). Jorden drives uden pløjning og harvning, og der bruges ikke insekticider. Driftsformen tilgodeser biodiversiteten.

Danmarks Naturfredningsforening
Spurgte til hvad der sker i forhold til naturplaner på bedriftsniveau, bliver de ikke lavet mere?
Carl Chr. svarede, at han ikke kender forklaringen på, hvorfor det er gået i stå. Forudser at klima-regnskaber kommer til at erstatte det.

8. Møder 2021
6. maj, 19. august og 18. november kl. 15-17. Der er endnu ikke fastsat dato til temamøde.

Foreslåede temaer: Jordfordeling, mountainbike/naturbeskyttelse, kommunens naturpolitik.

9. Eventuelt
Hans Henrik oplyste fra sidste møde i Limfjordsrådet, at der ikke er opnået positive resultater med etablering af stenrev i Limfjorden. I Lille Vildmosesagen er der anlagt privat søgsmål angående erstatningens størrelse og Hans Henrik er selv blevet stævnet